Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Chr. Hanssen

Oprindelig forfatter CThom
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P. Chr. Hanssen, Peter Christian Hanssen, 25.11.1892-17.4.1978, gårdejer. Født i Sønderborg, død i Åbenrå, begravet på Bjolderup kgd. Efter præliminæreksamen blev H. uddannet ved landbruget, men måtte som andre unge sønderjyder deltage i den første verdenskrig som tysk soldat. Ved krigens afslutning blev han medlem af det internationale politikorps i grænselandet og genoptog derefter trods varig høreskade fra krigen sin landmandsuddannelse der omfattede bphold på Tune landbrugsskole. Som søn af den kendte sønderjyske politiker H. P. Hanssen var H. opvokset i et ikke-landbohjem, men valgte altså alligevel landmandstilværelsen. Han startede som selvstændig på en ejendom i Nybøl ved Hjordkær og flyttede et par år senere til Nygård ved Bolderslev hvor hans livsgerning som landmand kom til at ligge. Han øvede samtidig en stor indsats for det sønderjyske landbrug. Således var han i over 30 år formand for Åbenrå amts landboforening og blev landsdelens repræsentant i bestyrelserne for Foreningen af jydske landboforeninger og De samvirkende danske landboforeninger. Endvidere sad H. i bestyrelsen for Åbenrå andelssvineslagteri, og han var i mange år landboforeningernes repræsentant i Eksportsvineslagteriernes salgsforenings bestyrelse, løvrigt var han medlem af landeværnets bestyrelse og mangeårigt medlem af amtsrådet. H. var en idérig personlighed der lagde vægt på det menneskelige og gerne fulgte sit eget hoved. Han nød sine kollegers fulde tillid og blev 1965 tildelt Det kgl. danske landhusholdningsselskabs store sølvbæger som anerkendelse for sin store indsats i grænselandets landbrug efter genforeningen.

Familie

Forældre: politiker H. P. H. (-Nørremølle) (1862-1936) og Helene Lucie Iversen (1860-1935). Gift 25.5.1918 i Ensted med Margrethe Hansen, født 29.9.1893 i Sdr. Hostrup, død 17.9.1979 i Tinglev, d. af gårdejer Jes Peter H. (1861-1932) og Bothilla Hansen (1854-1936).

Udnævnelser

R. 1952.

Annonce

Bibliografi

Erling Mortensen: De viste vejen, 1969 232. C. Poulsen og Holger J. Hansen i Sprogforen.s almanak, 1979 126-28. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Thomsen: P. Chr. Hanssen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290798