Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne-Katrine Gudme

Oprindelig forfatter JeKis
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anne-Katrine Gudme, Anne-Katrine de Hemmer Gudme, 24.11.1934-6.7.1971, teaterkritiker. Født på Frbg. (Skt. Markus), død i Kbh., begravet på Frbg. kgd. Efter at være blevet student 1954 studerede G. fransk ved Kbh.s univ. uden at tage nogen afsluttende eksamen. Fra en række studieophold i udlandet, især Frankrig, sendte hun teater-korrespondancer hjem til de danske aviser. Derved kom hun i berøring med pressen. Midt i 60erne begyndte hun at skrive radiospilkritik i Information, og 1967 afløste hun Henrik Liisberg som bladets teaterkritiker. Hun anmeldte ikke alene teatrene i København og provinsen, men også TV- og Radioteatret. Som teaterkritiker fik G. hurtigt sit eget strenge, kompromisløse fysiognomi – reserveret i sin ros, lidet overbærende i sin forkastelse. Den moderne dramatik fra absurdisterne og fremefter interesserede hende mest – jævnsides med journalistikken foretog hun adskillige udmærkede oversættelser bl.a. af Ionesco og Harold Pinter. Derimod havde hun kun foragt for den kunst der bare ville det banale, det lette, det underholdende. Det var i hendes øjne ensbetydende med slet ingenting at ville. Med så meget desto større lidenskab observerede og kommenterede hun det eksperimenterende teater i alle dets former. Hun fulgte denne kritiske linie med en naiv entusiasme der ellers var sjælden hos hende. Ved deres fremkomst kunne hendes anmeldelser virke afsvalende, ja nedslående, selvom hendes blanding af intelligensbetonet puritanisme og en næsten desperat klyngen sig til troen på fællesskabet stemte godt overens med visse politiske og samfundskritiske tendenser i tiden. Intelligensen, kvalitetssansen, den præcise analyse, den fint fornemmende formuleringsevne var i hendes tilfælde det primære kritiske talent.

G. kunne på disse præmisser aldrig blive en populær, endsige elsket kritiker. Men hendes analytiske evne og hendes eksistentielle krav til teatret – som et middel til "at overskride de barrierer af vanetænkning, størknet og manipuleret følelsesliv, som i øjeblikket indespærrer hele den vestlige civilisation i et indre pansertårn" – kunne give hendes anmeldelser med deres hårde, ja, ubarmhjertige domme en værdi ud over øjeblikket. Det viser det udvalg af hendes journalistik Det rene teater der kom 1972 redigeret og med forord af Johannes Møllehave. Særlig fine er analyserne af de nye danske teater-, TV- og radiodramatikere: Ernst Bruun Olsen, Leif Petersen, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro. I sin kortvarige, men væsentlige kritiske virksomhed kom G. til at tegne en periode hvor det etablerede teater befandt sig i defensiven, og hvor et nyt teater i et samfund under forvandling søgte at få fodfæste – på scenen, på fjernsynsskærmen og i radioen.

Familie

Forældre: forfatter, journalist Peter de Hemmer G. (1897-1944) og Else A. Grundtvig (født 1903). Ugift.

Annonce

Bibliografi

Børge Outze i Information 9.7.1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Anne-Katrine Gudme i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290303