M.W. Brun, Michael Wallem Brun, 29.3.1819-13.5.1891, teaterdirektør, forfatter. Født i Bergen, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. (Ass.). B. fødtes i en gejstlig slægt i Bergen, allerede som dreng gik han til søs og endte som norsk styrmand, men 1843 afbrød han den maritime vej og rejste til Kbh. for at blive skuespiller eller digter. Vel nåede han ikke sine mål, men fik dog på Det kgl. teater opført et par skuespil der ikke gjorde lykke (De skandinaviske Brødre, 1844; Guslav III, 1849); i øvrigt kredsede han omkring skuepladsen som redaktør af teaterbladet Thalia og rejste en tid som sekretær for violinvirtuosen Ole Bull, indtil han 1851 begyndte sin egentlige livsgerning med at overtage direktørstillingen for Odense teater hvor adskillige populære skuespillere modtog deres uddannelse under B.s vejledning, fx L. Stigaard og Fr. Madsen. "Det B.-ske selskab" var i ni år provinsens mest ansete og fik mellem de slesvigske krige af nationale grunde 1000 rdl. årlig i statsunderstøttelse mod at spille i de sønderjyske byer, navnlig Flensborg, men opnåede ikke samme anseelse ved sine direktorater i hovedstæderne, hverken da han ledede Kristiania teater (1869–72) eller i Kbh. hvor han efterhånden i korte perioder var direktør for Alhambras teater (1859 og 1864), Casino (1860–62; her hjemkaldte han Wilhelm Wiehe og indførte Henrik Ibsen), Folketeatret (1873–76) og Dagmarteatret (1883–84). Hans utrættelige arbejde for denne scenes tilblivelse vil uden tvivl bevare hans navn. B. var en retskaffen, men uomgængelig natur der let kom i strid med sine medmennesker. Men bag hans væsens barskhed boede den folkelige romantiker som fandt udtryk i flere djærve komedier, fx Gjøngehøvdingen, 1865, efter Carit Etlar og Ridderen af Randers Bro. 1880, trykt 1881, efter B. S. Ingemann. En mand med B.s seje udholdenhed krævedes just for at rejse Kbh.s tredje privatscene. I syv år sled han for at nå målet, men da han støttet af bygherren fra 1880ernes begyndelse, snedkermester H. Hansen, omsider 7.3.1883 kunne åbne Dagmarteatret, gled ledelsen ham snart af hænde. Allerede fra juni 1884 trak han sig tilbage til privatlivet mod en årlig afståelsessum for privilegiet. Siden udgav han sine livserindringer under titlerne Fra Dreng til Mand, 1885 og Fra min Ungdom og Manddom, s.å. Disse skrifter indeholder gode kulturhistoriske småtræk.

Familie

Forældre: residerende kapellan, senere stiftsprovst Christen B. (1778–1847) og Anna Elisabeth Suhling (1778–1860). Gift 11.7.1851 på Frbg. med Adelaide (Ida) Rosaline Rantzau, født 14.12.1825 i Kbh. (Fødsst.), død 29.11.1909 sst., d. af major, greve Erhard R. til Skovgårde (1784–1829) og Frederikke Antoinette Rummelhoff (1794–1885).

Udnævnelser

R. 1884.

Ikonografi

Tegn. (Fr.borg). Træsnit 1872. Foto.

Bibliografi

Pers.hist. t. 6.r. VI, 1915 211–17 (brev). – Viggo Lindstrøm: Teatererindr. og oplevelser, 1925. Robert Neiiendam: Folketeatret 1845–1945, 1945. Samme: Fra kulisserne og scenen, 1966. Gunnar Sandfeld: Komedianter og skuespillere, 1971. – Slesv. min. forestillinger, 27.11.1853, Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig