Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. Henning-Jensen

Oprindelig forfatter KaKrogh

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

E. Henning-Jensen, Erik Henning-Jensen, 4.8.1887-23.8.1954, teaterdirektør, skuespiller. E. Henning-Jensen blev student 1907, tog filosofikum og blev ansat på Det kgl. bibliotek. Men han ville til teatret og på trods af faderens modstand gav han sig til at læse med Soffy Walleen.Herman Bang der troede på hans evner fik dog mildnet den faderlige uvilje.

1910–11 blev han elev på Dagmarteatret og rejste derefter et par sæsoner i provinsen med Axel Jacobsens turné, indtil han 1914 blev fast knyttet til Odense teater der netop i dette år havde indviet sin nye bygning. Her var mere grobund for Henning-Jensens talent end i Adam Poulsens skygge på Dagmarteatret, og han kom da også til at spille i et stort og alsidigt repertoire og erobrede hurtigt en fremtrædende position også som sceneinstruktør.

Da direktørstillingen 1921 blev ledig opfordredes han til at søge, men Poul Gregaard blev dog foretrukket, man fandt Henning-Jensen for ung. 1922 kom han til Århus teater og morede allerede i sin første rolle som filminstruktøren i Verdensry. Som Weyse i Gamle Melodier vandt han en sejr i det poetiske og elegiske fag, ligesom han viste overbevisende talent og slående karakteriseringsevne i Sven Clausens Bureauslaven. Efter Aage Gardes afgang blev han i en alder af 35 direktør, for øvrigt ved en lodtrækning mellem ham og Jacob Normann, den senere teatercensor.

Annonce

Henning-Jensen fulgte i sin lange direktørperiode det program han 1923 havde fremsat i sin ansøgning, at repertoiret altid burde tilgodese både den brede og den kræsne smag, fordi teatret var byens eneste og derfor skulle fungere som et folketeater i ordets bedste forstand. Han trådte til på et tidspunkt hvor teatrenes højkonjunktur efter første verdenskrig vendte sig til krise. Nedgangen i besøget mærkedes svært. Underskuddet 1928 blev så stort at repræsentantskabet besluttede at opsige såvel direktør som skuespillerpersonale for at kunne stå frit. Alt ordnede sig dog. Men 1931 indgav Henning-Jensen sin afskedsbegæring pga. uoverensstemmelser med repræsentantskabets formand og økonomidirektøren. Men Henning-Jensen var allerede da så godt som uundværlig. De første år var således drøje - Århus var dengang ikke en by med åbne arme. Under krigen kæmpede teatret med mange vanskeligheder som kulminerede da det 22.2.1945 blev udsat for schalburtage der lukkede skuespilhuset for resten af sæsonen. Det meste af sin direktørtid kæmpede han med økonomien der dog til slut lettede, da tilskuddene fra stat og kommune steg.

Henning-Jensen forstod som leder i enestående grad at administrere og disponere rigtigt. Også i kunstnerisk forstand var han den kloge kultiverede teatermand med den store litterære baggrund som navnlig i valget af repertoire forstod at flattere sit personale. Han indstuderede gerne mere end halvdelen af sæsonens forestillinger selv og spillede en lang række hovedroller. Han havde et skarpt blik for gryende talenter og betroede dem altid opgaver i rette tid, ligesom han samtidig havde en særlig evne til at bringe selv ret beskedent udrustede skuespillere til at yde det udmærkede.

Sit stærkeste engagement ofrede han på teatrets elevskole, hvorfra fornyelserne ustandseligt kom, ikke blot til glæde for Århus, men for alle landets scener. I nogle år drev han ligefrem et slags forsøgs- og uddannelsesteater i den gamle teatercafé, Det lille T kaldet.

Som skuespiller var han præget af sit skarpe intellekt. Lystspil med sans for hårde effekter var nok hans område, men hans rollegalleri var ikke desto mindre meget stort, Mefisto i Faust, Shylock i Købmanden i Venedig, Rendegarn i En Skærsommernatsdrøm, advokaten i En Fallit, Gregers Werle i Vildanden, pastor Manders i Gengangere, professor Higgins i Pygmalion, Peter Ravn i En Spurv i Tranedans, Skriverhans i Eventyr paa Fodrejsen, titelrollerne i Erasmus Montanus og Den Gerrige. I Kaj Munks skuespil skabte han bl.a. tre markante præstationer, Johannes i Ordet, Fabius Maximus i Før Cannae og professor Mensch i Han sidder ved Smeltediglen. Men han var lige så hjemmevant indenfor operette og farce, prinsen i Alt Heidelberg (på Odense teater), den smukke Sigismund i Sommer i Tyrol og tantens rolle i Charleys tante. Men den rolle hvori hans menneskefremstilling sejrede størst og længst var Gamle Levin i Indenfor Murene, en rolle han spillede allerede 1939 og som også blev hans afskedsrolle i Århus og den sidste præstation overhovedet.

Hvad Henning-Jensen præsterede som teatrets leder i 32 år vil i teaterhistorien skabe myte. Han var uden tvivl landets bedst kvalificerede teaterleder. Flere gange var hans navn på tale når Det kgl. teater stod foran chefskifte, men han forblev sin bys teaters mand. Århus teaters 50-års jubilæum illustrerede ganske godt hvad Henning-Jensen i løbet af en uge var i stand til at bringe på scenen. Det blev til Oehlenschlägers Sanct Hansaftens-spil hvori han selv åbnede festen som vandringsmanden på selve jubilæumsaftenen 15.9.1950. Derefter en hel uge med Holbergopførelser, seks i rad, de fem i hans egen iscenesættelse, en bedrift der selv på Det kgl. teater ville have været unik. Selv spillede han tillige titelrollen i Erasmus Montanus der blev sat op på grundlag af den gamle iscenesættelse som tog sit udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri, og hvormed han et kvart århundrede tidligere havde fejret teatrets 25 års jubilæum.

I sine sidste direktørår spillede han et repertoire der spændte fra operetten til Jean-Paul Sartre hvis Urene Hænder havde dansk urpremiere i Århus. Men også Jean Anouilh, Maxwell Anderson, Tennessee Williams, Arthur Miller, Christopher Fry og de danske dramatikere Kaj Munk, Kjeld Abell, Leck Fischer, Knud Sønderby, H.C. Branner var repræsenteret. Henning-Jensen gav også sit publikum store teateroplevelser ved de mange gæstespil han gennem årene fik arrangeret. Fra Adam Poulsen i Der var engang – i sin første sæson, Erling Schroeder i Aladdin, Poul Reumert i Swedenhielms til Erik Mørks uforglemmelige Hamlet i sin sidste sæson.

Da Henning-Jensen 1954 tog sin afsked, var hans og teatrets navne omtrent blevet synonyme. Ved at sige farvel til Århus teater var det meningen at skrue ned for blusset, men dog ikke mere end at han kunne sige goddag til dansk teater. Han blev engageret af Det kgl. teater til at sætte Jeppe paa Bjerget op med Osvald Helmuth, men måtte melde afbud. Han havde ærligt slidt sig op i Thalias tjeneste som talentfuld skuespiller, fremragende instruktør, utrættelig inspirator, animerende pædagog, skrap økonom, skrækkelig tyran, personalets bussemand og dets gode kammerat. Helt uforenelige roller som han ikke desto mindre spillede livet ud.

Ingenio et arti 1954.

Familie

Erik Henning-Jensen blev født på Frbg. (Vartov), døde i København og blev begravet sst. (Kat. Vestre).

Forældre: redaktør, folketingsmand Henning Jensen (1838–1929) og Gjertrud E. E. Selmer (1845–1932). -10.7.1918 på Frbg. (Mariendal) med skuespiller Karen Hahn, født 19.2.1899 på Frbg., død 4.6.1957 i Kbh., d. af fabrikant Ferdinand Karl August H. (1860–1928) og Vilhelmine Johanne Sophie Kiersing (1875–1947).

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1948.

Ikonografi

Mal. af Max Nathan, 1912. Buste af Elias Ølsgaard ca. 1949 (Århus teater). Tegninger (Teatermus., Århus teater). Foto (sst.;Kgl.bibl.).

Bibliografi

Odense teater 1796–1946. red. Poul Dreyer, 1946. Emanuel Sejr og Sv. Gundel: Århus teater gennem 50 år, 1950. Århus teaters program maj 1953–54 og sept. 1954–55. T[orben] M[eyer] i Berl. aften 23.8.1954. Georg Andresen i Århus stiftstid. s.d. Demokraten s.d. J. Budtz-Jørgensen i Nationaltid. 24.8.1954. Harald Mogensen i Politiken s.d. Jens Kruuse i JyllandsPosten s.d. J[ørgen V[oeler] i Århus amtstid. s.d. Odense teater 175 år, 1971. Århus teater 1900–75, red. Bent Frandsen, 1975. – Stemmeark. i DR. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Krogh: E. Henning-Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291130