Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Garde

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Aage Garde, 18.3.1876-14.9.1955, teaterdirektør, skuespiller. Født i Kerteminde, død på statshospitalet Oringe, Vordingborg amt, begravet på Frbg. kgd. G. blev student 1894 fra Linnésgades skole og tog n.å. filosofikum. Efter at have prøvet for Ludvig Phister og læst med P. A. Rosenberg blev han elev ved Dagmarteatret hvor han optrådte første gang 1.11.1896 som Gottlieb i Væverne. Videre uddannelse søgte han under Albert Helsengreen i provinserne og på Folketeatret hvor Herman Bangs instruktion havde indflydelse på hans udvikling; her og på Casino samlede han opmærksomhed om sit navn ved sin kultiverede fremstilling af intellektuelle typer som cand.teol. Fenger i Sven Langes Storm og professor Owen i Esmanns og Langes skuespil Sangerinden. Fra 1905 til 1911 spillede han et stort repertoire på provinsens scener, særlig i Århus og Odense hvor han også virkede som instruktør, og denne stilling beklædte han 1911-12 ved Casino. 1913 valgtes han til direktør for Århus teater som samtidig blev landets anden statsunderstøttede scene. I gennemarbejdet udførelse fremførte G. ikke alene et folkeligt repertoire der passede til forholdene, men spillede også skuespil fra litteraturen, både den klassiske og moderne, fx Moliéres Tartuffe, Henrik Ibsens Vildanden, Bjørnstjerne Bjørnsons Over Evne, Martin Andersen Nexøs Folkene paa Dangaarden og S. Clausens Bureauslaven. Selv udførte han ret ensartet, men altid med smag og kultur, en mængde store opgaver, deriblandt Paul Lange i Paul Lange og Thora Parsberg og Johs. Ewald i Olaf Hansens I Rungsted Kro hvis opførelse gav stødet til at stykket kom frem på nationalscenen.

G. hævede niveauet på Århus teater; fra usikre forhold nåede den jyske hovedscene under hans tiårige ledelse en anseelse der bl.a. gav sig udtryk i en tredobling af statstilskuddet. 1923 kaldtes han til leder af skuespillet ved Det kgl. teater i en firedelt direktion som venstres kultusminister J. Appel havde udnævnt men som socialdemokratiets første undervisningsminister Nina Bang straks ophævede efter 1924. Uden egen skyld fik G. således kun ledelsen i en sæson, men i denne lykkedes det ham at nå smukke kunstneriske resultater ved sin iscenesættelse af Svend Borbergs Ingen og af Kardinalernes Middag. Efter sin afgang optrådte G. som gæst på de københavnske privatscener og turnerede i provinserne; på Folketeatret virkede han såre overbevisende som lægen i Thit Jensens skuespil Storken 1929. 1930-32 var han atter knyttet til Det kgl. teater både som skuespiller, sceneinstruktør og lærer ved elevskolen; 1934 fik han på grund af sit dårlige syn bevilling til at oprette et biografteater på Christianshavn og fik 6.8.1937 Grøndalsbiografen.

Familie

Forældre: læge, sidst på Frbg. Jacob Nicolai Benedictus G. (1843-92) og Louise Marie Westergaard (1836-87, gift 1. gang 1855 med grosserer Christian Emil Kornerup, 1828-60). Gift 1. gang 30. 1.1900 i Valløby, Præstø amt med skuespiller Kirstine Frederikke Hedvig Claussen, født 22.1.1865 i Nykøbing F., død 22.5.1911 i Århus, d. af sognepræst, sidst i Vester Ulslev, Magnus Holst C. (1830-91) og Laura Augusta Westergaard (1837-1906). Gift 2. gang 31.5.1914 i Linå, Århus amt med Helga Marie Hansson, født 19.5.1887 i Kbh. (Frels.), død 1.8.1955 på Frbg., d. af arbejderformand Gustaf H. (1843-1918) og Anna Elfrida Elisabeth Løhr (1851-1934). Bror til Axel Garde.

Annonce

Udnævnelser

R. 1923.

Ikonografi

Buste af Carl Martin-Hansen, 1905 (Teatermus.). Mal. af Max Nathan, 1919. Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1923. Buste af Elias Ølsgaard s.å. Foto.

Bibliografi

Olaf Hansen i Teatret XIV, 1915 124-26. Robert Neiiendam i Politiken 5.5.1922. A. G. Et lille festskrift, red. H. Bølling, 1922. Alb. Bayer: Århus teater, 1925. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Aage Garde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289928