Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karen Marie Løwert

Oprindelige forfattere JeKis og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Karen Marie Løwert, 27.1.1914-4.2.2002, teaterchef, skuespiller. Karen Marie Løwert begyndte som danserinde på Pantomimeteatret i Tivoli 1929-37. Efter at have været elev på Folketeatret debuterede hun 1933 som skuespiller på Apollo teatret i Tre gamle jomfruer. Hun optrådte på en række af de københavnske scener og var knyttet til Betty Nansen teatret i Betty Nansens sidste sæson 1942-43. I de følgende år spillede hun især i provinsen på de af Arne Weel ledede turneer og som oftest med ham som partner – fx i Den grønne elevator (i Kbh. spillet på Rialto teatret og Nygade teatret), Hr. Lamberthier og Født i går. Hun gæstespillede tillige på scenerne i Århus (Middag kl. 8) og i Odense (Liggende gæster).

I de år (1952-59) Arne Weel var direktør for Alléscenen (nu Betty Nansen teatret) kom Karen Marie Løwert til at tage del i alle sider af teatrets virksomhed, også den administrative. Hun spillede mange større og mindre roller, bl.a. lærerinden Martha i Sladder, den stumme Troppo i den engelske musical En skærsommerdagsdrøm (Salad Days), Lizzie i Regnmageren og formiddagshjælpen fru Larsen i Soyas Afdøde Jonsen. Desuden debuterede hun 1954 som iscenesætter med Familiens hvide får. På baggrund af den all round-teatererfaring, hun i disse år erhvervede sig, udnævntes hun 1960 til chef for Ålborg teater. Hendes udnævnelse blev mødt med en vis skepsis, men efter en lidt tøvende start viste det sig hurtigt, at Karen Marie Løwert var i stand til at lægge og gennemføre sin egen moderne linje. Den manifesterede sig stærkest i de store Brecht-forestillinger – Mutter Courage, Den kaukasiske kridtcirkel, Hr. Puntila og Svejk i anden verdenskrig i udenlandske nyheder som Shelagh Delaneys En duft af honning, Brendan Behans Gidslet, Max Frischs Andorra, Eugène Ionescos Luftgængeren og Fernando Arrabals Automobilkirkegården samt i klassikere som N.V. Gogols Revisoren og Molières Don Juan (begge med Preben Uglebjerg) samt Henrik Ibsens Vildanden med Lone Hertz som Hedvig.

Ved at forny repertoiret, ved at sætte nyt liv i det faste personale og ved i vidt omfang at anvende gæste-instruktører og gæste-skuespillere vandt Karen Marie Løwert ry som landets dristigste og klogeste teaterleder ved siden af Peer Gregaard på Det ny teater. Som den første udnyttede hun fuldt ud de muligheder de tre landsdelsscener har fremfor de økonomisk ringere stillede teatre i hovedstaden. Ikke desto mindre vakte hendes dispositioner ofte kritik hos de lokale kommunale myndigheder – 1965 kom det til et brud der gjorde hendes forbliven som teaterchef umulig. s.å. udnævntes hun imidlertid til chef for Det ny scala (senere Scala, nu Nørrebros teater) i Kbh. hvis drift dermed blev overtaget af kommunen som en slags københavnsk "stadsteater". Det ledede Karen Marie Løwert i 15 år 1966-81 – i de første sæsoner ud fra de samme principper som i Ålborg, senere mere vaklende over for det lystspil- og musical-repertoire der skulle garantere teatrets brede folkelige beroringsflade.

Annonce

Mest held havde Karen Marie Løwert med de initiativer hun tog med musicals som Spillemand på en tagryg, Nøglen under måtten og My Fair Lady, med genoplivelsen af sin Brecht-triumf i Ålborg Den kaukasiske kridtcirkel og med klassikere i ny, delvis uortodoks belysning som fx Kameliadamen (med Birgitte Price), Bygmester Solness og Som man behager (begge med Lone Hertz) samt med En skærsommernatsdrøm i Preben Neergaards anti-romantiske iscenesættelse med Ove Sprogøe som Puk. Denne vekseldrift mellem fornyelse og folkelighed lykkedes det ikke Karen Marie Løwert at opretholde i den sidste del af sin chefperiode på Scala. Både i operette-musical-repertoiret og i lystspil-repertoiret greb hun mere og mere tilbage til fortidens succeser – suppleret med lystspil og folkekomedier af nyere dato. Såvel på Ålborg teater som på Scala optrådte Karen Marie Løwert lejlighedsvis som skuespiller fx som Gina i Vildanden og i sin sidste sæson i den amerikanske komedie Den gyldne lid. Hun satte også selv en del af forestillingerne i scene bl.a. Du kan ikke ta' det med dig, Vildfuglen samt operetterne Dollarprinsessen og Gigi. Efter at hun var stoppet som teaterdirektør fortsatte hun som skuespiller på bl.a. Amagerscenen og Nørrebros teater.

Karen Marie Løwert medvirkede desuden i række film, hvor hun spillede mindre roller. Hendes sidste rolle var i Min farmor hus, 1984. Hun modtog flere priser, bl.a. Kaj Munks mindelegat, Johanne Louise Heibergs æreslegat og Københavns kommunes fortjenstmedalje i sølv.

Familie

Karen Marie Løwert blev født i Kbh., begravet på Bispebjerg kirkegård, ny fællesgrav. Forældre: telegrafkontrollør, viseforfatter Richard Sophus Løwert (1881-1950) og Ellen Marie Hansine Glüsing (1887-1969). Gift 25.8.1947 med teaterchef, scene- og filminstruktør, skuespiller Arne Weel, født 15.1.1891 i Århus, død 2.10.1975 på Frbg. (gift 1. gang 1913 med Else Louise Mantzius, 1886-1945, gift 2. gang 1920 med skuespiller Liva (Olivia) Olsen (Liva Weel), 1897-1952; ægteskabet opløst, gift 3. gang 1927 med Lise Marlene Agnete Dorph, født 1902), søn af fuldmægtig ved DSB Halvor Weel (1856-1914) og Nathalia Willemann (1855-1933).

Udnævnelser

R. 1963. R1. 1974.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup, Merete Harding: Karen Marie Løwert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293949