Valdemar Psilander

Valdemar Psilander, Valdemar Einar Psilander, 9.5.1884-6.3.1917, filmskuespiller. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet i Tårbæk. P. begyndte som handelslærling men blev senere skuespillerelev på Casino, debuterede 30.8.1903 som ridder Strange i Dansen paa Koldinghus og kom derefter til Frederiksberg teater og Dagmarteatret. P. var ikke uden dramatisk talent, men en klangløs talestemme lagde sig hindrende i vejen for hans scenekarriere. 1910 debuterede han på film, blev 1911 engageret til Nordisk Films Kompagni, hvor han fik stor succes, og blev her til udgangen af 1916. Herefter ville han være sin egen producent. – P.s talent som filmskuespiller beroede først og fremmest på hans afslappede naturlighed. Modsat mange andre af tidens skuespillere, danske såvel som udenlandske, prøvede han ikke at erstatte stumfilmens manglende replikker med voldsom gestikulation. Han optrådte roligt og ukunstlet. Denne spillestil, parret med hans smukke ydre og hans charme, gjorde ham omgående til et feteret idol. P. debuterede i en mindre rolle i Oscar Wildes Dorian Grays Portræt, produceret af Regia Kunstfilms Co. 1910. Debuten gik ret upåagtet hen, men da han januar 1911 blev engageret af Nordisk Films Kompagni og fik hovedrollen i Ved Fængslets Port, fik han et gennembrud der kun kan sidestilles med Asta Nielsens et halvt år tidligere. I filmen, der var instrueret af August Blom, havde han rollen som en ung mand af det bedre borgerskab og det blev roller af denne type han derefter fortrinsvis kom til at spille. Blom instruerede flere af de kommende film, bl.a. Fru Potifar, 1911, og i Et Revolutionsbryllup, 1914, efter manuskript af Sophus Michaëlis, spillede P. sammen med Betty Nansen. 1914 instruerede Holger-Madsen Evangeliemanden hvori P. ydede en af sine bedste præstationer, mens Klovnen skaffede ham hans karrieres største berømmelse (instr. af A. W. Sandberg, 1916).

Med P. fik vi den første mandlige filmskuespiller hvis ry nåede langt uden for landets grænser. Og han forstod at sælge sit talent dyrt. Han opnåede hurtigt stjernegage, krævede ved hver kontraktfornyelse klækkeligt gagepålæg og lige til udgangen af 1916 gav selskabet efter for hans krav. Men så sagde Nordisk Films Kompagni nej. P. forlod selskabet, blev sin egen producent, men døde pludselig under optagelsen af sin første film.