Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thorkild Roose

Oprindelig forfatter KaKrogh

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Thorkild Roose, Anders Torkel Roose, 8.10.1874-6.6.1961, skuespiller, instruktør. Født i Kolding, død i Trørød, urne på Vedbæk kgd. R. voksede op i en anset købmandsfamilie i Kolding. I skolen fik han rektoren, Sigurd Müller som lærer i dansk og gennem hans fortolkninger vaktes tidligt interessen for Ludvig Holberg. Men det blev Herman Bangs oplæsningskunst der fik altafgørende indflydelse. R. blev student 1894 og kom straks efter i købmandslære i Antwerpen. Herfra foretog han afstikkere til Paris hvor han på fransk aflagde prøve for Théåtre-Libres direktør, André Antoine, som tilbød ham engagement dog uden gage. Han tog filosofikum og studerede en tid litteraturhistorie ved Kbh.s univ. Samtidig medvirkede han i Studentersamfundets opførelse af Bjørnstjerne Bjørnsons Kongen hvor Edvard Brandes allerede fastslog hans talent. R. blev derefter antaget på Århus teater og debuterede som Leander i Julestuen 25.10.1901 men det blev som Erasmus Montanus han fik sin første triumf. Først i samarbejdet med William Bloch stod det ham klart hvad skuespilkunst kunne blive. Her mødte mester og lærling hinanden og R. kom til at spille den aldrende marquis de Porcellet i Forretning er Forretning. Alt hvad han siden ydede bar præg af Blochs minutiøse anvisninger og metodiske indtrængen i tekst og situation. 1904 kom han på Det kgl. teaters elevskole og fik allerede året efter sin første opgave i Hedda Gabler som den livsfjerne Jørgen Tesman med ydre træk lånt fra Valdemar Vedel og i samspil med Betty Hennings. En række Ibsen-roller som Hovstad i En Folkefjende, Gregers Werle i Vildanden og Dr. Rank i Et. Dukkehjem blev overbevisende psykologiske studier. Bemærkelsesværdige præstationer var den lidenskabelige Erik i H. Nathansens Dr. Wahl, den stejle fanatiker Henrik Steen i H. Rodes Grev Bonde og hans Hus og Emil Bak i sammes Det store Forlis hvor han som den eneste overlevende fra skibskatastrofen virkelig formåede at gøre alle til medvidere i det rystende drama. R.s skuespilkunst i denne periode omfattede også klassiske roller som Horatio i Hamlet, Catesby i Richard 1.11 og oprøreren Cassius i Julius Cæsar. Til Shakespeare-rollerne føjede han langt senere Prospero i Stormen og både Jacque og den gamle tjener Adam i Som man behager.

Utilfreds med forholdene på Kongens Nytorv overtog R. 1919 den kunstneriske ledelse af Dagmarteatret med et ensemble af stjerneskuespillere der også talte Bodil Ipsen og Poul Reumert. R. skabte epoke i dansk teater og gennemførte et repertoire både klassisk og moderne på højeste plan. Selv voksede han både som instruktør og skuespiller og turde nu for alvor sprænge sig fri af den noget tørre akademiske form. Særlig interessant blev hans fremstilling af opfinderen Ernest Mc.Intyre i G. Kambans Vi Mordere og den skuffede og bedragne professor Storizin i Leonid Andréjevs skuespil af samme navn. Men disse års pragtpræstation blev Mefisto i J. L. Heibergs En Sjæl efter Døden som han spillede plastisk elegant med smilende kølig elskværdighed og infernalsk ironi. Hvor fremsynet R. var som teaterleder viste sig da han inviterede kunstnerteatret fra Moskva på gæstespil 1922, en teaterbegivenhed som skulle få stor indflydelse på dansk skuespilkunst og på R.s fremtidige udvikling. 1923 vendte han tilbage til Det kgl. teater og spillede bl.a. pastor Castberg i Den gamle Præst og den sandhedssøgende dommer Gaunt i Vintersolhverv. Hjertegribende var han som den gamle frihedskæmper Delescluze i N. Griegs Nederlaget. Alderen havde lutret hans præstationer og givet dem et dybere perspektiv, stundom en ulegemlighedens dimension som Don Quixote i Svend Borbergs Synder og Helgen hvor R.s asteniske fremtoning visualiserede denne fantast hvis attrå var af overjordisk art. Han var digteren i A. Strindbergs Et Drømmespil og skabte en af sine største præstationer som Hummel i Spøgelsessonaten, et uhyre af forfærdende fantastik i Olof Molanders iscenesættelse 1948. S.å. fik han et humoristisk gennembrud i J. Anouilhs Tyveballet som den balstyrige lord Edgar der trods alder stadig danser reel. Nøjagtigt 50 år efter debuten 25.10.1951 tog R. afsked med Det kgl. teater i rollerne som Mefisto og som den 81-årige kardinal Gonzaga de Castro i J. Dantas' Kardinalernes Middag. Rollen havde en menneskealder tilhørt ham men den bevarede til det sidste den blufærdige beherskelse og bundne varme. Mefistos køligt skarpe ironi, Don Quixotes tragi-komiske fantasteri og kardinalens ægte følsomhed var spændvidden i R.s kunst. 1931–39 var R. teatrets førsteinstruktør. Som Blochs og russernes lærling videreførte han den psykologisk analyserende tradition. Særlig Onkel Vanja og De tre Søstre bar hans fine signatur.

Fra sine tidligste barndomsår ved den gamle grænse lærte han at dyrke og elske sproget. Han underviste både på elevskolen 1927–50 og på Kbh.s univ. i faget dansk 1927–30. 1925–31 gav han oplæsningsseminarer og førte sine mange tilhørere gennem 50 af verdenslitteraturens største værker. I St. St. Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog gav han dog det sublimeste udtryk for sit rige sind. Så indlevet var han i Morten Vinges tanker at de som oplevede ham ikke kunne skille erindringen om Føvlum-degnen fra R.s person. Præstationen er bevaret på en LP. – R. overeksponerede aldrig, derfor var han skabt til mikrofonen og blev en af vores fineste radiokunstnere. Stemmen havde en fin sprød klang, sproget var distinkt, udtrykket rent og ægte. Han begyndte 1928 som professor Petersen i Skærmydsler og gentog en del af sine store præstationer. Men ellers spændte han fra magister Stygotius i Jacob von Thyboe XW Teiresias i Antigone, fra Jon Gabriel Borkman til Ødipus i Kong Ødipus og sortebroder Knud i Axel og Valborg. I TV spillede R. i Kardinalernes Middag 1951, nyindspillet 1952 og 1954. R. medvirkede i en række stumfilm men gjorde sig langt stærkere gældende i tonefilmen, Kirke og Orgel, 1932, Kongen bød, 1938 og navnlig i Carl Th. Dreyers Vredens Dag, 1943 som præsten Absalon Pederssøn. Dansk kulturfilm portrætterede ham 1949. R. var scenekunstens repræsentant i radiorådets programudvalg 1937–54. Formand i repræsentantskabet for Dansk skolescene 1922–54, derefter æresmedlem af dette. Præsident for den 3. nordiske teaterkongres 1948. Æresmedlem af Det kgl. teaters funktionærers alderdoms- og forsørgelsesfond 1949 og af Dansk solistforbund 1958. Han modtog kritikernes teaterpokal 1940 og blev studenternes æreskunstner 1943. - Ingenio et arti 1951. – Broderen Aage Valdemar Larsen Roose, født 2.1.1880, død 18.11.1970, blev udlært som boghandler hos A. Dolleris, Vejle, men kom derefter på kunstakademiet 1899 og fortsatte i kunstnernes studieskole 1901–05. R. debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling 1904, hvor han siden udstillede. Han virkede desuden som grafiker, var bestyrelsesmedlem fra 1923 i Selskabet for grafisk kunst, fra 1928 formand. Han sad i Charlottenborgudstillingens komité 1935–41 og 1946–56, i akademirådet 1937–55 og i Kunstforeningens bestyrelse 1938–45. R. 1941. DM. 1949. – Hans hustru Wanda Roose, f. Reichman, født 15.9.1882, død 2.9.1956, uddannedes som maler i Warszawa og Paris og debuterede 1914 på Charlottenborgs forårsudstilling. Hun blev dog især kendt som grafiker.

Annonce

Familie

Forældre: kornhandler Christian Hansen R. (1844– 1923) og Lisette Helene Kristine Marie Petersen (1852–1927). Gift 27.6.1902 i Kbh. (b.v.) med Lillian Eleonora Kirstine Amalie Krøldrup, født 30.3.1880 i Kolding, død 18.12.1960 på Frbg., d. af vinhandler Christian K. (1828–96) og Ingeborg West (1850–1930).

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1931. K2. 1948.

Ikonografi

Tegnet i rolle af Eigil Petersen, 1903 (Teatermus.). Mal. af Aage Roose, 1905. Tegn. af L. Find, 1908 (Fr.borg). Mal. af Jens Vige, 1913. Radering i rolle af Juel Madsen, 1917. Mal. af Carl V. Meyer, 1920 (Teatermus.). Tegn. af Vald. Møller, 1930 (sst.). Statuette i rolle af Axel Locher, 1941 (sst.). Tegn. af Carl Jensen udst. 1942 og 1950 (Det kgl., teater) og af Aage Roose, 1950 (Studenterforeningen). Linoleumssnit af K. J. Almquist. Foto, (Kgl. bibl.; Teatermus.; Det da. filmmus.; Det kgl. teaters bibl.).

Bibliografi

Fr. Schyberg: Ti års teater, 1939. Samme: Danske skuespillerportrætter, 1959 75–77. Torben Meyer: Minervas børn i Thalias tjeneste, 1944. Teatret på Kongens Nytorv 1748–1948, 1948. Emanuel Sejr og Sv. Gundel: Århus teater gennem 50 år, 1950. Torben Krogh i Det kgl. teaters progr. okt. 1951. Harald Engberg: Teatret 1945–52, 1952. Sv. Kragh-Jacobsen: Vedbend og laurbær, [1952]. Vagn Børge: T. R., 1954. Einer Andersen: Bogen om Dansk skolescene, 1956. Bodil Ipsen 1889– 1959, red. Sv. Kragh-Jacobsen, 1959. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 8.6.1961. Fr. Dessau i Dagens nyheder s.d. Harald Engberg i Politiken s.d. Gunnar Sandfeld: Teaterkunst på små scener, 1969. De musiske udsendelser. DR 1925–75 I–II, 1975–76. – Optagelser i Danm.s radio og Filmmuseets ark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Krogh: Thorkild Roose i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296483