Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tavs Neiiendam

Oprindelig forfatter KaKrogh

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Tavs Neiiendam, Tavs Harmeuz Neiiendam, 12.12.1898-3.5.1968, skuespiller, instruktør, forfatter. Tavs Neiiendam var født med teater i blodet. Det var derfor selvfølgeligt at han efter studentereksamen (Østre Borgerdyd) søgte ind på Det kgl. teaters elevskole 1918. N.å. tog han filosofikum og debuterede 1920 som Nat i H. Drachmanns Renæssance hvis melankolske lyrik passede smukt til hans romantisk farvede talent. Han spillede en lang række roller bl.a. Oluf i Oehlenschlägers Dronning Margareta og ellers nydelige omend blege klassiske ynglinge hos Shakespeare, Moliére, Schiller, Goldoni og Holberg. Man lagde dog særligt mærke til ham i H. Rodes Moderen og i Ben Jonsons Volpone hvori han viste overraskende format som den ærlige dumme soldat Leone.

Han slog aldrig for alvor igennem på scenen og hævdede sig bedst i anden række; i erkendelse heraf forlod han 1930 den kgl. scene, forøvrigt sammen med sin far ved protestafgangen da Adam Poulsen blev direktør. Han kom aldrig til at stå på scenen igen, savnede det heller ikke fordi han allerede da havde fundet sin vej.

1926 hentede radioen ham ind, først som oplæser af lyrik, og som lyrisk fortolker åbenbarede han nogle af sine fornemste egenskaber. Hjulpet af den bløde mørktfarvede fløjlsstemme, den præcise artikulation med dvælen på ferne og det perfekt "kultiverede" sprog evnede han at give præcise udtryk for de fineste nuancer. Han blev vor første egentlige radioskuespiller med et virtuost forhold til mikrofonen. Stemmematerialet udvikledes med tiden til at udtrykke kamæleoniske kontraster der gav liv til alle varianter af figurer. Han spændte fra Romeo til Ejlert Løvborg i Hedda Gabler, fra Gösta Berling til pastor Bandbul i K. Munks Ordet, fra Prometheus i Aischylos' Prometheus til digteren i Strindbergs Et Drømmespil. På bånd findes bl.a. hans elegante grev Raoul de Vriaac i Noel Cowards Madame, vicomte de la Fontenelle i O. Mirbeaus Forretning er Forretning.

Annonce

Tavs Neiiendam optrådte også ofte som fortælleren, en meget vigtig person i datidens hørespil. Han kom til at spille 606 roller i radioteatret gennem 30erne, 40erne, 50erne og blev tillige med det populære Dagens digt en hyppig gæst i alle danske hjem. I slutningen af 30erne begyndte han sin instruktørvirksomhed. Det blev til en lang række features, montager og hørespil. Navnlig Alfred de Mussets Skærmbrædtet og K. Munks Kærlighed blev solide successer. Men ellers specialiserede han sig som instruktør i kriminalgenren hvori han mht. benyttelsen af den nye teknik var en af pionererne.

Som hørespilforfatter afslørede Tavs Neiiendam i hvor høj grad han beherskede mediet. Som få forstod han at tænke for og med øret. Han debuterede med Mod Aften, 1930, Løftet, 1932, En Mand ligger for Døden, 1935, s.å. Sensationen om benhårde metoder i skandalepressen, det første danske hørespil der fandt vej til BBC i London. En Centre-Forward debuterer, 1937 virkede med livfulde reportager fra fodboldbanen og teaterpremieren og med Tavs Neiiendam i rollen som den sportskyndige speaker meget nærværende og morsomt på datidens lyttere.

I 1943 indsendte Tavs Neiiendam – under pseudonymet Escabeau – Mordets Melodi, det til dato populæreste hørespil der har oplevet ikke mindre end 12 udsendelser. Mordets Melodi, der bygger på en genial radiofonisk idé, blev iscenesat af forfatteren og tillige udsendt i Sverige, Norge, Belgien, Schweiz og Island og kom 1944 på film iscenesat af Bodil Ipsen. Tavs Neiiendams store succes med denne krimi var bemærkelsesværdig for dengang var hørespillet ikke nogen agtet kunstform.

I 1950 fik Tavs Neiiendam stillingen som dramaturg og titel af konsulent. I højere grad end det nok anerkendtes i hans tid var han med til at holde horisonten åben inden for teater- og litteraturafdelingen. Han recenserede ca. 500 hørespil årligt og bestred hvervet med urørlig kompetence, ligesom han var en meget anvendt bearbejder og oversætter af europæisk lyrik fra oldtid til samtid. Tavs Neiiendam medvirkede i en række film.

Han skrev – ofte påvirket af Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg – en stor del lejlighedsdigte og lyrik publiceret i dagspressen. I bogform kom Grønne Vagabonder, 1920 (sammen med Charles Tharnæs og Mogens Lind), Elegier. 1920-40, 1941 (med mindedigt om Jonna Neiiendam), Mordets Melodi i Tre Hørespil, udg. af Statsradiofonien, 1947, og To Digte, 1966.

Familie

Tavs Neiiendam blev født i København (Helligkors), døde på Frederiksberg og er begravet sst.

Forældre: skuespiller, sceneinstruktør Nicolai Neiiendam (1865-1945) og skuespiller Ebba K. J. Collin (Jonna Neiiendam) (1872-1938). Gift 1. gang 23.6.1922 på Frbg. (b.v.) med Margrethe Helene Brock Nielsen, født 10.10.1896 i Kbh. (Frue), gift 29.3.1977 sst. (Chr.), d. af bandagist Emil Marinus N. og Marie Kirstine Carlsen. Ægteskabet opløst 1925. Gift 2. gang 3.4.1929 med Oda Thomsen Schmidt, født 28.11.1896 i Høje Tåstrup, gift 19.8.1966 på Frbg., d. af teaterdirektør Carl August Thomsen (1865-1929) og skuespiller Ellen Emma Aurikka Schmidt (1876-1932). – Halvbror til Michael Neiiendam.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Foto (Kgl. bibl.; Teatermus.; Det kgl. teaters bibl.; filmmus.).

Bibliografi

Interviews i Nationaltid. 12.12.1948 og Berl. aften 9.12.1958. – Henrik Neiiendam i Weekendavisen 7.12.1979 (om familien). Sv. Lange: Meninger om teater, 1929. Fr. Schyberg: Ti års teater, 1930. Samme i Politiken 1.4.1944 (anm. af N.: Mordets melodi). Chr. Rimestad sst. 25.4.1941 (anm. af N.s digte, også anm. af Nils Schiørring i Nationaltid. 7.5. s.å.). J[ens] K[istrup] i Berl. tid. 4.5.1968. De musiske udsendelser. DR 1925-75 I–II. 1975-76. – Optagelser i Danm.s radios ark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Krogh: Tavs Neiiendam i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294848