Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Methling

Oprindelig forfatter KaKrogh

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svend Methling, Svend Vilhelm Methling, 1.10.1891-4.6.1977, skuespiller, sceneinstruktør. Svend Methling voksede op i et velhavende og musisk stimulerende miljø. Han blev student fra Komtesse Moltkes skole 1909, tog året efter filosofikum og begyndte et polyteknisk studium. Den praktiske uddannelse som smed fik han på Thomas B. Thriges fabrik i Odense. Han afbrød dog uddannelsen og blev – indstillet af Poul Reumert – optaget på Det kgl. teaters elevskole. Allerede i elevskoletiden tog Olaf Poulsen ham med på turné både i provinsen og til Stockholm hvor han spillede Erasmus Montanus. 1916 debuterede han i samme rolle på Det kgl. teater. Svend Methling var netop den skuespiller man savnede, en lysende blond helt med et lyrisk talent. Det søblå blik med røntgenstyrken og den skønne sang- og talestemme af en sjælden nordisk karat var som skabt til det oehlenschlägerske repertoire, den unge Axel og naturens muntre søn Aladdin, senere Hagbarth. Men eventyrprinsen i Der var engang blev nok hans smukkeste præstation. I den første periode spillede han også Charles i Bagtalelsens skole. Gregers Werle i Vildanden og skjalden i Helge Rodes Moderen.

Det tilfredsstillede imidlertid ikke Svend Methling at stå i rampelyset. En god rolle var ikke nok hvis han ikke brød sig om stykket. Bestemmende for disse holdninger var nok en blufærdig skyhed, men også visioner om at blive instruktør og i øvrigt lave en helt anden slags teater. Svend Methling var noget af en oprører og ikke bange for at brænde skibene bag sig. Han forlod Det kgl. teater 1922 og tog på studierejse til Wien og Berlin hvorfra han vendte hjem med impulser især fra den tyske Volksbühne og nye synspunkter på teaterbygning og sceneinstruktion. Han havde det held at Thomas P. Hejle netop stod parat med planerne til Dansk skolescene som snart blev udvidet med institutionen Folkescenen. Man begyndte i Casinos lille sal, flyttede senere til Det ny teater (1926-29) til sidst til Komediehuset, det tidligere Arenateater ved Tivoli.

Svend Methling virkede i denne periode både som skuespiller, instruktør, kunstnerisk leder og gjorde en kolossal indsats for at få børnene til at se teater og derigennem opbygge fundamentet for en ny og aktiv teaterkultur. Hans glødende idealisme resulterede i oprettelsen af en elevskole med et hold af elitelærere. I de første sæsoner instruerede Svend Methling bl.a. Nei, Axel og Valborg, Fruentimmerskolen og Ulysses von lthacia der blev et revypræget show, en satire over moderne tysk inspirerede iscenesættere med adresse til Johannes Poulsens Stormen på Det kgl. teater. Den smukkeste forestilling blev Aladdin, 1925 i to dele med Svend Methling i titelrollen, en genistreg at få dette komplicerede dramatiske eventyr til at fungere på den meget beskedne plads. Han optrådte også i dobbeltrollen som instruktør og skuespiller i sin udgave af Peer Gynt på Det ny teater. Komediehuset havde kun et års levetid (1929-30). Strukturelt var det opbygget som aktieselskab med Svend Methling som direktør, men aktierne måtte ikke forrentes med mere end almindelig bankrente. Alle ansatte havde tantiemeret og del i eventuelt overskud. Ideen var at teatret skulle være skuespillernes og funktionærernes ejendom.

Annonce

Efter Komediehusets lukning vendte Svend Methling 1930 tilbage til Det kgl. teater som skuespiller og sceneinstruktør. Fra 1939-40 blev han – efter Thorkild Rooses afgang – udnævnt til førsteinstruktør. Svend Methling skaffede Kaj Munk hans første sceniske sejr på nationalscenen med Cant, 1931, digtede videre på Johannes V. Jensens Darduse, 1937, hvis fine blege legende blev tryllet om til en festlig og pragtfuld teaterforestilling med dans, musik og farver. Han nyindstuderede En Idealist, 1938, der var faldet til premieren, og gjorde det mesterligt, både ødselt og enkelt på en gang, og gav derved Munks ypperste skuespil en æresoprejsning.

Flere musikdramatiske værker fik i disse år Svend Methlings signatur, bl.a. Don Juan, 1931, hvor han selv tillige havde lavet dekorationer. Men en virkelig fornyelse, en revolutionering af operatraditionen blev Sjostakóvitjs Katerina Ismajlova, 1936, hvis voldsomme handling om mennesker i drifternes vold blev chokerende realistisk forløst gennem Svend Methlings iscenesættelse og i Egisto Tangos musikalske fortolkning. Der blev ikke blot sunget, men spillet stor komedie. Forestillingen forekom meget russisk og gav anledning til megen forargelse. Han var endvidere med til at udvide operarepertoiret med danske nyheder, Ebbe Hameriks Marie Grubbe, 1940, og Rejsekammeraten af samme komponist (1946). I 1960 iscenesatte han Poul Schierbecks Fête galante. På scenen så man Svend Methling sjældnere, men i befrielsesåret blev titelrollen i Kaj Munks skuespil Niels Ebbesen en af hans smukkeste skikkelser, enkel i sin karakterstyrke og med den blufærdige mandighed som han havde særlige forudsætninger for at udtrykke. Men det betydningsfuldeste ydede han som instruktør. Her forenede han det bedste i en kulturel tradition med musikalitet, billedfantasi og en dristig, undertiden helt utraditionel udnyttelse af teatrets muligheder.

Svend Methlings pionerår ved skolescenen førte ham over i radioarbejdet. Opmuntret af kammersanger Emil Holm forsøgte han allerede i 1926 at "flytte" forestillingerne fra Casinos lille sal op i studiet på Købmagergade. Disse forestillinger ejede nemlig det intime format, som kunne bruges foran mikrofonen. En række klassiske opførelser, danske og udenlandske, blev det første Radioteater og Nei den første musikdramatiske udsendelse der kom i æteren, alle i Svend Methlings regi. Selv spillede han i radioen et stort antal roller. Som radioinstruktør leverede Svend Methling gennem en snes år en række features og iscenesatte hørespil hvor han originalt udnyttede den tekniske udviklings muligheder. Han virkede for at give radiodramaet egne værdier og søgte at få en ny generation til at skrive for mediet. Med sønnen Finn Methling fik han således et frugtbart samarbejde.

Svend Methling begyndte tidligt at arbejde med film. Allerede i stumfilmsperioden optrådte han (prinsen i Der var engang, 1922, i Hadda Padda, s.å.). Som filmskuespiller slog han dog først igennem som organisten i Kirke og Orgel, 1932, hvorefter han medvirkede i en lang række film. Men – også på dette område – fik han størst betydning som instruktør. Han blev i bedste forstand vor mest danske filminstruktør. Efter stavnsbåndfilmen Kongen bød, 1938, og Elverhøj, 1939, kom gennembruddet 1940 med Herman Bangs Sommerglæder med mange fine detaljer i beskrivelsen af Brasens hotel i det lyse, lette sommerlandskab. Senere instruerede han bl.a. Tak, fordi du kom, Nick, 1941, Regnen holdt op, 1942, Det store Ansvar, 1944, og tegnefilmen Fyrtøjet. Efter at have forladt Det kgl. teater 1950 gæstede Svend Methling andre scener både som skuespiller og instruktør. Han fejrede bl.a. sit 40-års-jubilæum som den fine ræsonnør, Hartman i Anouilhs Vildfuglen på Alléscenen.

Sin glæde ved naturen har Svend Methling givet udtryk for i bøgerne Der er en Verden udenfor Verona, 1946, De smaa Fiduser ved Lystfiskeri, 1948, Fra Fjeld og Fos, 1950, I Havstokken, 1952, – og Skyerne sejler, 1954, Café d'Atlantide (med dansk, engelsk og fransk tekst), 1976.

Familie

Svend Methling blev født i Kbh. (Garn.), død i Lyngby, begravet sst. (Lyngby parkkgd.). Forældre: grosserer Ludvig August Johan Methling (1850-1904) og Harriet Marie Hansen (1862-1935). Gift 5.11.1916 i Kbh. (Holmens) med Hester Suzette Thomsen, født 4.8.1892 i Bangkok, død 12.10.1978 på Skt. Lukasstiftelsen, Hellerup, datter af skibsfører Johan Thomsen (1854-1928) og Annie Carlos (1868-1938). – Far til Finn Methling.

Udnævnelser

R. 1927.

Ikonografi

Radering af Otto Neumann, 1924. Buste af G. Hammerich, 1925. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1939. Tegn. af Carl Jensen, 1951, og af Kai Christensen, 1956. Foto (bl.a. Kgl. bibl., Teatermus.).

Bibliografi

Svend Methling i Dagens nyheder 26.2.1956. – Svend Methling og Jul. Clausen i Teatret XXVIII, 1928-29 7-10. Fr. Schyberg: Ti års teater, 1939. Teatret på Kongens Nytorv 1748-1948, 1948. Harald Engberg: Teatret 1945-52, 1952. Samme: Dansk teater i halvtredserne, 1958. Einer Andersen: Bogen om Dansk skolescene, 1956. 50 år i da. film, red. Sv. Kragh-Jacobsen m.fl., 1956. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 6.3.1956. Mikael Sne i Und og folk 2.9.1962. De musiske udsendelser. DR 1925-75 I-II, 1975-76. Herb. Steinthal i Politiken 7.6.1977. Finn Methling: Niels Juel og mig, 1974; samme: Min første mohikaner, 1978; samme: Det griber om sig, 1979. – Optagelser i Danm.s radios og TV-teatrets arkiver.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Krogh: Svend Methling i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294268