Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sophus Neumann

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Sophus Neumann, Sophus Elias Neumann, 18.6.1846-4.3.1912, skuespiller. Født i Kbh. (Trin.), død i Hellerup, begravet på Frbg. N. var teaterinteresseret fra barn og havde altid villet være skuespiller. Da han havde fået sangundervisning hos Joseph Glæser og syngemester L. Gerlach blev han sytten år gammel korist ved Casino hvor han under Christian Schmidts pludselige sygdom debuterede uden tilstrækkelig forberedelse 26.12.1863 som Coquillet i Det gode Sindelag og aftenen efter spillede Peter Ravn i En Spurv i Tranedans. Han brød ikke straks igennem, men udviklede sig langsomt gennem provinsteaterår og engagementer ved Alhambra, Folketeatret og Casino, og her vandt han 1882 sin største sejr som det gamle vrøvlehoved fyrst Auran i Lykkebarnet hvis stundesløse forvirring han gengav fantastisk med overdådigt lune og genial mimik. Anna Judic, som nogle aftener udførte titelrollen der var skrevet for hende, mente at N.s Auran ville blive verdensberømt hvis han ville tage med til Paris. Men N. blev i Kbh. og udførte sin rolle 168 gange. Skønt hans frodige begavelse gik i retning af Holbergs Jeronimus og Vielgeschrey hindrede Olaf Poulsen hans ansættelse ved nationalscenen efter A. Rosenkildes død. N. måtte virke i privatteatrenes døgnrepertoire hvor han udførte ca. 700 roller og ofte blev fristet til at forcere i sin komik. Alligevel lykkedes det ham at hæve sig fra farcen og operetten til den klassiske komedie, især på Dagmarteatret (1889-1905). Nogle af de skikkelser han her skabte må regnes med blandt mesterværkerne i dansk skuespilkunst: Grøn i Grøns Fødselsdag, 1890, Argan i Den indbildt Syge, 1892, klassisk i stilen, samt Isidor i Césare Girodots Testamente, 1895. I roller som Peter Ravn i En Spurv i Tranedans og Hans Styx i Orfeus i Underverdenen videreførte Frederik Madsens fremstillinger, og som Conradsen i De Fattiges Dyrehave, justitsråden i Besøget i København, Vagtel i Pak og Iversen i Abekatten mindede han om Rosenkilderne, far og søn, mens gårdejer Spag i Erotik, ligkistesnedkeren i Familien Jensen og grosserer Selby i Et Sølvbryllup var typer fra hans egen tid. Ved sin pludselige, ofte improviserede replik evnede N. som få at skabe fest i tilskuernes sind, og der kunne samtidig i hans kunst være en hjertelig følsomhed og naivitet som også udmærkede hans i sjælden grad tydelige foredrag af viser og sange. N. var flere gange gæst på norske og svenske scener hvor hans oplæsningskunst, særlig af H. C. Andersen, også skaffede ham mange beundrere; sine sidste år virkede han dels ved Casino, dels ved Dagmarteatret, og her optrådte han sidste gang 26.11.1911 som grosserer Max i Syvsoverdag. Personlig var han et barnligt menneske, godlidende, småborgerlig og flittig, let vekslende i sine stemninger, en gudbenådet komiker, men med religiøs alvor i sindet. Han ejede også en lille poetisk-sentimental åre der gav sig udslag i digte eller småstykker som opførtes på de scener hvor han virkede, fx Fejl Hat og En Guldbryllupsaften, men hans humoristiske fortællinger der samledes i tre hæfter Glade Aftener og i En Skovtur til Vands skulle for ret at virke helst forgyldes af hans eget lune.

Broderen, Victor Adolf N. (1852-1924), var også skuespiller og virkede fra 1874 hovedsagelig ved Casino. Med tørt lune skabte han pudsige figurer, navnlig i operetterne (markien i Gadeskriveren, Ko-Ko i Mikadoen); det komisk-fortrykte kunne han levendegøre (Kummerfeldt i Landsoldaten), men han stod i skygge af broderen, hvis kunstneriske evner uden sammenligning var frodigere.

Familie

Forældre: lærer, senere bogholder og kasserer Jacob Theodor N. (1818-76) og Marie Elisabeth Olsen (1815-92). Gift 1. gang 19.12.1874 i Kbh. (Helligg.) med Hansine Sophie Alvilde Petersen, født 24.8.1848 i Kbh. (Helligg.), død 21.2.1899 på Frbg., d. af høker Hans P. (1816-93) og Karen Marie Hansen (Øghauge) (1818-58). Gift 2. gang 6.9.1900 i Odder med Marry Sigfride Petersen, født 24.2.1864 i Hornsyld, død 22.1.1967 i Kbh. (Kildevæld), d. af distriktslæge Jens Christian Snitker-Petersen (1827-1911) og Jørgine Madsine Thomsen (1834-1926). – Bror til Mathilde Nielsen.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1871 og træsnit efter dette 1879. Træsnit 1877 samt af H. P. Hansen. Karikatur af Alfred Schmidt, 1886 (Fr.borg). Tegn. af Emil Tromholt, 1888 (Teatermus.). Træsnit af H. C. Olsen, 1907, efter foto. Radering af Henrik Lund s.å. Buste af C. Wilhardt 1909-10 (Teatermus.), statuette i rolle af samme s.å. (sst.). Relief af Regnar Bjelke, 1910 (Teatermus.). Mal. af A. Kjellberg-Juel (Teatermus.). Statuette i rolle af Charles Bøgh (sst.). Flere tegn. af Carsten Ravn. Tegnet i rolle af Sophus Jürgensen (Téatermus.), K. Søeborg og V. Møller (sst.). Træsnit i rolle. Foto.

Bibliografi

S. N. i Dannebrog 24.9.1892 og 27.10.s.å. – Rob. Neiiendam: Folketeatrets hist. 1857-1908, 1919. Samme: Casinos oprindelse og hist, 1923. Samme: Det kgl. teaters hist. IV, 1927. Viggo Lindstrøm: Teatererindringer og oplevelser, 1925 109-14.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Sophus Neumann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294867