Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Preben Uglebjerg

Oprindelig forfatter JeKis

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Preben Uglebjerg, 16.1.1931-31.5.1968, skuespiller. Preben Uglebjerg havde optrådt flere gange bl.a. i Pingklubben da han 1946 som 15-årig fik sin egentlige teaterdebut i titelrollen i det amerikanske skuespil Drengen Fritz på Alléscenen (1946). Med en for sin alder imponerende scenevanthed dækkede han perfekt rollen som den nazityske dreng der får ophold hos en familie i USA. Om hans talent var der allerede på dette tidspunkt ingen tvivl. Efter at have haft forskellige jobs gennemgik han 1949-51 Det kgl. teaters elevskole og var derpå knyttet til teatret de følgende to sæsoner, men uden at få opgaver af større betydning. Som revyskuespiller fik han sit gennembrud i Cirkus revyen 1953 – med viserne Den gamle og Det halve af det hele, det bedste af det rigtige. Og den samme sikkerhed – en sikkerhed på grænsen til det virtuose – demonstrerede han i de roller han umiddelbart efter kom til at spille på Folketeatret (Escapade), i Riddersalen (Harlekin-figuren i Finn Methlings Ukendte menneske) og fremfor alt i Det ny Scalas musical- og operette-repertoire fx som Mercur i Orfeus i underverdenen, i Call Me Madam og i Can Can.

Han beherskede musical-genren med en efter danske forhold usædvanlig sikkerhed og med en kølig, glansfuld, lidt pågående charme, der tillige med noget drenget-aldersløst i hans fysiognomi førte ham direkte over i entertainer-faget. Han var med i John Crankos moderne revy Cranks på Mercur teatret (1957) og kulminerede som musical-skuespiller som den halvt frække, halvt uskyldige opkomling Finch i Hvordan man får succes i forretning uden at røre en finger (Det ny Scala 1964). Derimod savnede han stil som Freddy i My Fair Lady og havde yderligere som skuespiller i den lette genre det problem, at den meget store ydre sikkerhed og næsten alt for demonstrative kunnen ikke opvejedes af nogen indre sikkerhed. Også som entertainer blev hans karriere mere af en kamp end det på overfladen så ud. Preben Uglebjerg kæmpede for at udvide sit område og for at forfine sine virkemidler, men også for at opnå den lethed og naturlighed som han ikke kom gratis til.

Som konferencier i Tivoli varieteen – det var her han sang den danske version af Noel Cowards Let's do it og visen om Gyngerne og karrusellerne – udviklede Preben Uglebjerg sine egenskaber på dette felt. Kulminationen blev hans optræden på Rådhuspladsen ved Københavns jubilæum 1967, hvor han ene mand måtte underholde en tusindtallig menneskemængde, da fyrværkeriet svigtede. Men også hans one man shows i TV må ses som led i en udvikling. Han forsøgte sig desuden som instruktør i Radioteatret, hvor hans glans-præstation som skuespiller i øvrigt blev "helten" i Tadeusz Rosewicz' absurde skuespil Kartoteket (1964).

Annonce

Men jævnsides med alt dette søgte han gradvis at vinde nyt land som skuespiller. Hans evne som lystspilskuespiller og gøgler var indlysende – fx som Truffaldino i Goldonis En tjener og to herrer, en rolle han først spillede i fjernsynet 1958 og senere på Odense og Ålborg teater 1967-68. Men en ny fase i hans karriere som karakterskuespiller indledtes, da han på Ålborg teater 1963 var en farlig, glat, kynisk Don Juan i Moliéres komedie. Da han gentog præstationen på Folketeatret 1964, gled lyset over på Ove Sprogøe som tjeneren Sganarel. Og han førte denne linje videre bl.a. som Macheath i Laser og pjalter (Århus teater), som Khlestakov i N. Gogols Revisoren (Ålborg teater og Gladsaxe teater) og i titelrollen i Carl Sternheims Snobben (Ålborg teater).

Man kan sige, det var "natsiden" af sit væsen som skuespiller, han i disse roller kaldte frem og spillede på – skarpere i satiren, ondere, ubarmhjertigere og uhyggeligere i karakteristikken, end han indtil da havde tilladt sig selv at være. Andre roller – titelrollen i Jean de France og konferencieren i Cabaret – var planlagt, da han pludselig omkom ved en bilulykke på motorvejen nord for København få timer efter at han havde optrådt i Tivoli varieteen. Preben Uglebjerg spændte vidt og nåede ud til et stort publikum. Men med god grund så han også i populariteten et handicap, han måtte overvinde. Det var midt i denne kun lige akkurat påbegyndte proces, døden ramte ham. En lille samling Efterladte digte og strøtanker udkom året efter hans død.

Familie

Preben Uglebjerg blev født i Glostrup, døde ved bilulykke ud for Isterød og er begravet på Hornbæk kirkegård.
Forældre: driftsleder Aage Uglebjerg (1904-84) og Karen Marie Corlin (født 1902). Gift 1. gang 23.9.1956 i Valby (Jesusk.) med Kate Helene Mundt, født 9.1.1930 i Særslev (gift 2. gang 1978 med redaktør Hans Mogensen, født 1930), d. af snedker Aleks Richardt M. (født 1900) og Hedvig Elisabeth Rasmussen (født 1902). Gift 2. gang (u.v.) med skuespiller Puk Schaufuss, født 15.9.1943 i København (gift 1. gang 1973 med Steen Bjarke Christensen, født 1950), d. af balletmester, solodanser Frank Schaufuss (født 1921) og Mona Vangsaae (1920-83).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Preben Uglebjerg – som vi kendte ham, red. Grimur Gunnarsson, [1968].

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Preben Uglebjerg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298669