Ove Sprogøe, Ove Wendelboe Sprogøe Petersen, 21.12.1919-14.9.2004, skuespiller. Efter en tid som typograflærling og kontorassistent forsøgte Ove Sprogøe to gange uden held at blive optaget på Det kgl. teaters elevskole. 1944 blev han elev på Alliancescenernes elevskole og debuterede på Folketeatret 1945 som Nicolaj i Nøddebo Præstegaard, en rolle han i øvrigt udførte frem til 1959. Han var dernæst ansat ved vekslende københavnske scener, men var først og fremmest tilknyttet Folketeatret, hvor han også afsluttede sin teaterkarriere i 1994. I en årrække medvirkede han ved diverse sommerrevyer. Sit 25-års jubilæum fejrede han på Folketeatret som Hadrian VII i skuespillet af samme navn, 1970. Det blev i starten i lystspillet hans vitale spilleglæde og komiske naturtalent henrykkede publikum. Han tillærte sig tidligt en hurtig replik der harmonerede med en barok, fræk scenecharme. Han udviklede ligeledes stemmen og anvendte den i Hostrup- og Heibergrepertoiret med en lidt gammeldags vaudevillemanér samt i syngestykker som fx Nitouche hvor han spillede Celestin-Floridor på Folketeatret 1952, og Oklahoma på ABC-teatret 1951. Han var i denne periode påvirket af revyens solostil og derfor mindre god i sammenspil med andre skuespillere. Med narren Feste i Helligtrekongers Aften, 1956 var maniertheden forsvundet og rollens mange facetter blev gengivet i en smertelig, stemningsfuld fremstilling. Komikken havde fået vingefang og varme hvad der også gav bonus i karakterrollen George i Mus og Mænd, 1961. Hvor Sprogøe som Truffaldino i En tjener og to herrer, Tivoli 1957, kom til kort formåede han 1962 på Skolescenen at tilføre rollen en charmerende barok elskelighed med rig udnyttelse af europæisk gøglertradition i spillet. Det samme commedia dell'arte-spil blev anvendt i Don Juan, 1964 hvor han på Folketeatret med fuld beherskelse af sine komiske virkemidler viste Sganarelle som en primitiv person. I titelrollen i Arturo Ui på Det ny teater, 1964 tilsatte han talentet en grotesk farlighed hvor den fra revyen hentede afstandskabende teknik var et pletskud inden for Brechtstilen, en stil der ligeledes gav succes i Skillingsoperaen på Folketeatret, 1972 hvor han udleverede Macheath med pågående farlig charme.

Fra at være en betydelig komiker blev Sprogøe med tiden en fremragende karakterskuespiller. Især den underliggende ømhed og varme i forbindelse med en stillen-sig-ved-siden-af-figuren gav rollerne dialektiske dimensioner. Således var Krogstad i Et Dukkehjem, 1967 på Folketeatret fortræffeligt fremstillet som sympatisk undermenneske, og Mefistoteles i Faust, 1968 spillet med hvid klovnemaske af en ubehagelig grotesk karakter. En stærkt karikeret komik gjorde sig gældende i sammenspillet med Preben Neergaard på Folketeatret i Et mageløst par, 1968, mens Leopold i filmen Sommer i Tyrol, 1970 blev givet med elskelig blidhed. Dette viser spændvidden i Sprogøes talent og hans evne til at arbejde med en typiserende realisme hvor publikum kan identificere sig med figurerne. Han mestrede såvel komikken som karakterfaget. Han var endvidere stilsikker i Holberg-repertoiret hvor han som Oldfux i Den Stundesløse, Skolescenen 1952, senere Vielgeschrei i opsætningen på Folketeatret, 1983, Jacob i Erasmus Montanus, Folketeatret 1954, Henrik i Den politiske Kandestøber, 1957, og i Maskarade, 1959 fremhævede det frække og forslagne i typen. I spillede flere hovedpartier på Bristolteatret, fx i Play Strindberg, 1973 og titelrollen i Faderen, 1976 (gæstespil på Dramaten samme år) hvor han viste rollens rige facetter fra humor til fortvivlelse og sjælebrist. De gennemarbejdede roller bevirkede meget klare spilleintentioner der altid indeholdt afspejling af vor tids problemer som fx i titelfiguren i Den indbildt syge, Folketeatret 1980 der blev spillet som en moderne neurotiker fuld af fortrængninger. (Gæstespil i Berlin).

Ove Sprogøe var en af vore førende skuespillere, men det er først og fremmest filmen der skabte hans popularitet og tekniske brillans. Han medvirkede i ca. 160 film, hvilket er Danmarksrekord. I flere lystspil spillede han over for Dirch Passer, bl.a. i Rekrut 67 Petersen, 1952. Han havde hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig, 1971, en filmatisering af Hans Scherfigs roman, som gav ham en Bodil for denne karakterrolle. Det var især inden for de populære seriefilm, Frede-filmene og Olsenbanden at han ydede den mest virkningsfulde indsats. I de 14 film om Olsen-banden spillede han den koleriske småforbryder Egon Olsen, der altid har en plan. I radio og TV gjorde Sprogøe sig ligeledes stærkt gældende. I TV-serien Huset på Christianshavn, 1970-77 spillede han Larsen, og han var den violinspillende læge, doktor Hansen i Matador-serien, 1978-82. Desuden medvirkede han i satireprogrammer. Sprogøe har modtaget en lang række priser, bl.a. Filmfondens præmie.

C.W. Strandes legat 1947. Bodil-prisen 1956. Polly Sanders legat 1966. Fr. Schybergs legat 1966. Mogens Wieth-legat 1968. "Den gyldne spore", 1971. Olaf Poulsens legat 1971. Bodil-prisen 1972. Teaterpokalen 1976. Osvald Helmuth-legat 1979. Studenterscenens æreskunstner 1980. Ole Haslunds hæderspris 1989 og en Æresbodil 1999. I 2006 indstiftedes filmprisen Ove Sprogøe-prisen, der uddeles på kunstnerens fødselsdag.

Familie

Født i Odense (Vor Frue).

Forældre: typograf, senere bogtrykker Arthur Sprogøe Petersen (1884–1967) og Inger Lund (1888–1959). Gift 29.3.1945 i København (Skt. Jakobs kirke) med cand.mag. Eva Rasmussen, født 19.4.1922 i København, død 20.8.2004, d. afslagter-mester Louis Rasmussen (1901–73) og Oda Jørgensen (1901-88).

Ikonografi

Karikaturtegn, af Kai C., 1955 (Kgl. bibl.). Afbildet på tegn. af Arne Ungermann, 1963 (sst.). Tegn. af H. Bendix udst. 1967. Malet i rolle af Mette Valentin udst. 1977. Foto.

Bibliografi

Interviews i Kunstneren bag masken, ved Sigurd Eriksen, 1973, Berlingske tidende. 11.1.1976, Aktuelt 1.2.1976 og 9.12.1979 samt Berlingske tidende 16.12.s.å. Ove Sprogøe i Politiken 11.1.1981. – Harlekin I, 1965–66 nr. 5 27–30.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig