Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Osvald Helmuth

Oprindelig forfatter JeKis

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Osvald Helmuth, egl. Osvald Helmuth Herbert Pedersen, 14.7.1894-18.3.1966, skuespiller. Osvald Helmuth arbejdede som dreng i faderens blomsterforretning og gartneri, kom 14 år gammel i bagerlære, men forlod faget på grund af sygdom. Han spillede amatørkomedie og debuterede 6.9.1913 på Jysk folkescene i Randers som Magnus i Jeppe paa Bjerget. Han turnerede et års tid med dette selskab, men et gæstespil på Frederiksberg morskabsteater (Allé scenen) bragte ham i forbindelse med Nørrebros teaters direktører Frederik Jensen og Anton Melbye. 1914–20 var han knyttet til dette teater og spillede desuden revy om sommeren på Frederiksberg morskabsteater og ude i landet. Frederik Jensen blev hans læremester og forbillede som revykunstner og komiker. I 1920rne optrådte han som visesolist landet over og medvirkede i Over Staldenrevyerne i Charlottenlund hvortil han en tid selv havde bevillingen.

Men sit egentlige gennembrud fik han først 1929 i revyen Paa ho'det på Nørrebros teater hvor han sang Poul Henningsens Ølhunden glammer – en vise der fulgte ham livet igennem, og som tydeligt demonstrerede hans styrke som revy- og visekunstner: den folkelige (københavnske) ægthed, den komiske slagkraft vekslende mellem det barokke og det rørende, evnen til via visen at karakterisere en figur eller en type. Som skuespiller, menneskefremstiller og komiker fandt Helmuth sine rigeste udfoldelsesmuligheder inden for revyen, specielt visen. Men kontakten med teatret – farcen, lystspillet, komedien, musical'en – afbrød han aldrig helt. I 30rne optrådte han bl.a. på Det ny teater (Laser og Pjalter, Den mandlige Husassistent, Ebberød Bank) og Fønix teatret (Aveny). Sin egentlige vækst og popularitet som den jævne danskers fremstiller og forsvarer opnåede han i dette tiår på filmen med bl.a. En fuldendt Gentleman, Der var engang en Vicevært, Blaavand melder Storm og Familien Olsen. Det var også i disse år han fandt sig selv som revy- og visekunstner – med bl.a. Prinsevisen (Tre raske Prinser -), Henne om Hjørnet, Ved Havnen, Dit Hjerte er i Fare, Andresen, Molak, molak, mak, mak, mak og Konen, Kællingen, Madammen – de tre sidste i Cirkus revyen på Dyrehavsbakken hvor Helmuth var med de første fire somre 1935–38.

I 40rne helligede han sig næsten udelukkende revyen, i krigens sidste år især på Apollo teatret, efter krigen i Dagmarrevyerne hvor han suverænt slog sin position fast som Danmarks største og morsomste visekunstner – med viser som fx Dippedutten, Det ligger sådan, Kys mig godnat, Herlig én sommernat og Kom hjem, kom hjem. Denne position bekræftede og udvidede han i de år 1949–52 da han var stjerne i Stig Lommerrevyerne på ABC-teatret – med viser som bl.a. Tippetoppen, Faders vilje, Hvorfor fa'n sidder Krag, Vi har det åh, åh, 100 mand og én bajer og Brudens far. Det var på disse revytriumfer, Helmuths store popularitet hvilede – holdt i live ved revyer i Glassalen i Tivoli og i Helsingør. Den politiske satire undgik han konsekvent. Hans kunst var i en vis forstand sit eget formål med al den menneskelige komik og tragikomik den rummede. Men via viserne kunne han portrættere danskeren skarpere end nogen anden samtidig dansk skuespiller (Jeg gider ikke).

Annonce

I 50erne nærmede Helmuth sig atter teatret – en tilbagevenden der indledtes med titelrollen i Jeppe paa Bjerget på Det kgl. teater, 1954, mangfoldig i sin menneskelighed snarere end original i sin opfattelse. Indtil 1963 spillede han rollen 745 gange overalt i landet. På Frederiksberg teater (Aveny) spillede han 1954– 56 en række roller, bedst Hjalmar Bergmans Markurell. Han viste sig påny som Holbergskuespiller i titelrollen i Folketeatrets 100 års jubilæumsforestilling Den politiske Kandestøber, 1957. Han var Peachum i Laser og Pjalter, Aveny 1958. På Allé scenen spillede han titelrollen i Soldat Svejk, 1959 og var glimrende som kroværten Pat i Brendan Behans Gidslet, 1961. Men kulminationen nåede han som skraldemanden Doolittle i musical'en My Fair Lady, 1960–61 (Falkonerteatret, Scala o.fl steder) hvor skuespilleren og visesangeren gik op i en højere enhed.

Trods sygdom vedblev Helmuth at spille revy næsten til det sidste. Og han vandt i sine senere år nyt terræn for sit talent på filmen bl.a. i Harry og kammertjeneren, 1961 og som pantelåneren i Sult, 1966. Revyen – visen – var det centrale i hans lange skuespillerkarriere. Men den modning og forfinelse han gennemgik på dette felt bredte sig efterhånden til de teaterroller der gjorde ham til en af sin generations største skuespillere, også uden for revyen.

Familie

Født i København, død i Skovshoved.

Forældre: handelsgartner Niels Peder Pedersen og Wilhelmine Pedersen. Gift 1. gang 6.4.1918 i København (Helligånds) med Alma Sofie Olsen, født 8.5.1895 i Randers, d. af bødker Peter Olsen og Jørgine Lydia Düring. Ægteskabet opløst 1923. Gift 2. gang 5.12.1930 med Sylvira Dorthea Ditmarsine (Søster) Wernegreen Jeppesen, født 7.9.1907 i København, død 14.5.1975 i Skovshoved, d. af skræddermester Jacob Jeppesen og Laura Wernegreen (død 1955). Far til Frits Helmuth.

Udnævnelser

R. 1953.

Ikonografi

Seks tegn. af Otto Frederiksen, 1952 (Teatermus.). Mal. og tegn. af Johs. Glob, 1954. Som Jeppe paa Bjerget, malet af A. Tørsleff, 1954 og af Hans Bendix udst. 1955. Tegn. af samme udst. 1955 og 1960. Tegn. af Viggo Thomsen og af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Osvald Helmuth: Lev stærkt – dø gammel, 1963 (erindringer). -Bogen om Osvald, red. Sv. Borre, 1966. Harald Engberg i Politiken 19.3.1966. Sv. Kragh-Jacobsen i Berlingske tidende s.d. Osvald Helmuth og grammofonen. En diskografi. Af Axel Andreasen m.fl., 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Osvald Helmuth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291070