Nicolai Neiiendam, Nicolai Anders Neiiendam, 21.3.1865-15.3.1945, skuespiller, sceneinstruktør. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet på Frbg. kgd. Efter uddannelse ved Det kgl. teaters elevskole debuterede N. på teatret 1893 som prinsen af Godthaab i Kærlighed ved Hoffet. Fra 1895-99 var han ansat ved Dagmarteatret hvor han fik sit gennembrud som Niels Lykke i Fru Inger til Østraat. Dernæst var han knyttet til nationalscenen indtil 1930, men forlod teatret, utilfreds med den nye direktør Adam Poulsens dispositioner. Han var lærer ved Det kgl. teaters elevskole og fra 1915-30 tillige teatrets instruktør hvor han bl.a. videreførte William Blochs Holbergtradition inden for kulturhistoriske opsætninger af Jean de France, Det lykkelige Skibbrud og Den Vægelsindede. Efter 1930 spillede og iscenesatte han på vekslende teatre, fx Sejren, 1937, på Folketeatret og Vildanden, 1942, på Frederiksberg teater. I begyndelsen udførte N. sine roller i romantisk affektspil. Men på Dagmarteatret løsrev han sig fra den traditionelle gammeldags tragediestil og erstattede romantikkens lyrik med realistiske virkelighedsbilleder. Således spillede han Osvald i Gengangere som en patologisk studie der satte bevægelse i datidens København. På Det kgl. teater varetog han især roller inden for det klassiske repertoire, Shakespeare, Moliére og Schiller. Han overtog ligeledes en del af Emil Poulsens repertoire, bl.a. Hjalmar Ekdal i Vildanden hvori han dog i for høj grad efterlignede forgængeren. Derimod fornyede han titelpersonen i Erasmus Montanus, 1900 hvor rollen for første gang gennemførtes med bondedialekt og med vægten lagt på Erasmus som spidsborgerens martyr. Glansfulde var hans fremstillinger af Don Carlos, Macbeth og Richard III selvom han i disse roller næppe nåede så langt som i Holberg- og Ibsenrepertoiret. Han var den første fremstiller af Osvald da teatret endelig efter 20 års vægring opførte Gengangere, 1903 i Johannes Nielsens iscenesættelse. Hans fortolkning af Hamlet var en af tidens ypperligste, en ung intellektuel, nervebetonet og moderne individualist. N.s rolleregister var således stort og hans figurfremstilling altid sikker. Som instruktør var han elev af Blochs naturalistiske skole, men havde ikke som sin lærer evnen til at benytte impressionistiske udtryksmidler, men holdt sig inden for den realistiske kopi af virkeligheden. N. bar i mange år Det kgl. teaters repertoire gennem sin samvittighedsfulde arbejdsindsats. Einar Christiansen, der i øvrigt fik ham ansat ved nationalscenen i 1899, kalder ham med urette for en preciøs rutinier, en flittig embedsmand der udfører teatertjeneste. Han var som karakterskuespiller ypperlig og fandt især inden for det moderne repertoire en personlig holdning til rollen. Selv op i sine ældre år bevarede han sin smukke scenefremtræden og kunne i 1939 overføre sin fortolkning af kongen i Elverhøj på det filmiske lærred. Samme år spillede han titelrollen i filmatiseringen af Den gamle Præst. Han var ligeledes en yndet radioskuespiller hvor hans malmfulde stemme helt kom til sin ret. Til Holbergjubilæet 1934 skrev N. skuespillet Hos Sukkerbageren paa Kjøbmagergade.

Familie

Forældre: slagtermester Nicolaj Anton Adolph N. (1835-1901) og Dorothea Marie Andersen (1843-1920). Gift 17.4.1897 i Søllerød med skuespiller Ebba Kaja Jonna Collin (Jonna N.), født 6.6.1872 i Kbh. (Holmens), død 7.12.1938 på Frbg., d. af teaterhistoriker Edgar C. (1836-1906) og Augusta M. Hansen (1841-94). – Far til Michael N. og Tavs N. Bror til Robert N. og Valdemar N.

Udnævnelser

R. 1913. DM. 1927.

Ikonografi

Buste af V. Herold, 1907 (Det kgl. teater; Teatermus.; Musikhist. mus.). Tegnet i roller af E. Krause, bl.a. 1907 og 1911 (Teatermus.). Mal. af H. Vedel, 1935 (Det kgl. teater). Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Tegnet i roller af bl.a. Vald. Andersen (Teatermus.), Vald. Møller (sst.) og Niels Hansen. Afbildet på mal. af H. N. Syrak Hansen. Tegn. og pastel af Bertha Dorph og tegn. af Cilio Jensen. Statuette af Axel Locher (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

Interview i Hver 8. dag 1.5.1910. N. N.: En vildfarendes Veje, 1943 (selvbiogr.). – Henrik Neiiendam i Weekendavisen 7.12.1979 (om familien). Vilh. Saxtorph i Dansk ånd, 1912 I 351-56. Masken 19.10.1913. Berl. tid. 31.8.1918 og 7.5.1922. Oluf Bang sst. 17.3.1945. Gerda Christophersen: Memoirer, 1919. Sv. Lange i Politiken 3.10.1922. Carl Gandrup i Teatret XXIV, 1925 33-42. Einar Christiansen: Nogle træk af mit liv, 1930 192. Rob. Schyberg: Billeder på væggen, 1941. Fr. Schyberg: Danske skuespillerportrætter, 1959 132-37.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig