Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mette Marie Rose

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Mette Marie Rose, 19.5.1745-20.3.1819, skuespiller. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). Kun seksten år gammel debuterede R. 7.10.1761 som Mélite i Den gifte Filosof, og vi kan af Hartman Beekens tegning se, at hun var en køn, statelig pige med et velformet ansigt der ikke røber noget stærkt temperament, men elskværdighed. Hun viste sin evne i forskellige karakterroller, fx heltinden i Cenie hvis følelse skal være lige så varm som flanen Angéligue i Moliéres George Dandin, der dengang kaldtes "Jørgen Dingel", skal være koldblodig. Hun syntes at have villet vandre andre veje end de franskpåvirkede traditionelle i sin aktion; i hvert fald skrev Peder Rosenstand-Goiske, at hun gav "meget Haab"; men hendes kunstnerbane blev pludselig afbrudt af en tildragelse som bevarede hendes navn i historien. Da hun 11.3.1765 havde spillet Bélise, et lærd fruentimmer, i Vulcani Kjcep, blev hun bortført på foranledning af den adelige libertiner, greve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig der stod i ledtog med hendes mor. Men faderen lod sig ikke bestikke til en neutral holdning; han bragte øjeblikkelig sagen for myndighederne og hævdede sin ære. Straffen for den begåede voldtægt blev hård, måske også fordi greven gentagne gange havde løjet for kong Frederik V, men den hindrede ham dog ikke efter tronskiftet i at stige til de højeste poster. Han skulle betale 10 000 rdl. til "gudelig Brug", 200 rdl. om året til den unge dame, så længe hun levede ugift, og 3 000 rdl. én gang for alle, hvis hun giftede sig. Hendes far fik også erstatning for den tort, han havde lidt, og endelig blev greven en tid forvist til sit gods i Norge. Forfatteren Dorothea Biehl skriver, at sagens udfald vakte stor forundring, da afstanden mellem en greve og en aktør var "saa umaadelig stor", en betragtning der er lige så tidstypisk som den kendsgerning at R. aldrig mere viste sig på scenen. Et par år senere fristede mindet om affæren Christian VII til at se hende, da han var blevet konge og i sin galskab turede rundt i gaderne om aftenen. Han søgte en "Støvlet-Cathrine" men blev skuffet ved at træffe en ærbar pige og begreb ikke, at en verdensmand som greven havde kunnet vove "saa meget for slet intet". Da bortførelsen fandt sted, var hun tyve år; vi ved ikke, hvad teatret mistede i kunstnerisk henseende, men i sit lykkelige ægteskab blev hun stammoder til en stor efterslægt, hvoriblandt var skuespiller H. R. Hunderup (1857–1902). Han fremstillede sin tiptipoldefar C. P. Rose i Laurids Bruuns komedie En Bortførelse ved Det kongelige Teater på Casino 1893.

Familie

Forældre: kgl. skuespiller Christopher Pauli R. (1723–84) og Gertrud Christensdatter (1722–75). Gift 1774 (kop. Nic. 10.1.) med kgl. kammermusicus Niels Schiørring, døbt 8.9.1743 i Sabro, død 6.2.1798 i Kbh. (Trin.), s. af gårdejer Christen Nielsen S. (1703-tidligst 78) og Gertrud Marie Christiane Giørup (1712–70).

Ikonografi

Tegn. af Hartman Beeken formentlig 1774 (Teatermus.).

Annonce

Bibliografi

P. Rosenstand-Goiske: Kritiske efterretn., udg. Chr. Molbech, 1839 96. P. Hjort: Kritiske bidrag. Literær-hist. afd. II, 1863 15. Breve fra da. skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 223f; II, 1912 274f. [Dorothea Biehl:] Brev fra Dorothea, ved Sv. Cedergreen Bech, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Mette Marie Rose i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296490