Magnon de Montaigu, René Magnon de Montaigu, 8.12.1661-14.2.1737, skuespiller, teaterdirektør. Født i Frankrig, død i Kbh., begravet sst. (Trin.). de M.s far var en af Moliéres nære venner, og det er ikke usandsynligt at han selv var mesterens elev. I hvert fald var han præget af det Moliéreske teaters ånd da han fra 1686 spillede elskerroller i Kbh. som medlem af Christian Vs franske hoftrup. Da hoftruppen 1694 opløstes forblev de M. i den danske hovedstad, dels som sekretær hos statsmanden Poul Løvenørn, dels som sproglærer ved landkadetakademiet, samtidig med at han 1701-21 ledede Frederik IVs franske hoftrup og ved studierejser til Paris holdt sig å jour med teatrets udvikling i Frankrig. Hoftruppens afsked medførte at de M., hvem Ludvig Holberg gav det vidnesbyrd "at han i Grund havde udstuderet Theatret", 1.7. 1722 ansøgte om at måtte "indrette en Comoedie i det danske Sprog". Motivet hertil var fra hans side sandsynligvis især en udvej til erhverv da muligheden for at fortsætte de franske forestillinger var udelukket. Dog anede de M. ideens levekraft siden han i ansøgningen skrev at "mere kyndige Folk vil fuldkomme det Forehavende, som jeg i min Nidkærhed i det mindste vil faa Æren af at have begyndt". Planen førte 23.9. 1722 til åbningen af den første danske skueplads i den tidligere franske teaterbygning i Lille Grønnegade (Ny Adelgade) for hvilken Holberg skrev sine komedier; de M.s første forestilling var Den Gerrige af Moliére, og to dage senere opførte han Den politiske Kandestøber, de M. var uden tvivl en dygtig skuespiller; Holberg kaldte ham en "anseelig Acteur", men han viste sig beviseligt kun én gang på den danske scene i Den danske Comoedies Ligbegængelse. Holberg skriver at han forstod at "danne Acteurs", og en af dem, Frederik Daniel Pilloy, videreførte hans instruktørgerning da det første komediehus på Kongens Nytorv blev åbnet 1748. Men guld spandt de M. ikke ved sin for dansk kultur så betydningsfulde indsats; flere gange måtte forestillingerne ophøre af mangel på tilslutning, senest kort før Kbh.s store brand 1728 der umuliggjorde nye forsøg. Han nåede dog at få givet ca. 300 forestillinger, og nitten af Holbergs komedier var derimellem, de M. besad sin tids dannelse, var lejlighedspoet og selskabsmand, letsindig i pengesager, men frisk i initiativet. Hans elegante personlighed kastede refleks af glansen fra solkongens hof på det fjerne nordiske. Men hans bedrift som Kbh.s første maître de plaisir i scenisk forstand vandt ikke fortjent påskønnelse hos samtiden, og med en lille pension døde han i fattigdom. Ti år senere genopstod ideen som havde et nationalt grundlag i Holbergs komedier, og de M., hvis navn ikke kendes i fransk teaterhistorie, vil altid i vor historie stå som den der i praktisk forstand grundlagde det danske teater, det første nationale i Norden. Fr. Schwarz skriver at de M. var enkemand da han kom hertil. Den hustru vi kender, Marie Magdalene la Croix, var dansk af fødsel, men af fransk slægt. Hun havde været med sin mand i Paris og tilhørte den franske hoftrup inden hun blev aktrice i Lille Grønnegade hvor hun kreerede bl.a. Gedske i Den politiske Kandestøber, Marthe i Jean de France, flere Perniller, fx i Maskerade og Lucretia i Den Vægelsindede i hvilken rolle Holberg kaldte hendes spil "et Mesterstykke af Skuepilkunst". Da hun døde et års tid før sin meget ældre gemal var hun kun 44 år. Af hendes børn blev Frederikke Sophie de M., døbt 27.4.1716 i Kbh. (Nic), som barn anvendt i småroller, og det fremgår af en plakat fra 1726 at hun vandt "allerstørste Approbation" i en danseentré hvilket kun kunne "encouragere hende til at anvende med større Nidkærhed det Pund, hende er betroet til at øve sig paa Theatro". 1728 deklamerede hun, tolv år gammel, Thalias prolog ved en forestilling for hoffet, men hendes skæbne efter teatrets ophør er ukendt.

Familie

Forældre: tragediedigteren Jean Magnon (ca. 1620-62). Gift 1. gang med N. N. Gift 2. gang ca. 1715 med skuespiller Marie Magdalene la Croix, døbt 20.10.1692 i Kbh. (kat.), begr. 14.4.1736 sst. (Trin.), d. af hofsukkerbager, senere teskænker Nicolas Jean Baptiste la C. (død senest 1701) og Martha le Coffre (1673-tidligst 1701).

Bibliografi

Breve i Danske saml. II–III, 1866-68. Vilh. Møller i Tilskueren XV, 1898 651-62 893-910. L. Bobé i Pers. hist. t. 6.MII, 1912 72-77 85; 7.r.III, 1919 60f (brev). Eiler Nystrøm: Den danske komedies oprindelse, 1918. Samme i Danske mag. 6.r.III, 1923 189-222 (heri breve). A. P. Tuxen: Poul Vendelbo Løvenørn, 1924. Rob. Neiiendam: Mennesker bag masker, 1931 11-22. Samme i Mercure de France CCXXX, Paris 1931 335-43. Torben Krogh: Musik og teater, 1955. Anne E. Jensen: Studier over europæisk drama i Danm. I–II. 1968. Samme: Teatret i Lille Grønnegade, 1972. Klaus Neiiendam i Berl. aften 28.1.1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig