Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise Phister

Oprindelig forfatter RNeii

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Louise Phister, Louise Petrine (Petrea) Amalie Phister, 21.1.1816-12.1.1914, skuespiller. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Holmens). P. var knyttet til Det kgl. teater i 60 sæsoner, et enestående tilfælde i skuepladsens historie. Det var hendes sanglærer Giuseppe Siboni der øjnede dramatiske muligheder hos den kønne, velskabte unge pige med det friske kbh.ske humør, og som henledte ægteparret Anna og N. P. Nielsens opmærksomhed på hende. De optog P. i deres hus hvor hun kom under påvirkning af Anna Nielsen og siden af Fr. Høedt, men forinden havde hun, 10.4.1835, debuteret som forpagterkonen Anna i Fornuftgiftermaalet. Ledelsen ville give hende elskerinderoller, men Thusnelda i Stærkodder og Leonore i Mascarade viste, at det ikke var på dette område hendes fremtid skulle bygges; derimod fandt hun (fra 1837) sit naturlige felt, da hun spillede Pernille i Henrik og Pernille som Anna Dorthea Liebe, den Holbergske tjenestepiges tidligere fremstiller havde læst med hende, og til denne rolle blev P.s navn knyttet i teatrets historie. Hun levendegjorde typen ensartet, rapt og adræt med slagfærdig friskhed i replikken og armene i siden og blev en udmærket partner til Ludvig Phisters Henrik; nogen synderlig forskel var der ikke på de forskellige typer, hvad enten hun var Pernille i Den Stundesløse eller i Jean de France, men overalt virkede hun friskt og drilsk-indtagende, således at H. C. Andersen kunne skrive: "Et lille Vers jeg gjerne sige vilde, men De maa love mig, bliv ikke rød: Hvis Holberg havde set Dem som Pernille, han var bestemt som Pebersvend ei død!" Derimod skabte hun nye typer som Jansine i Sparekassen og Amalie i Genboerne, den kbh.ske jomfru fra det småborgermiljø hvorfra hun selv var udgået, en lidt tarvelig, ikke helt ung pige der nok kunne sværme i sentimental begejstring, men som i grunden var ganske prosaisk. Mette i Kærlighed uden Strømper, 1847, hørte også til hendes glansroller; hun kopierede her det kunstlede hos fru Heiberg (Johanne Luise) og gjorde det med komisk alvor.

Efter Julie Sødrings afgang gik P. over til at spille matronerne: Pernille blev til Magdelone eller Gedske, Amalie til madam Smidt og Jansine til madam Rust, men hun formede ikke disse skikkelser af iagttagelser fra livet, men anvendte en ældre tids skala af virkningsfulde taletoner der syntes grelle på baggrund af mindet om fru Sødrings udpenslede og lunefyldte nyskabninger og hendes evne til at kaste poesi over hverdagsmennesker. P.s drastiske komik med dybe fald i stemmen blev ikke svagere med årene; den udfoldede sig karakteristisk som Harlekins usynlige i De Usynlige og som den giftesyge fru Terentia i Den forvandlede Brudgom, en rolle hun kreerede 1882. Hendes håndfaste replik fejrede en triumf i Hvor man keder sig, 1882, som hertuginden, en borgerlig-fornem dame til afveksling fra de mere simple madammer og halvgamle jomfruer P. ellers spillede; her stod hun med sin sunde sans som en typisk repræsentant for den ungdommelighed der ikke svinder trods hvide hår. P. veg nødigt fra sin gerning; endnu 1894 spillede hun en ny Holberg-rolle, Donna Olympia i Don Ranudo. Hun optrådte sidste gang 28.5.1895 som madam Rust i Sparekassen, men bevarede sin vitalitet så usvækket at hun i april 1901 tre gange kunne optræde på Casino som fru Terentia. I alt havde hun spillet 251 roller. Hun endte som dansk teaters mest fejrede gamle dame, der på grund af sine 98 år og det berømte navn hun var, var genstand for megen presseomtale. Ingen anden spændte over så stor en epoke som hun.

Familie

Forældre: nålemagermester William Valerius Petersen (1778-1829) og Gjertrud Marie Hansdatter (Andersen) (1777-1849). Gift 13.2.1846 i Brønshøj med kgl. skuespiller Ludvig P., født 23.5.1807 i Kbh. (Helligg.), død 15.9.1896 sst., s. af førstelærer ved Nicolai skole, senere klokker ved Helligånds k. Ludvig Harboe P. (1779-1869) og Christine Maria Zahrtmann (1777-1863).

Annonce

Udnævnelser

F.M.1. 1885.

Ikonografi

Mal. af E. Bærentzen, efter dette litografi 1844 og stik af A. Hansen, 1848. Rolletegn. af Edv. Lehmann, 1849 (Teatermus.). Tegn. af J. F. Vermehren, efter denne litografi 1851 og gravering på sten som chokoladeomslag. Træsnit 1868. Rolletegn. af H. Nik. Hansen, 1882 (Teatermus.). Træsnit af H. P. Hansen, 1883, efter foto, efter dette træsnit 1883, 1884 og 1885. Træsnit 1885 og i samme type på gruppebillede s.å. Buste af Th. Stein, 1886 (Teatermus.), i marmor 1896 (St.mus.). Tegn. af Alfred Schmidt, 1894 (Teatermus.). Træsnit af H. C. Olsen, 1906, efter foto. Flere træsnit i roller. Foto.

Bibliografi

Danske kunstner-portræter, ved Vilh. Møller, 1883. Edv. Brandes: Holberg og hans scene, 1898 226-37. Peter Jerndorff i III. tid. 25.1.1914. Elith Reumert: L. P. på teatret og i hjemmet, 1914. I. C. Normann: Holberg på teatret, 1919. Rob. Neiiendam: Det kgl. teaters hist. I-V, 1921-30. Samme: Det kgl. teaters hist. 1890-92, 1970.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Louise Phister i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295763