Louise Jacobson

Louise Jacobson, Frederikke Louise Amalie Jacobson, 23.7.1834-24.11.1922, skuespiller. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). J. var et "teaterbarn" der gik i sine forældres fodspor. Efter at have fået undervisning hos Anna Nielsen debuterede hun 5.1.1852 på Det kgl. teater som Leonie i Kvindens Vaaben; 1857 blev hun kgl. ansat. Talestemmen var smuk og diktionen overmåde tydelig, men romantiker var J. ikke; derimod passede hendes tætte skikkelse og nøgterne naturel til de borgerlige unge piger, fx Ane i Østergade og Vestergade, Antonie i Sparekassen og Rikke i Genboerne. Sådanne figurer og Mine Tokkerup i En Spurv i Tranedans, Else i Tordenvejr, Dorine i Tartuffe og mad. Rundholmen i De Unges Forbund fremstillede hun uden stor oprindelighed, men med godt humør og naturlig friskhed mens hun hos Holberg (Lucretia; Pernille) manglede bredde og nuancer, i hvert fald på baggrund af mindet om fru Heibergs og fru Phisters spil. Men ordinær virkede J. aldrig; det djærve, frejdige og trofaste lå bedst for hendes kunstneriske individualitet, og derfor var mad. Schoppen i En Kone, der springer ud af Vinduet en af hendes mest helstøbte skikkelser. Da hendes repertoire efter ungdomsårene indskrænkedes foretrak hun at tage sin afsked og optrådte sidste gang 30.5.1880 som Lona Hessel i Samfundets Støtter, en af hendes bedste roller fra de senere år, hvortil Henrik Ibsen havde udvalgt hende.