Karin Nellemose, 3.8.1905-5.8.1993, skuespiller. Efter at have gennemgået Det kgl. teaters elevskole 1924-26 debuterede Nellemose 1926 som Thilde i Haardt mod Haardt. Hun var siden ansat ved nationalscenen hvor hun 1951 fejrede 25-års jubilæum, 1971 sit 45-års jubilæum og 1976 50-års jubilæum.

Nellemose havde som ung i ydre og temperament en vis lighed med Betty Hennings og spillede da også i de første år flere ingenueroller, fx Marianne i Den Gerrige og Agnes i Fruentimmerskolen, 1932. Hun gav dog ikke alene udtryk for den ungdommelige charme i disse roller, men hævede dem op på karakterplanet. Således forlenede hun prinsessen i Der var engang – med eventyrets naive trylleri, ligesom Leonora i Henrik og Pernille næppe er givet med finere brillans. Hun blev især benyttet inden for teatrets klassiske repertoire hvor hendes stilfornemmelse og poetisk kultiverede fremtræden helt kom til sin ret. I moderne udenlandsk dramatik viste hun andre sider af sit talent. Som Blanche i Omstigning til Paradis, 1949 gav hun en gribende figur af sær nervøsitet, ligesom Mary Tyrone i Lang dags rejse mod nat, 1957 havde samme moderne rolletolkning hvor man bag den ydre maske fornam dybe sjælelige resonanser. En ubestridt sejr var hendes Lise i High Tor, 1952, en levendegjort poetisk figur.

Med tiden udviklede Nellemose sit komiske talent og hvor hun manglede erotisk udstråling hævdede hun sig desto mere inden for det nuancerede og lunerige. Madam Schmidt i Genboerne, 1968 blev af en uimodståelig komisk bredde og påklædersken i Donna Johanna, 1971 udleverede hun med små særegne træk samtidig med at hun forsvarede figuren. Hos Holberg ydede hun fine præstationer, barselkonen i Barselstuen med snusfornuft og lune og senere en fortrinlig Arianche Bogtrykkers i samme stykke. Inden for moderne dramatik viste Nellemose ypperlig karakteriseringsevne, fx i Miss Plinckbys kabale, 1949, en elegant, vittig Kleopatra i En Idealist, 1958, i Myterne, 1973, og i Filumena 1979. Det er derfor at beklage at teatret ikke i højere grad benyttede hende som karakterskuespillerinde. I 1981 spillede hun for føste gang uden for Det kgl. teater, da hun optrådte i farcen Ved hanegal på Det ny teater.

Nellemose blev flittigt anvendt i radioen og i film hvor hun bl.a. tolkede de unge piger i Kirke og Orgel, Præsten i Vejlby og Livet paa Hegnsgaard. I alt medvirkede hun i næsten 50 film. På TV opnåede hun bred popularitet, både som den døvstumme morder i krimiserien Kan de li' østers, 1967, af Leif Panduro og især som den af moderen undertrykte gammeljomfrue Misse Møghe i TV-serien Matador, 1978-82. Tildelt Tagea Brandts legat, Henkelprisen, Clara Pontoppidans legat, Ole Haslunds legat, Henrik Bentzons legat, Holger Gabrielsens legat og Olaf Poulsens mindelegat. Ingenio et arti 1939.

Familie

Født i København (Jac), død i Charlottenlund, begravet på Hornbæk nyere kirkegård. Forældre: assistent ved KTAS, senere inspektør, intendant Sophus Vilhelm Aage Nellemose (1877-1919) og Anna Marie Hultgreen (1877-1941). Gift 9.6.1928 i København (Jac.) med kgl. kapelmusikus Torben Anton Svendsen, født 17.9.1904 i København, død 18.6.1980, s. af kgl. koncertmester Anton Svendsen (1846-1930) og Inge Sophie Bang (1877-1956). Søster til Knud Nellemose.

Udnævnelser

R. 1959. R1. 1965.

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix udst. 1930. Tegn. af Stefan Viggo Pedersen (Kgl. bibl.) Foto.

Bibliografi

Interview i Berlingske tidende 18.7.1976 og Politiken 24.12.1978. – Harald Engberg: Teatret 1945-52, 1952. Sv. Kragh-Jacobsen i Berlingske tidende 2.8.1975. Sv. Erichsen i Aktuelt 3.8. samme år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig