Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karen Parkov

Oprindelig forfatter MaEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Karen Parkov, Karen Gudrun Louise Parkov, kaldet Karina Bell, 26.9.1898-5.6.1979, skuespiller. Født i Kbh. (Sion), død i Helsingør, (Skt. Mariæ). B. gik i Hellerup kommuneskole og var samtidig elev på Emilie Valboms balletskole. En barnerolle hun fik tilbudt i en film blev opgivet fordi moderen var imod det. 1919 debuterede hun uden forudgående uddannelse som skuespiller på Det ny teater under navnet Karina Bell, kunstnernavnet Emma Gad havde givet hende. Samme år spillede hun i sin første film, Carl Th. Dreyers Blade af Satans Bog, efter Maria Corelli. I denne film, der først fik premiere 1921, medvirkede hun i et afsnit der foregår under den finske borgerkrig 1918. Sit gennembrud fik hun under A. W. Sandbergs instruktion 1922 som Davids barnebrud i David Copperfield efter Charles Dickens' roman. I 1920erne blev hun den mest kendte kvindelige danske filmstjerne, og blandt de vigtigste roller må nævnes hovedrollen i Fra Piazza del Popolo, 1925, efter Vilh. Bergsøes roman, den meget populære titelrolle i Maharadjaens Yndlingshustru, 1926, et erotisk melodrama hvor hun spillede sammen med Gösta Ekman, og en hovedrolle i Klovnen samme år, alle tre film instrueret af Sandberg. Da denne i slutningen af 20'erne rejste til Berlin for at iscenesætte film fulgte B. med, og hun nåede her at medvirke i to film, Et Revolutionsbryllup, 1927, efter Sophus Michaëlis og Danserinden, 1929, den første instrueret af Sandberg, den anden af Reinhold Schünzel. Ved talefilmens gennembrud vendte hun tilbage til Danmark og medvirkede 1933 i to lystspilfilm: Nyhavn 17, instrueret af Georg Schnéevoigt og Fem raske Piger, instrueret af Sandberg. – Filmarbejdet lagde beslag på næsten hele hendes tid; men ind imellem fik hun lejlighed til at optræde på teatret. Fx spillede hun efter sin hjemkomst fra Tyskland titelrollen i Frøken Kirkemus på Betty Nansen-teatret. Da hun giftede sig opgav hun sin kunstnerkarriere, og efter sin mands død 1949 indtrådte hun i bestyrelsen for Wiibroes bryggeri som han havde været direktør for, og hun blev kort efter selv administrerende direktør.

B. var som skuespiller fuld af liv og temperament, egenskaber som Carl Th. Dreyer var den første til at udnytte. Sandberg fremhævede især en anden side af hendes talent: evnen til at finde udtryk for kvindelig sødme og blidhed – dog sommetider i roller, der virkede noget stillestående og sødladne.

Familie

Forældre: maltgører Hans Peter Hansen (1856-1932) og Anette Marie Nielsen (1865-1928). Gift 26.5.1934 med direktør for Wiibroe bryggerierne Knud P., født 11.8.1894 i Frederiksværk, død 20.1.1949 i Helsingør, s. af oberst, politiker Hans P. (1857-1934) og Esther M. Petersen (1858-1934).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marguerite Engberg: Karen Parkov i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295478