Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Price

Oprindelige forfattere JWii og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

John Price, John Christopher Valdemar Price, 15.9.1913-10.12.1996, skuespiller, sceneinstruktør. Efter at have gennemgået Det kgl. teaters balletog elevskole debuterede John Price som skuespiller i Forretning er Forretning, 1931, og var herefter tilknyttet Det kgl. teater som skuespiller og instruktør. Fra 1947 var han lærer ved elevskolen indtil dens lukning. 1956 fejrede han 25 års skuespillerjubilæum og i 1980 50 års jubilæum.

Som skuespiller startede John Price i det komiske rollefag. Titelfiguren i Jean de France, 1938 og Andreas Blegnæb med blegrødt sildehoved og plastisk kropsudfoldelse viste hvordan John Price forenede komikken med en karakterdannende evne. Men også sære og neurotiske personer som fx Prins Erik i Gustav Vasa, 1939 og Chr. VII i Paladsrevolutionen, 1948 mestrede han. Med tiden tilførte John Price sine figurer varm menneskelighed, mens kropsbevidsthed og evne for en fantasifuld maskering aldrig forlod ham. Ud over de roller teatret tildelte ham, fx den patologiske Richard III, den syge Dr. Rank, begge 1951, var John Price altid villig til at gøre "teatertjeneste" og dublere syge kolleger. Til trods for en naturalistisk spillestil, hvilket bl.a. fremgik af spillet som gamle Levin i Indenfor Murene, 1980 fungerede John Price også glimrende i det absurde repertoire fx som Bérenger i Kongen skal dø, 1964.

John Prices alsidige evner kom til udfoldelse på mange måder. Han skrev bl.a. en kogebog, arbejdede med landskabsmaleri og scenografi. Han iscenesatte opera, operetter, skuespil og film. Som instruktør debuterede han på Nørrebro teater 1942 med Dollarprinsessen. Privatliv . Frederiksberg teater og Den glade Enke på Det ny teater blev nogle af de største succeser uden for Det kgl. teater. I Privatliv var det John Prices evne til at formidle en dramatisk dialog der betingede succesen og i operetterne var det sansen for et medlevende komparseri, den ubesværede scenegang og dramatiske variation. Det var dog på Det kgl. teater John Price hovedsagelig markerede sig som instruktør. Her var han uofficielt teatrets 1. instruktør og videreførte Johannes Poulsens og Holger Gabrielsens ideer inden for en antinaturalistisk stil og et reteatraliseret teater. Undertiden dominerede den ydre iscenesættelse med brug af alle de tekniske hjælpemidler i forhold til den indre iscenesættelse. I disse tilfælde tog John Prices "gøglerblod" og glæden for det dramatisk livfulde overhånd. Men i andre opsætninger forenede fantasien og den betydningsbærende scenografi sig med fremragende personinstruktion.

Annonce

Det var især klassikerne John Price varetog. Fruentimmerskolen efter H. Gabrielsens mise-en-scène, 1947 bibeholdt det naturalistiske spil og den tragiske slutning, også i nyopsætningen i 1970, men havde samtidig påvirkning fra fransk Molière-tradition i scenografien. Tartuffe, 1948 og Den gerrige, 1950 viste John Prices sans for at tilføre klassikerne aktualitet og skabe en motiveret scenegang. Til trods for at John Price hævdede at vi ikke har en Holberg-tradition markerede hans Holbergiscenesættelser en rig forståelse for traditionen i samklang med fornyelse. I Mascarade, 1954 var W. Blochs rokokomiljø bibeholdt, mens fornyelsen lå i en stilistisk dekoration og kostumerne der afspejlede personernes karakterer. Barselstuen, 1959 fik fylde og varme gennem det traditionsrige spil, mens Den Vægelsindede, 1962 blev domineret af for mange mekaniske påfund. Et forsøg på at forny Jean de France, 1976 lykkedes ikke helt, muligvis fordi der var taget for lidt hensyn til traditionen.

John Price iscenesatte flere Shakespeare-stykker, fx en moderne Macbeth med egen scenografi 1961 og forsøgte ligeledes at genoplive Oehlenschläger bl.a. med den flotte Aladdin, 1959 og Hagbarth og Signe, 1961. Elverhøj, iscenesat 1952 og 1978, er blevet en af teatrets mest søgte forestillinger og flere Ibsen-dramaer undergik spændende nytolkninger, fx den psykoanalytiske Fruen fra Havet, 1977 og den eksistentialistisk-inspirerede Gengangere i 1978. Han genopsatte Mascarade i hhv. 1969 og 1985.

Ud over at være en storartet radio- og filmskuespiller iscenesatte John Price ved TV-teatret, fx Paaske, 1960 og Kærlighed uden Strømper, 1975. Det blev dog især som operette-instruktør han her gjorde sig gældende indtil økonomien satte en stopper. Med sans for de forskelligartede medier: teater og TV, kritiserede han TVs teater-transmissioner særdeles voldsomt.

John Price tildeltes BTs Gyldne Spore 1932. Bodil for Duellen og Naboerne. Teaterkatten 1962. Teaterpokalen 67/68. Olaf Poulsen-legat 1973. Bodil Ipsens jubilæumslegat 1973. Clara Pontoppidan-legat 1974. Jeanne og Henri Nathansens mindelegat 1981. Ingenio et arti 1972.

Familie

John Price blev født i København (Skt. Ansgar) og er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
Forældre: artist, skuespiller Tom (Tommy) Eugen Price (ca. 1875-ca. 1956) og Anna Charlotte Hansen (1890-1967). Gift 1. gang 3.1.1941 i København (b.v.) med skuespiller Beatrice Bonnesen, født 21.10.1906 i Kbh. (Jac.), død 19.1.1979 i Helsingør (gift 1. gang 1929 med kgl. kapelmusikus Gerhard Kristian Rafn, 1891-1941; ægteskabet opløst 1935), d. af professor, dr.phil. Tommy Bonnesen (1873-1935) og Inger Zøylner (1877-1954). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 2.6.1957 i Helsingør med skuespiller, instruktør Birgitte Bruun (Birgitte Price), født 29.4.1934 på Frederiksberg, død 17.7.1997, d. af landsretssagfører Svend Tønsberg Bruun (1901-71) og Bodil Poulsen (1902-98).

Udnævnelser

R. 1948. R1. 1960.

Ikonografi

Tegnet i rolle af H. Jensenius, udst. 1939, af Carl Jensen, 1944 (Teatermus.), af Max Ulvig, 1946 (sst.) og af Otto Frederiksen, 1952 (sst.). Tegn. 1957. Tegn. af Hans Bendix udst. 1958. Tegn. af G. Hossy, 1972 (Kgl. bibl.). Mal. af Henrik Bloch, udst. 1981. Foto.

Bibliografi

John Price: Min line- og min mavedans, 1958, og Mad, mennesker og meninger, 1983. Nationaltid. tillæg 23.4.1939. – Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 26.12.1956. Samme: Teateraftener, 1980. Harald Engberg: Dansk teater i halvtredserne, 1958. Samme: Den unge vredes tid, 1970. Viggo Clausen: Galskab i meningen, 1967. Virtus Schade i Weekendavisen 17.3.1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard, Merete Harding: John Price i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295952