Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacques Wiehe

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacques Wiehe, Jacques Emil Wiehe, 23.6.1860-21.5.1910, skuespiller. Født i Kbh. (Frbg.), død sst., begravet sst. (Ass.). W. lærte landvæsen, men havde altid villet være skuespiller. Som elev ved Det kgl. teater optrådte han første gang 11.5.1884 i Bernardos lille rolle i Hamlet, men sin egentlige debut fik han først 30.8.1885 som Svend Poulsen i Gøngehøvdingen på Folketeatret. Vildledt af navnet, slægtstraditionen og det djærve i W.s væsen troede direktørerne at han var et emne til elskerrollerne, og på Dagmarteatret så man ham som Goethes Clavigo og grev Almaviva i Barberen i Sevilla. Herman Bang skrev at gnisten momentvis brød frem hos W., men at han var klodset og gjorde "et lidt trist Indtryk af noget stammende og krampagtigt". Da han havde fundet sin egen udtryksform blev dette "klodsede og stammende" netop en charme mere i hans strålende morsomme spil som farcør. Efter hyppigt at have skiftet scene fik han på Dagmarteatret ti sæsoner (1895-1905) i hvilke han vandt stor popularitet ved sin elskværdige forfjamskelse og sit indtagende, meget lattervækkende staccatolune (Godefroi i Sovevagonen, Marcinelle i Et Piskesmæld, Ardelot i En munter Sygdom). Han var teatrets fornøjelige ræsonnør og levemand, og ingen kunne som han hitte morsommere på udflugter. Også i samtidens danske repertoire skabte han lattervækkende og karakteristiske skikkelser, fx agent Jensen i Familien Jensen, der var herlig i sin godmodige lumpenhed. 1905 brød W. med Martinius Nielsens teaterstyre og deltog i "De Otte"s turné til Norge, men da han n.å. kom tilbage genvandt han på Casino ikke helt sin tidligere stilling fordi hans evner og art mere hørte hjemme i Dagmarteatrets repertoire. W. nåede at spille ca. 235 roller; han optrådte sidste gang 13.5.1910 som Chémineau i Kampen for Tilværelsen på Casino. Hans tidlige død betød et virkeligt tab; ved sin smittende forfjamskelseskomik og friske elskværdighed gav han det gamle kunstnernavn fornyet glans. Han var som farcør rask i vendingen, knap i udtrykket og havde naturligt lune i oplevelsen. Hans udtryksform kunne ikke eftergøres.

Familie

Forældre: kgl. skuespiller Wilhelm W. (1826-84) og skuespiller Ida F. Adami (1824-1911). Gift 30.5.1891 i Sundby med skuespiller Emma Charlotte Albrecht, født 30.6.1864 i Kbh. (Trin.), død 5.5.1949 sst. (Jac), d. af skuespiller Heinrich Gottfred A. (1828-90) og Marie Emilie Jensen (1833-90).

Ikonografi

Tegn. af Chr. Krohg (Teatermus.) og af F. Andersen. Foto.

Annonce

Bibliografi

Interview i Politiken 25.12.1893. – Jens Pedersen i Teatret IV, 1904-05 17-20. Rob Neiiendam: A/S Kbh.s Hippodrom. Folketeatret 1845-1945, 1945.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Jacques Wiehe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299335