Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Hofman

Oprindelig forfatter RNeii

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Holger Hofman, Holger Peter Hofman, 2.4.1868-28.12.1929, skuespiller, teaterdirektør. Holger Hofman var handelsuddannet inden han 10.9.1890 debuterede ved Th. Cortes' selskab i Randers som den unge mand i Skovridergaarden; denæste sæsoner optrådte han på Casino, virkede derefter ved Nørrebros teater og på ny i provinsen, indtil han 1897 kom til Folketeatret hvor han under Herman Bangs instruktion brød igennem ved sin komiske karakteristik, bl.a. af den affekterede musiker Hansen i Første Violin, ridder Slatte i De lystige Koner i Windsor, titelrollen i Det kære Barn og navnlig som den jødiske grosserer Isachsen i Alexander den Store, muntre og naturlige typer der fik tilskuerne til at le ved det pudsige lune, han udfoldede. 1900 ansattes han ved Det kgl. teater, havde her sin første optræden 4.4.s.å. som Rasmus Skytte i Gulddaasen og spillede kort efter sagfører Krogstad i Et Dukkehjem.

Holger Hofman var moderne skuespiller med et lunt blink i øjet og underfundige betoninger, men ikke klassiske anlæg, og de forventninger man nærede til ham som Holbergs Henrik opfyldtes lige så lidt som hans fremstilling af Molières Tartuffe lykkedes; derimod levendegjorde han en del træfsikre typer fra borgerskabet og proletariatet, isprængt enkelte ældre figurer som den svedne Jakob Skomager i Jeppe paa Bjerget og navnlig den døve literatus Ledermann i Recensenten og Dyret. Holger Hofman havde ved sit friske humør, sin klare forstand og sin karakteriseringsevne tilkæmpet sig en solid stilling i repertoiret da han 1914 brød af og overtog ledelsen af Dagmarteatret som han i fem pengerigelige år under verdenskrigen styrede med afgjort held uden dog at gengive teatret dets tidligere stilling som nationalscenens ansporende konkurrent. Med et hovedsageligt nyt personale viste han interessante forestillinger, fx J. Sigurjónssons Ønsket, O. Rungs Fanevagt, Aug. Strindbergs Et Drømmespil og Advent og lagde især vægt på at spille B. Shaws satiriske skuespil, fx Pygmalion der blev en stor succes. Mod en betydelig afståelsessum fratrådte Holger Hofman 1919 ledelsen og blev n.å. knyttet som leder til Det lille teater i Nationals bygning hvis levetid kun blev kort. 1923 overtog han atter direktoratet på Dagmarteatret og fulgte på ny lystspillets linje, men de økonomiske forhold i samfundet var nu nedadgående, og nov. 1928 tvang pengevanskeligheder ham til at fratræde, men personalet der overtog driften gjorde ham til parthaver i delingsspillet resten af sæsonen. Modgangen havde dog taget hans kræfter og hindrede ham i at gøre nye fremstød.

Familie

Holger Hofman blev født i Ålborg, død i Kbh., urne på Bispebjerg. Forældre: skibsfører Boie Hofman (1839–96) og Caroline Petersen (1840–76). Gift 27.10.1900 i Kbh. (Slotsk.) med balletdanser ved Det kgl. teater Olga Astrid Kreutzer, født 21.4.1881 i Kbh. (Frue), død 28.10.1962 i Kbh., d. af skuespiller Frederik Karl Kristian Kreutzer (1849–1932) og syngesuffløse ved Det kgl. teater Ingeborg Dorthea Petra Fabricius (1854–1933).

Annonce

Udnævnelser

R. 1925.

Ikonografi

Tegn. af Acthon Friis, 1900 (Teatermus.) og Vald. Møller, 1914 (sst.). Mal. af G. A. Clemens (Teatermus.). Flere statuetter af Axel Locher (en i Teatermus.). Tegn. af F. Andersen (Kgl. bibl.). Afbildet på tegn. af H. Jensenius (alle rollebilleder). Foto.

Bibliografi

Alb. Gnudtzmann i Teatret VI, 1906–07 18–22. Oluf Bang sst. 1930 79. Folketeatrets hist. 1857–1908, ved Rob. Neiiendam, 1919. Helmer Lind i III. tid. 8.6.1919. Aalb. stiftstid. 27.1.1929.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Holger Hofman i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291350