Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrich Wegner

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Henrich Wegner, Henrich Weigner, ca. 1701-1.3.1743, skuespiller, kancellist. Død i Kbh., begravet sst. (Holmens). 1720 blev W. privat dimitteret af Thomas Bartholin til universitetet og begyndte at studere teologi, men to år senere, da Ludvig Holbergs første scene i Lille Grønnegade (Ny Adelgade) blev en realitet, opgav han studiet og meldte sig straks ved skuepladsen. Her kreerede han tjenerrollerne, de største og vanskeligste, hos Moliére og Holberg: Henrik i Den politiske Kandestøber, Den Vægelsindede, Det arabiske Pulver og Mascarade, endvidere Pierre i Jean de France, Troels i Barselstuen og skolemesteren i Julestuen. Da han stadig spillede tjenerrollen i dens forskellige forklædninger, genfortalte Th. Overskou den tradition at Holberg opkaldte Henrik efter W., men denne opfattelse har ikke kunnet stå for en kritisk undersøgelse. Vi savner viden om hvorledes han spillede, men hans aktion må have bidraget til komediernes sceneheld. Muntert studenterlune, friskfyragtig elskværdighed og mod forfejler ikke sin virkning, og de morsomme roller gav W. ry. Han var også forfatter til nogle fødselsdagsdigte til majestæterne, deriblandt En liden Samtale imellem v. Henric og Scapin, tilegnet dronning Anna Sophie 1723, et indlæg for de danske komediers ligeberettigelse med de oversatte. Hvornår han forlod skuepladsen kan ikke siges med bestemthed, men efter dens ophør søgte han (febr. 1730) om faderens postmesterembede i Århus; efter at have været "Hans Kongl. Mayestæt til Divertissement paa Theatro" havde han tænkt "at applicere sig til Geistlige Forretninger", men han havde måttet "forandre sit Propos" og lægge sig efter "verdslige Sager". Det var utvivlsomt teologernes uvilje mod teatret der forandrede hans beslutning. Ved faderens død n.å. fik han embedet, men skønt han også blev Århus' viceborgmester, drog han allerede 1733 tilbage til hovedstaden hvor han, støttet af Magnon de Montaigus velynder, Poul Vendelbo Løvenørn, udnævntes til arkivar i krigskancelliet og 1741 avancerede til kancellist. To år senere døde han, 42 år gammel. Vi kender fortegnelsen over hans beskedne indbo, blandt hvilket der fandtes et portræt af hans velgører Poul Løvenørn, men bøger synes han ikke at have ejet, og ej heller efterlod han sig noget skriftligt om den gerning der bevarede hans navn.

Familie

Forældre: el. adoptivf: postmester i Århus Henrich Weigner (død 1731) og Maria (død 1744). Ugift.

Bibliografi

F. J. Meier i Museum, 1891 II 44-58. Arthur Aumont i III. tid. 17.5.1891. Edv. Brandes: Holberg og hans scene, 1898 203-13. E. Nystrøm: Den danske komedies oprindelse, 1918. A. P. Tuxen: Poul Vendelbo Lovenørn, 1924. Regnar Knudsen i Arosia XIII, 1934 39-41.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Henrich Wegner i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299201