Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helge Kjærulff-Schmidt

Oprindelig forfatter JeKis

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Helge Kjærulff-Schmidt, 22.2.1906-9.7.1982, skuespiller. Efter at være blevet student fra Åbenrå statsskole 1924 studerede Helge Kjærulff-Schmidt i nogle år dansk og musik ved Københavns universitet. Samtidig læste han hos Eyvind Johan-Svendsen og gennemgik 1927–29 Det kgl. teaters elevskole. Allerede før elevtidens ophør fik han debut på Betty Nansen teatret som Lorenzo i Købmanden i Venedig 1929. I de følgende tre sæsoner var han knyttet til Odense teater, vendte derpå tilbage til Kbh., men slog først igennem som lystspilskuespiller på Frederiksberg teater (Aveny) sæsonen 1938–39 i Moderne idyl og som diplomaten i Noël Cowards Høfeber. Han havde sin egen pudsigt-pedantiske form for komik, en slags komisk alvor, til hvis virkemidler hørte den staccato replikføring og den tøvende "distræte" pause-teknik som han i de følgende år videreførte i Lulu Ziegler-cabareten og i en række revyer. Berømt blev hans foredrag af visen Vi er alle i samme båd (1944), hvori han ikke blot ramte noget væsentligt af stemningen hen imod slutningen af besættelsestiden, men også viste, hvilke kræfter der skjulte sig i ham: en voksende desperation der syntes at føre ham til galskabens rand.

Helge Kjærulff-Schmidts hemmelighed som komisk og tragisk skuespiller viste sig i stadig højere grad at ligge i dette spil mellem en ydre reservation – en venlig, let ironisk farvet noblesse – og de mørke, ofte destruktive kræfter bag civilisationens uigennemtrængelige panser. Det varede imidlertid længe, før han fik – eller gav sig selv – muligheder for at spille på hele dette register. I 40'erne og 50'erne viste han sig først og fremmest som den på én gang frodige og fornemme komiker, en fin farcør med en vis distance til den popularitet der fulgte ham helt ud i reklamefilmen (Vitalius Sørensen). Han spillede i disse år en lang række komiske stjerneroller: Clutterbuck og senere Han, hun og satyren på Alléscenen, Nina og Det lille tehus på Det ny teater – hvor han også som Den indbildt syge tog springet over i den klassiske komedie – Mr. Pennypacker på Folketeatret. Mange af disse roller spillede han tillige på scenerne i provinsen, og samtidig opretholdt han stadig bl.a. via revyen sit image som folkelig komiker.

Den afgørende ændring i hans karriere indtraf, da han 1960 engageredes til Det kgl. teater. I kraft af sit lune og sin kultur gled han let ind i det klassiske repertoire. Kulminationen af hans klassiske roller blev birkedommer Krans i Eventyr på fodrejsen (1978), en studie i dumhed, falsk embedsværdighed og ikke mindst i distraktion, fantasifuld og morsom helt ud i improvisationerne og overdrivelserne. Men samtidig kom han i det moderne repertoire til at vise nye – mørke og farlige – sider af sit talent som man trods glimtene af komisk galskab knap nok havde tiltroet ham. Det viste sig første gang 1962, da han spillede titelrollen i Harold Pinters Gæsten (Viceværten) hvor hans distante fortrolige komik gav plads for en aggressiv-defensiv menneskefjendtlighed, et smertefuldt had. Og han førte denne moderne linje videre på teatret bl.a. i Leif Petersens Holbergske anti-festspil Rene ord for pengene, i David Storeys Hjem s.m. Ebbe Rode og i Aldo Nicolajs De hårde drenge s.m. Olaf Ussing.

Annonce

En tilsvarende fornyelse betød de roller, han samtidig kom til at spille i fjernsynet, især i Leif Panduros TV-spil. Fx blev psykiateren Simon i Rundt om Selma (1971) en af hans allerfineste figurer – en moderne samfundsstøtte, men magtesløs både i sit professionelle og i sit private liv. Et civilisationsmenneske af i dag, hvis korrekte venlige uangribelighed i nogle få udbrud eller replikker forvandles til irritation og had. Helge Kjærulff-Schmidts evne til fornyelse i takt med tiden og dens repertoire har været ud over det almindelige – samtidig med at han har bevaret forbindelsen bagud fx som Corfitz i Barselstuen som han 1977 spillede både i radio og TV. Han har desuden skrevet humoresker – et udvalg kom i de såkaldte erindringsforskydninger Hvis De forstaar, hvad jeg mener, 1944 – og viser (Ved kajen). Sammen med sin kone har han foretaget oversættelser af ældre og nyere italiensk dramatik.

Familie

Helge Kjærulff-Schmidt blev født i Nyborg, død på Frbg., begravet på Bispebjerg kgd. Forældre: stationsforstander Otto Schmidt (1867–1936) og Valborg Kjærulff (1869–1924). Gift 1. gang 1929 med skuespiller Inga Hiane Thessen, født 14.5.1908 i Kbh. (gift 2. gang med teaterdirektør Henry Theodor Schmidt, 1896–1975), datter af Edv. og Ella Thessen. Ægteskabet opløst 1932. Gift 2. gang 10.4.1938 i Viby ved Århus (b.v.) med korrespondent Grethe Nielsen, født 19.8.1914 i Kbh., død 21.10.1997, datter af maskinmester i flåden Johannes V. Nielsen (1885–1950) og Karen Nielsen (1887–1955). – Far til Palle Kjærulff-Schmidt.

Udnævnelser

R. 1966.

Ikonografi

Afbildet i roller på tegn. af H. Bendix udst. 1958, 1960 og 1962 og af Preben Zahle udst. 1962. Mal. af Mette Valentin, 1977. Foto.

Bibliografi

Jens Kistrup i Berl. tid. 29.5.1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Helge Kjærulff-Schmidt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292626