Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Orlamundt

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Orlamundt, Hans Christian Andreas Orlamundt, 6.4.1837-1.7.1912, skuespiller. Født i Ålborg, død i Espergærde, begravet i Kbh. (Vestre). O. rejste med sine forældre fra by til by og måtte nøjes med den undervisning selskabets sufflør kunne give ham. Da forældrene – moderen var en begavet skuespiller – fik engagement ved Casino optrådte han 1850 i børneroller, og 5.9.1856 debuterede han som Jokum i En Søndag paa Amager ved faderens selskab. O. spillede et stort repertoire i danske og norske provinsbyer, deltog i krigen 1864 og nåede omsider, 46 år gammel ind til det nye Dagmarteater i hovedstaden hvor han siden, også ved Folketeatret og Casino, blev en yndet farce- og karakterskuespiller (Gregoire i Niniche; des Prunelles i Lad os skilles; Frank i Flagermusen). Hans lette kunst havde ikke taget skade af de mange års rejseliv og forcerede indstudering af roller. Tværtimod var hans form stilfuld og elegant, replikbehandlingen forstandig og nuanceret, blikket udtryksfuldt. Han lignede en fransk skuespiller fra en af boulevardernes lystspilscener og var altid overlegen i forholdet til sit stof som han beherskede med lun humor og et vindende smil bag hvilket satiren lurede. Meget varieret var han ikke, men han evnede at karakterisere en række ældre gentlemen i den komiske ånd hvori Sophus Schandorph, Otto Benzon og Gustav Wied havde set dem (lensgreven i Uden Midtpunkt; kammerherren i Sportsmænd; kammerherren i En Mindefest). Blandt hans mest typiske figurer fra de senere år var provsten i Niels Nielsen, biskoppen i Standens Ære og den senile etatsråd Wenk i Danas Have. Sit 50 års jubilæum fejrede O. 5.10.1906 på Dagmarteatret som Jouvenal i En Hemmelighed, som alle ved, hans alderdoms største rolle, og 26.3.1911 optrådte han sidste gang som postmester Kass i Betroede Midler. På 55 årsdagen for hans debut meddelte pressen at han i stilhed havde trukket sig tilbage til privatlivet. - Hans anden hustru, Dagmar Orlamundt, debuterede fjorten år gammel (1877) på Odense teater og fulgte 1883 sin mand til Dagmarteatret, brød senere igennem på Casino, tilhørte 1900-15 Folketeatret og siden på ny Dagmarteatret indtil hun 1932 tog afsked. Hun var en smuk, elegant skuespiller med lune og karakteriserende evne. Blandt hendes bedste typer var Julie i Balkonen, kunstnerhustruen i Agnete, friherreinden i Familieraadet, skøgen i Forbryderliv og Claire i Den Stærkeste. Tilbageholdende, næsten sky af væsen blev hun aldrig "slået op" af pressen, men kendere værdsatte i hende en skuespiller med meget temperament bag en ladylike fremtræden.

Familie

Forældre: skuespiller, senere teaterdirektør Carl Vilhelm O. (1807-71) og skuespiller Petrine Larsen (1818-91). Gift 1. gang 30.3.1865 i Horsens med skuespiller Victoria Nathalia Agnes Olivia Thorberg, født 6.10.1842 i Kbh. (Garn.), død 18.5.1928 sst. (gift 2. gang 1885 med skuespiller, senere assistent i magistraten Fritz Stephanius Emil Sommer, 1836-1904), d. af underofficer, senere politibetjent Peder Lauritz T. (1805-65) og Ane Cathrine Borup (1807-92); søster til Josephine Eckardt. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 21.9.1882 i Kbh. (Matth.) med skuespiller Dagmar Lydia Hansen, født 7.7.1863 i Odense, død 10.1.1939 i Kbh., d. af gartner Hendrik Christian H. (1817-1903) og Anne Cathrine Rasmussen (1822-95). Ægteskabet opløst.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Karl Schmidt: Medd. om skuespil og teaterforhold i Odense, 1896 184 187 207f 242. Sv. Lange i Politiken 5.10.1911. Rob. Neiiendam: Folketeatrets hist. 1857-1908, 1919. Viggo Lindstrøm: Teatererindr. og oplevelser, 1925 78f. – Th. Faaborg i Teatret XXVII, 1927, 50f (om Dagmar Orlamundt).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Hans Orlamundt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295368