Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.A. Clausen

Oprindelige forfattere KNeii og RNeii

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.A. Clausen, Hans Andreas Clausen, 4.11.1760-5.12.1831, skuespiller, regissør. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.).

H.A. Clausen blev exam. jur. 1782 og var i nogle år på kammeradvokatens kontor indtil han 1790 blev hof- og stadsretsprokurator. Da Jørgen Peter Frydendahl havde taget midlertidig afsked og J.D. Preisler var flygtet henvendte teaterchefen, grev Ferdinand Ahlefeldt, sig til H.A. Clausen der var en af byens mest kendte dilettantskuespillere og tilbød ham stillingen som skuepladsens muntre elsker og bonvivant. Clausen frygtede at forsøget hvis det glippede skulle skade hans borgerlige erhverv, og derfor forlangte han kgl. ansættelse inden debuten. Overbevist om at H.A. Clausens smukke ydre og utvungne fremtræden nok skulle bringe ham frelst over alle skær opfyldte chefen hans forlangende. Men kunsten stiller andre krav end de praktiske. Fra sin debut 24.9.1793 som lord Trinket i Den skinsyge Kone til sin sidste optræden 18.12.1828 som Capito i Tiberius var H.A. Clausen kun en tom rutinier med en glat, traditionel form i sit spil. En aften kastede Christian 7. fra logen sin kikkert ned i hovedet på ham idet han råbte: "Tag den op!" Da Clausen ikke parerede ordre mumlede kongen imponeret: "Courage hat er dennoch!" Denne rolige myndighed skaffede H.A. Clausen megen indflydelse i de mange år fra 1799 til 1827 i hvilke han virkede som regissør.

H.A. Clausen var en flittig mand med orden i sin gerning, men hans indflydelse på repertoiret og rollefordelingen var ingenlunde altid til kunstens tarv. Han var bange for at påtage sig ansvar og anklagedes for i alt at følge den "vedtagne sinkende Collegialgang". Hans væsentligste indsats var videreførelsen af de protokoller som han overtog fra sine forgængere. Her kom hans administrative uddannelse ham til gode. Efter Iver Als' tid oprettede man regissørens vigtige embede 1772. Det blev først besat med figuranten Rasmus Soelberg (til 1777) for derefter at blive overtaget af den ubetydelige skuespiller Niels Hansen (1777-99). Han indførte orden i regiprotokollen og førte fra 1781 Teaterjournalen, teatrets dagbog, og eftertiden skylder hans notater vor viden om scenepraksis i den romantiske periode. (Det kgl. teaters bibl.). Først 1827 afskedigede den fordomsfri og praktiske Jonas Collin den bureaukratiske regissør.

Annonce

H.A. Clausens hustru Inger Birgitte Aaslew debuterede 3.3.1778 som Lisette i Kærlighedsbrevene og i skue- og syngespil. Senere udviklede hun sig til en dygtig karakterskuespiller med tørt lune og skolet diktion. Særlig i Holbergs komedier udmærkede hun sig. Hun havde tjent teatret i 50 år da hun sidste gang optrådte i Den unge hidsige Kone.

Familie

Forældre: tjener hos overhofmester Vind Anders Clausen og Lisbeth Johansdatter. Gift 30.5.1789 i Kbh. (Nic.) med kgl. skuespiller Inger Birgitte Aaslew, født 25.1.1762 i Kbh. (Fødsst.), død 21.7.1843 sst. (Helligg.).

Bibliografi

Torben Krogh: Holberg i det kgl. teaters ældste regieprotokoller, 1943 12. Samme: Oehlenschlägers indførelse på den da. skueplads, 1954 = Studier fra sprog og oldtidsforskning, 63:226.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Klaus Neiiendam, Robert Neiiendam: H.A. Clausen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288438