Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ghita Nørby

Oprindelige forfattere JWii og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ghita Nørby, 11.1.1935, skuespiller. Efter at have gennemgået Det kongelige teaters elevskole 1954-56 ansattes Ghita Nørby ved teatret og debuterede som den jyske Johanne i Eventyr paa Fodrejsen 1956. Hun forlod teatret 1960 og blev i de følgende år en bærende kraft på københavnske privatteatre. 1970 vendte hun tilbage til nationalscenen hvor hun blev en af teatrets førende skuespillere. Et ønske om fornyelse af teaterstrukturen bevirkede at hun 1979, under en orlovsperiode fra Det kgl. teater, var kollektiv medansøger til direktørposten på Alléscenen.
I sin første ansættelsesperiode ved Det kgl. teater tildeltes Ghita Nørby ingenue-roller hvor hun anvendte en vaudevilleagtig sødme der ikke vidnede om et særlig overbevisende talent. Til gengæld var hun en af de mest populære filmskuespillere hvor hendes sødme dækkede over dansk films hule figurtegninger. Animeret af Erling Schroeder forlod hun Det kgl. teater for som Jo i En duft af Honning (Alléscenen, 1960) at vise at hun besad andet end blot det ingenue-agtige. I det moderne repertoire hun herefter spillede udfoldedes hendes talent. Som "hest" i Balkonen, 1963, var den perfekte diktion og kropsspillet forenet med et vitalt nervespil. Gilda i Tre som elsker hinanden på Ålborg teater, 1968, manglede den brillante erotik og demonstrerede at hendes force ikke lå i glamourroller. Som Sally i Cabaret, 1969 på Ungdommens teater var det den rørende varme forenet med et moderne splittet menneskesind, der betog.

Efter sin tilbagevenden til Det kgl. teater har Ghita Nørby fået tildelt adskillige hovedroller og har herigennem bekræftet, at hun er en spændende karakterskuespiller. I Den herskende klasse, 1970, evnede hun at danse striptease meningsfuldt og som titelfiguren i Donna Johanna, 1971, gengav hun en kvindelig Don Juan med fine udtryk for kynisk erotik. Pernille i Den Stundesløse, 1972, blev ikke nyfortolket, men var til gengæld sprudlende og overrumplende. Under Ingmar Bergmans stramme instruktion af Misantropen, 1973, fremhævede hun kokotten, men viste tillige Celiméne som et uskyldigt barn. Som hastigtilende Ariel i Stormen, 1973, jentekåd Pernille i Det lykkelige Skibbrud, 1975, en klog madam Montaigu i Den poetiske Raptus, 1976 lurede farligheden bag sødmen gennem de raffinerede over- og undertoner i replikføringen. Og i Til Fædra, 1980 kunne hun udtrykke såvel det individuelle som det mytiske gennem et moderne sanseligt og passioneret spil.

I sin fortsatte teaterkarriere har hun spillet en lang række af de store berømte roller som dronning Elizabeth i Schillers Maria Stuart, 1986, Bernarda i Lorcas Bernardas hus, 1988, fru Alving i Ibsens Gengangere, 1999 og Alceste i Molières Misantropen, 2002. I flere sammenhænge har hun spillet sammen med Frits Helmuth. På Det kgl. teater spillede de sammen i Hvem er bange for Virginia Woolf?, 1983, senere spillede de sammen i Per Olov Enquists Tribadernes nat, 1987 og i Strindbergs Dødsdansen, 1991. Af øvrige forestillinger kan nævnes rollen som Johanne Luise Heiberg i Per Olov Enquists Fra regnormenes liv, 1982 samt Savannah Bay, 1999 af Marguerite Duras. Et teatermæssigt højdepunkt var endvidere Indenfor murene på Det kgl. teater, 2005, hvor hun sammen med Jørgen Reenberg spillede hr. og fru Levin.

Ghita Nørby behersker til fulde det moderne teaters teknik i en blanding af naturalistiske og absurde virkemidler, hvad der blandt andet har bevirket at hendes TV-præstationer har været fremragende, fx Nora i Et Dukkehjem, 1973, hustruen i Faderen, 1974, Lisa i Bertram og Lisa, 1975 og Louise i Louises Hus, 1976. En af hendes mest populære roller er som Ingeborg Skjern i TV-serien Matador, 1978-82. I Lars von Triers Riget I-II, 1994 og 1997, spillede hun lægen Rigmor. Hun har desuden medvirket i TV-krimiserierne Rejseholdet, 2000-03 og Ørnen, 2004-06.

Annonce

Ghita Nørby har været en meget aktiv radioskuespiller og medvirket i ca. 100 film, fx Styrmand Karlsen. 1958, Charleys Tante, 1959, Flagermusen 1966 og Kun sandheden, 1972. Af hendes senere filmroller kan nævnes titelrollen i Dansen med Regitze, 1989 efter en roman af Martha Christensen, hvor hun atter spillede over for Frits Helmuth, og moderen i Freud flytter hjemmefra, 1991. I filmen Hamsun, 1996 var hun Marie, Hamsuns kone, og i Per Flys Arven, 2003 havde hun en stærk rolle som moderen. Ghita Nørby har endvidere virket som instruktør, bl.a. af Vi, Theo og Vincent van Gogh, 1990 på Rialtoteatret og Barselstuen, 1992 på Det danske teater.

Ghita Nørby er blevet betegnet som dansk teaters førstedame som behersker alle genrer og såvel det komiske som det tragiske.
Hun har modtaget talrige legater og hædersbevisninger, bl.a. Anna Bloch-legatet 1957, Fru Betty Hennings fødselsdagslegat 1959, Gösta Ekman-prisen 1962, Bodil Ipsens legat 1963, Henkel-prisen 1971, teaterpokalen 1974, Tagea Brandt-legatet samme år, Läkerol-prisen 1975, Poul Reumerts studielegat samme år, Niels-prisen 1995, Modersmål-prisen 1998, H.C. Andersen-prisen 2000, BG Fonden, Reumert hæderspris 2003, Æreshåndværker 2003.
I 2006 tildeltes hun den fornemme hædersbevisning ingenio et arti.

Familie

Ghita Nørby blev født i København (Chr.borg slotskirke). Forældre: kongelig kammersanger Einar Nørby (1896-1983) og Guldborg Laursen (1903-2001). Gift 1. gang 16.6.1956 i København (Holmens) med arkitekt Mogens Garth-Grüner, født 7.6.1930 i Bringstrup, død 7.5.1957 i København (Chr.borg slotssogn), s. af hofjægermester, godsejer Georg Christian Garth-Grüner (1901-69) og Inger Margrethe Aagesen (1901-89). Gift 2. gang (u.v.) med skuespiller Henrik Rosing Wiehe, født 9.2.1927 på Frederiksberg, s. af inspektør Niels Otto Rosing Wiehe (1897-1948) og Eva Reventlow (1901-69). Gift 3. gang 19.12.1963 i København (Skt. Ansgar) med skuespiller, sanger Dario Carlo Giacomo Campeotto, født 1.2.1939 på Frederiksberg (Godthåb), s. af driftsleder Ernesto Campeotto og Emma Armini. Gift 4. gang 1970 i Søllerød (b.v.) med skuespiller Jørgen Reenberg, født 8.11.1927 på Frederiksberg, søn af skuespiller Holger Reenberg (1872-1942) og skuespiller Ellen Carstensen (født 1899). Ægteskabet opløst 1978. Gift 5. gang 15.7.1984 med pianist og kapelmester Svenn Skipper, født 22.4.1947 i Næstved, søn af ingeniør Rejnhard Rasmussen (død 1976) og sygeplejerske Tove Lund (død 1988). Ægteskabet opløst 2011.

Udnævnelser

R. 1973. R1 1983. K. 1996.

Ikonografi

Litografi af Ghita Nørby i rolle af Hans Bendix udst. 1975. Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Mal. af Sissel Wibom, 1996 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Ghita Nørbys erindringer: Mine egne veje. Ghita Nørby i samtale med N. Birger Wamberg, 1995 og Ghitas roser : smil til dit skvalderkål (s.m. Torben Thim), 2011. Interviews i Politiken 26.3.1978 og 17.8.1980 samt i Ni nye Ninka interviews, 1980 126-33. – Harald Engberg: Den unge vredes tid, 1970. Jens Kistrup i Berl. tid. 25.1.1981.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard, Merete Harding: Ghita Nørby i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295194