Frederik Daniel de Pilloy, 26.1.1702-3.2.1755, skuespiller, vinhandler, teaterdirektør. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Trin.), begravet i Trin. k. Farfaderen Daniel de Pilloy (d. 1679) blev 1648 indkaldt af dronning Sophie Amalie til at være dansemester ved hoffet, en stilling som hans søn Frederik, der blev adlet året før sin død af Frederik IV arvede. Han var også (fra 1704) dansemester for den franske hoftrup, og hans søn, Frederik de Pilloy, var således fra barnsben opdraget i en atmosfære af hof og teater. Ludvig Holberg hentyder til ham, når han (i epistel 447) taler om de "franske Personer, der vare vante til Comoedier og som vare opdragne udi det danske Sprog", og det var derfor naturligt at P. skønt han ikke var student, meldte sig blandt de danske aktører som 23.9.1722 åbnede vort første teater i Lille Grønnegade (Ny Adelgade) hvor ledelsen var fransk, men sproget dansk. Noget billede af P. er ikke nået til eftertiden, men vi kan gætte os til hans ydre bag de holbergske roller han kreerede: Leander bl.a. i Mascarade, Jean de France, baron Nilus i Jeppe paa Bjerget, en køn og beleven elskertype, en elegantier med fransk verve som han havde taget i arv fra sine fædre, og som dannede baggrunden for traditionen om, at han spillede sine roller med hidsig livfuldhed.

I modsætning til sine kolleger forblev P. ved Grønnegadescenen i hele dens seksårige levetid, og senere deltog han som teatermester i direktørens, René Magnon de Montaigus bestræbelser for en fortsættelse, men da forsøgene mislykkedes drog han ud som aktør til Tyskland, Frankrig og Italien, rejser hvorom vi intet sikkert ved; han dukkede dog atter op i Kbh. og gav sig til at være traktør, snart som medhjælper, snart som interessent hos byens franske restauratører. I denne egenskab blev han gift med datteren af en velmeriteret husejer og vinhandler der var afgået ved døden, men hvis bedrift P. fik tilladelse til at fortsætte, skønt han på grund af svage øjne ikke havde gjort svendestykke som vinkyper. Således gled pietismens teaterløse år for ham, men da skuepladsen 1748 atter blev en realitet, skulle ifølge dens privilegier nogle "fornemme og vederhæftige Mænd" være dens ledere, og blandt disse valgtes P., byens eneste praktiske teatermand der dog ikke på ny viste sig på scenen. Han uddelte rollerne, havde tilsyn med dragter og dekorationer, ledede prøverne og sørgede for "Actionerne", ɔ: gav nationalteatrets første uøvede stab, især C. P. Rose, scenisk vejledning. Ligesom Montaigu fordum havde været bindeleddet mellem Molière og Holberg, således blev hans elev P. – jævnsides den gamle komedieskriver selv – forbindelsen mellem teatret i Lille Grønnegade og komediehuset på Kongens Nytorv. Da direktørstillingen var ulønnet forstod han at skaffe sig indtægter, bl.a. ved at åbne en for aktørerne ikke ufarlig vinkælder under scenen i den nye teaterbygning. Holberg var litterær konsulent og dommer "om deres Capacitet, som antoges til at agere", mens P. havde den daglige ledelse på teatret, men om det samarbejde der må have fundet sted er der ikke levnet os noget vidnesbyrd. Holberg nævner ikke P.s navn skønt denne gav flere af hans mesterværker den første sceniske form på nationalteatret, fx Jeppe paa Bjerget, Barselstuen og Den politiske Kandestøber, men samtidig opførte han også, praktisk som han var, de små "nachspiele", fx Merlin Dragon og Vulcani Kjæp, som Holberg ivrigt bekæmpede, og deraf tør vi slutte at samarbejdet ikke har været uden vanskeligheder. P. afgik marts 1751, og da han døde året efter Holberg, var han 53 år og blind. Hans kone fortsatte i nogle år vinhandelen i Højbrostræde nær Amagertorv.

Familie

Forældre: kgl. dansemester Frederik de P. (ca.1655-1729) og Cornelia Anna Le Coffre (1669-1708). Gift aug. 1741 (kopulationsafgift 4.8., Nic.) med Anna Floren, født ca. 1706, død 12.9.1781 i Kbh., d. af vinhandler Leonard F. (død 1739) og Heilida Wulfs (gift 1. gang med Johan Triest).

Ikonografi

Mal. af C. G. Pilo udst. 1769.

Bibliografi

L. Bobé i Pers.hist.t. 6.r.III, 1912 81-83 og 8.r. IV, 1925 273-75 (geneal.). Samme i Le Danemark dans ses rapports avec la France, 1935 94. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. Eiler Nystrøm: Den danske komedies oprindelse, 1918 172. Rob. Neiiendam i Danm. i fest og glæde, red. Jul. Clausen og T. Krogh III, 1935. Torben Krogh i Hist. medd. om Kbh. 4.r.I, 1947-49 461f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig