Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Mørk

Oprindelige forfattere JWii og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Erik Mørk, Erik Dannemand Mørk, 3.12.1925-27.1.1993, skuespiller. Født i Kbh. (Nath.), begravet på Solbjerg parkkirkegård, Frbg. Efter at have gennemgået Det kgl. teaters elevskole 1947-49 debuterede M. som Hugo i Urene Hænder, 1949. Han viste her en sikker scenefornemmelse, men manglede den ungdommelige sværmeriske lyrik. Hans Brix følte sig derfor foranlediget til at skrive, at han nok blev noget stort, men absolut ikke lige straks. Utilfreds med at være sat i bås inden for de følsomme-neurotiske roller forlod M. Det kgl. teater 1955 og var i de følgende år ansat ved vekslende teatre. Efter nogle udviklingsår vendte han tilbage til Det kgl. teater 1963 og fejrede her 25-års jubilæum 1974 som Johan i Kærlighed uden Strømper. – Kendetegnende for M. var hans stærke sensitivitet, rige følelsesregister og reflekterende intellekt, evner som blev udviklet gennem de mange opgaver der tildeltes ham efter at han havde forladt nationalscenen. Inspireret af en studierejse til England fremstillede han Hamlet på Århus teater (1953) med vægten lagt mere på ordene end på gestus og aktion. Som Alan i Den forstenede skov, Alléscenen 1956, greb han publikum med sit vemod, og som Konstantin i Maagen, Det ny teater 1960, forlenede han skikkelsen med en tragisk dimension ved at tilføre rollen en varme og livslyst der stod i modsætning til stykkets pessimistiske tone. I Cranks, 1957 på Mercur-teatret, var det kropsspillet og den intense musikalitet der demonstrerede, at M. var en moderne skuespillertype der også rummede viddet og elegancen. Derimod viste Jimmy Porter i Ung Vrede, Alléscenen 1958, M.s begrænsning, idet rollefremstillingen manglede den hensynsløshed og brutalitet der var nedlagt i skikkelsen fra forfatterens side. Heller ikke Hamlet, som blev gentaget 1963 på Alléscenen, blev nogen endelig sejr grundet for megen refleksion. Efter at være vendt tilbage til Det kgl. teater 1963 viste M. sin stilkunnen i Holberg- og Shakespearerepertoiret. Men også komikken hørte til M.s domæne. Dette sås i Kærlighed uden Strømper i fremstillingen af Johan og i Ingmar Bergmans opsætning af Misantropen, 1973 hvor M. udleverede Acaste med elegant ironi. Talentets spændvidde kan anskueliggøres ved at sammenstille Acaste med M.s Alceste i John Prices naturalistiske opsætning af Misantropen, 1977, hvor M. leverede et forsvar for figuren gennem sin tragisk-lidenskabelige rolleopfattelse. Som Strindberg i Tribadernes nat, 1976, spillede han i en psykoanalytisk spillestil svarende til stykkets moderne tone og som Holberg i Den poetiske raptus, 1976, var den karakteristiske stil en afstandtagen til figuren, mens det virtuose afspejlede sig i Middagshøjde, 1979. Af moderne stykker spillede han Herman Bang i Sten Kaaløs Komedie i grænselandet, 1981. En af hans seneste roller var Prospero i Stormen på Aveny teatret 1990.

M. er en af vore mest fremragende karakterskuespillere, ikke kun fordi der altid lå en klar rolleopfattelse bag hver fremstilling med beherskelse af såvel ordet som krop og gestik, men også fordi han ved hjælp af en psykologisk indsigt evnede at skabe liv – og ikke alene roller – på scenen. Yderligere havde han fulgt tidens strømninger og afkastede den traditionelle naturalistiske spillestil for at arbejde sig frem mod moderne, mangesidige spilleformer, samtidig med at han inden for det klassiske repertoire mestrede stilkomedien. Hvor M. som udstyrsskuespiller kom til kort, var det den personlige sceneudstråling der virkede, de brændende øjne og stemmen der udtrykte alle facetter. Det var derfor naturligt at det netop var M. der genoplivede oplæsningskunsten med fremsigelse af Oscar Wilde, H. C. Andersen, Søren Kierkegaard og Adam Oehlenschläger. -Som radioskuespiller ydede M. fremragende præstationer og som TV-skuespiller var han blandt foregangsmændene til fremme af en medie-egnet spillestil. Her kan nævnes Berenger i Morder uden betaling, 1965, titelrollen i Henrik IV, 1968, og titelrollen i Faderen, 1974. Han gæstespillede i Norge og England, medvirkede i flere danske film, fx Den russiske sangerinde, 1993, og varetog instruktion af bl.a. Vårbrud på Scala 1977. – M. fik Filmprisen 1950, Bodil Ipsens legat 1961, Clara Pontoppidans fødselsdagslegat 1966, Mogens Wieths mindelegat s.å., Poul Reumerts legat 1968, H. C. Andersen prisen 1969. 1971 blev han studenternes æreskunstner, fik 1976 Holberg-legatet, 1981 Teaterpokalen, 1986 Herman Bangs legat og 1990 Modersmål-Selskabets pris.

Familie

Forældre: politiassistent Max Ejner M. (1897-1956) og modehandler Emma Petra Aagerup (født 1899).

Annonce

Udnævnelser

R. 1967. R1. 1979.

Ikonografi

Tegnet i rolle af Hans Bendix udst. 1977. Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 17.3.1974 og Berl. tid. 16.1.1977 og 3.4.1980. – Harald Engberg: Den unge vredes tid, 1970. Sv. Erichsen i Aktuelt 30.3.1974. Nele Poul Sørensen i Weekendavisen 28.12.1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard, Merete Harding: Erik Mørk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294782