Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Wulff

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Wulff, Emil Sønderbye Wulff, 4.10.1866-5.10.1921, skuespiller, teaterdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet på Frbg. kgd. W. var exam.pharm. da han 1891 kom til Dagmarteatret hvor han debuterede 26.11.1893 som student Engelsøe i Et Sølvbryllup, og hvorfra han over Nørrebros teater søgte videre udvikling på provinsscenerne. En særforestilling derudefra, givet på Folketeatret 31.5.1899 ved hvilken han spillede Spag i Erotik henledte opmærksomheden på ham, og fra aug. 1900 blev han knyttet til Nørregades scene hvor han 22.2.1901 brød igennem som Gustav Wieds halvgamle særling Tummelumsen, en snurrig, forvreden figur der, spillet på en tone mellem følsomhed og ironi, blev W.s bedste kunstneriske ydelse, men hvis ejendommelige træk gik igen i hans senere roller. Også den forsumpede skolemand i Flachsmanns Skole viste W.s særprægede evner for karakterfremstilling, men da teaterdrift lå ham mest på sinde, gjorde han 1904-11 sommeretablissementet Morskabsteatret i Frbg. allé til en vinterscene under navn af Frbg. teater (nu Betty Nansen-teatret). Personalet bestod af dygtige provinsskuespillere, deriblandt Carl Alstrup, og den første forestilling var Holger DrachmannsDet grønne Haab; W. opførte operetter, fx Madame Sherry, og folkekomedier, fx Oliver Twist hvor han selv udmærkede sig som Fagin, og samtidig ledede han (i sæsonen 1908-09) Odense teater og om sommeren 1906-11 Glassalen i Tivoli med vaudeviller, operetter og den årlige revy Sommerrejsen på programmet. Efter 1911 i kamp med rummets uheldige akustik at have forsøgt at forandre cirkus til et komediehus (Centralteatret) avancerede han 1913 til ledelsen af Scala, det tidligere National, som han i forening med Frede Skaarup gjorde til en scene for internationale operetter og udstyrsrevyer der passede til den pengerige periode under den første verdenskrig. 1918 fratrådte han direktionen mod en betydelig sum, og 1.10.1919 startede han i Sommerlysts tidligere lokale Fønix-teatret (nu Frbg. teater) som han styrede til sin død. Han var en intelligent skuespiller med et begrænset område og som direktør en energisk iværksætter.

Familie

Forældre: exam.jur., prokurist, senere grosserer Gomme Jacob Brandt W. (1831-99, gift 2. gang med Julie Annina Schmaltz, 1852-1943) og Nicoline Petrea Sønderbye (1835-1911). Gift 1. gang 14.10.1894 på Frbg. (Class.) med skuespiller Hertha Antonia Elnen, født 7.6.1878 i Kbh. (Frue), død 24.7.1961 på Frbg. (gift 2. gang 1920 med direktør Frede Skaarup, 1881-1942), d. af cand.jur. H. Sylow (1849-1913) og Hansine Jakobine Elnen (1852-1931). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 15.8.1919 i Rorup, Kbh.s amt, med Asta Oehlenschläger, født 14.2.1894 i Kbh., død 27.7.1969 på Frbg. (gift 2. gang 1927 med forfatter Mogens Dam, 1897-1979), d. af grosserer, forsikringsagent Viggo Charles Christian O. (1861-1930) og Marie Bloch (1869-1942).

Ikonografi

Flere tegn. af bl.a. Leon Restorff, 1906, Viggo Afzelius og Sven Brasch (alle Teatermus.). Mal. af Sally Philipsen, 1917. Foto.

Annonce

Bibliografi

Rob. Neiiendam: A/S Kbh.s Hippodrom. Folketeatret 1845-1945, 1945.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Emil Wulff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299537