Ellen Rovsing

Ellen Rovsing, Ellen Henriette Marie Rovsing, 9.6.1889-20.2.1960, skuespiller. Ellen Rovsing kom allerede som 16-årig ind på Det kgl. teaters elevskole og debuterede i F. Philippis Tunge Veje 19.1.1908. S.å. blev hun engageret til Dagmarteatret og spillede i et par sæsoner en række ungpigeroller. De følgende år rejste hun sammen med Egill Rostrup jorden rundt.

1914 fik hun på Dagmarteatret en stor opgave som Madeleine i Min Ven Teddy hvor hun remplacerede Bodil Ipsen og viste at hun nu kunne magte en hovedrolle. Med Rostrup som iscenesætter fik hun sit egentlige gennembrud i D. von der Lyhe Zernickows Støvlet-Kathrine, 1915 med Elith Pio som Chr. 7. Forestillingen blev en kæmpe succes. N.å. overtog hun Ellen Rindoms rolle, Margherita Cavallini i E. Sheldons Romantik og spillede titelrollen i B. Shaws Major Barbara. I Svend Gades bemærkelsesværdige iscenesættelse var hun Indras datter i Et Drømmespil 1917. Præstationen spejlede en ny Strindbergopfattelse. S.å. spillede hun Bodil van Hauch i J. Anker Larsens og E. Rostrups 500%, en rolle skabt til hendes sprudlende livlighed og klare forstand.

Derefter kom hun til Det ny teater og fik en lang række hovedroller i det moderne repertoire, bl.a. den fejende verdensdame Mathilde Fay i E. Vajdas Fata Morgana og hendes modsætning den forpinte officersfrue i Olga Otts Skjulte Kampe. Men kulminationen blev dog den unge socialistiske studine Inga i Rostrups Der var en Svend med sin Pigelil som var skrevet til hende. Hun forsvarede myndigt og med stor entusiasme denne samfundsbevidste kvindeskikkelse anno 1920. 1923 blev Ellen Rovsing engageret til Casino hvor hun bl.a. spillede Margrethe i Julius Magnussens Skyldig eller uskyldig – ? og gjorde figuren til stykkets centrale skikkelse. Derefter kom hun til komediehuset og Skolescenen hvor hun ved tiårs-jubilæet viste en barok komisk Grete i Kærlighed uden Strømper, 1930.

1927 begyndte Ellen Rovsings radiokarriere både som oplæser og skuespiller. Det blev til mange og vidt forskellige præstationer. Mest og længst vil hun dog huskes for sin Gerda i Jens Lochers lystspilsituation Familien Hansen der første gang gik i æteren 2.4.1929, og som stod på søndagsprogrammet i 20 år med i alt 903 udsendelser. Sammen med Aage Schmidt (født 13.9.1885, død 11.9.1949) som hr. Hansen skabte hun en afslappet mikrofonvenlig naturlighed (de sad ned under optagelserne) og en spontan spillestil med den stammen og de øh'er som forekom så privat og næsten improviseret. Uden at stå på programmet fungerede hun som instruktør. Hver detalje var nøje planlagt og gennemarbejdet, og resultatet blev de to mønsterpræstationer. Stilen kom til at smitte af på det mere seriøse radioteater. Familien Hansen blev radioens mest aflyttede dramatik. Parret blev nationens eje, var på ugebladenes forsider, blev karikeret i Blæksprutten og Svikmøllen, anvendt til reklame for lakfernis og Atamon (Familien Hansen sylter 1941) og forekom i avisernes kryds og tværs, selv Kjeld Abell skrev en dialog: Familien Larsen spillet af Familien Hansen, 1935 for de to populære skuespillere. Popularitetens revers var at de kendte stemmer ikke mere kunne bruges i anden radiodramatik. Serien standsede brat ved Aage Schmidts død 1949.

I moden alder lærte Ellen Rovsing sig russisk og oversatte Konstantin Stanislavskijs En Skuespillers Arbejde med sig selv, 1940 sammen med E. Rostrup, Mit Liv i Kunsten, 1944 og Skuespillerens ydre teknik, 1951 sammen med sønnen Asmund Rostrup. Arbejdet var en forlængelse af Ellen Rovsings og hendes mands seriøse indsats for at omplante den store russiske teatermands ideer og metoder til dansk grund som også resulterede i en gennem en årrække løbende studiekreds for danske skuespillere. For TV oversatte Ellen Rovsing H. Brighouse: Li' som lidt ensom, 1954 og En Svanesang af A. Tjekhov s.å. (udsendt i radio 1934). Hun skrev romanen Den rige Fugl, 1931, nogle noveller for DR. Ellen Rovsing fik nogle interessante roller i A.W. Sandbergs Dickens-film som Mrs. Gargery i Store Forventninger, 1921, Miss Murdstone i David Copperfield, 1922 og Mrs. General i Lille Dorrit, 1924, og medvirkede i Millionærdrengen, 1936. I sine sidste år virkede hun som amatørteaterinstruktør.