Ellen Aggerholm

Ellen Aggerholm, 11.4.1882-11.4.1963, skuespiller. Født i Kbh. (Holmens), død i Roskilde (Skt. Hans hosp.), begravet i Kbh. (Vestre). A., en broderdatter af teaterdirektør Severin Abrahams, debuterede efter at have læst med Johs. Nielsen, 22.9.1901 i Attester på Folketeatret hvor hun straks indtog publikum ved sit for scenen fødte ydre. 1903 fik hun sit gennembrud som Käthi i Hans Højhed. Hun blev en naturlig, teknisk dygtig skuespillerinde der vandt megen popularitet som fremstiller af lystspillets unge borgerlige piger med drilsk humør og sunde begreber om tilværelsen (Estrid i Lynggaard & Co.). Fra 1908 virkede hun et par år ved Det ny teater, og 6.7.1911 debuterede hun som engelsktalende skuespiller på His Majesty's Theatre i London som Puk i En Skærsommernatsdrøm; senere udførte hun Kate i The Manxman og Glory i The Christian, begge af Hall Caine. Første verdenskrig afbrød hendes internationale engelske karriere, fra 1914 turnerede hun med sin mands selskab i de danske provinser og var fra 1917 i nogle år Odense teaters første kvindelige kraft. 1924–25 deltog A. i Thorvald Larsens turné hvor hun sejrede som Margrethe i Goethes Faust. Anmelderne begejstredes såvel over hendes ungdommelige skikkelse og hendes stemmes klang som over hendes formfuldendte og kunstneriske spil. Kort tid efter knyttedes hun til Casino hvor hun udførte et betydeligt repertoire (Kameliadamen og Maria Magdalena af Maeterlinck). Direktøren, Emanuel Gregers, fejrede hendes 25 års jubilæum med en turné hvor hun med stor succes spillede en af sine gamle roller (Den grimme Kone). Ved Axel Illums provinsturné foråret 1932 viste hun sine evner som Anna Boleyn i Kaj Munks Cant med viljestyrke og kunstnerisk temperament. På de københavnske scener optrådte hun nu i mindre roller for i 1947 at slutte sin scenekarriere på Frederiksberg teater.