Ella Ungermann, Ella Christoffersen Ungermann, ved dåben Ella Ungermann Christoffersen, 17.2.1891-23.9.1921, skuespiller. Født i Slagelse, død i Kbh., begravet i Søllerød. U. havde taget realeksamen 1907 og været ansat på et kontor inden hun uden dramatisk uddannelse 28.4.1909 debuterede på en halvprivat "fri scene" i koncertpalæet som hustruen i Hønsegaarden. Derefter spillede hun i to år et repertoire, bl.a. Schillers Maria Stuart, på Odense teater, men da hendes teknik var mangelfuld optoges hun 1911 på Det kgl. teaters elevskole. Hun deltog dog aldrig i undervisningen, men modtog et tilbud fra direktør Ivar Schmidt til Det ny teater hvor hun debuterede som Dina Dorf i Samfundets Støtter, instrueret af Herman Bang som spåede hende en stor kunstnerisk fremtid, og hvor hun i de følgende år brød igennem ved sin stærke hengivelse i nogle problematiske kvindenaturer som skøgen i En Vesterbrodreng og Mary i Lovens Arm. Med flid og viljestyrke besejrede hun sine taletekniske mangler og stod som en intens scenisk begavelse til hvem der stilledes store forventninger da hun 1914 blev knyttet til Det kgl. teater. Her sejrede hun allerede ved sin første optræden som Hadda Padda i Guðmundur Kambans skuespil af samme navn. Hendes ansigt var ikke regelmæssigt smukt som hendes skikkelse, men levende i udtrykket, og hendes stemme havde skønne, lyse toner der svarede til hendes blonde hår og blå, talende øjne. Hendes evne var sensibel, skælvende, en blanding af smil og tårer. Lyrisk lykkefølelse og bristefærdig ømhed havde ingen på dansk scene siden Anna Larssen givet et smukkere poetisk udtryk (Lysalf i Vølund Smed, titelrollen i Betty, Mona i Fædreland, fru Percy i Henrik IV.). Men der kunne opstå et misforhold i hendes spil mellem formen og det sjælelige indhold – undertiden var dette så eksalteret at det sprængte den. Hendes kunst var uligevægtig som hendes sind, og da hun savnede frimodighed og knugedes af sygdom blev hun et offer for tvivl, angst og utålmodighed. 18.9.1921 optrådte hun sidste gang som Leonora i Det lykkelige Skibbrud, og nogle dage senere søgte hun døden. "Da Smertens Kalk blev Dig for fuld, Du søgte Ly i sorten Muld" skrev Johs. V. Jensen. Hendes tidlige bortgang – hun blev kun 30 år – betød tabet af et fantasifuldt, uroligt higende talent, der havde givet rige løfter. Også som fortolker af J. P. Jacobsen og Leonora Christinas Jammersminde havde hun nået det betydelige.

Familie

Forældre: bagermester Ferdinand Valdemar Christoffersen (1859-1937) og Marie Christine Ungermann (1868-1941). Gift 5.10.1918 på Frbg. (Solbjerg) med maler Albert Naur, født 13.10.1889 i Kbh. (Helligg.), død 2.2.1973 i Gentofte, s. af garderobeforpagter Albert Thorvald Schleppegrell N. (1851-1913) og Auguste Vilhelmine Maria Büll (1854-1916).

Ikonografi

Mal. af H. Vedel, 1906 (Fr.borg). Tegn. af J. Nørretranders, 1912 (Teatermus.). Statue af H. Wederkinch, 1917, replik 1935 (Det kgl. teater). Mal. af Albert Naur, 1918, akvarel af samme 1919, mal. af samme 1920, tegn. af samme 1920 og 1921 (Teatermus.), tegn. af samme 1921 (kobberstiksaml.). Tegn. af Gerda Ploug Sarp (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

Karl Schmidt: Odense teater 1896-1914, 1914. Jul. Magnussen i Teatret XIV, 1915 42-44. Aug. Goll sst. XXI, 1921 2f. Poul Reumert: Masker og mennesker, 1940(3. udg. 1963).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig