Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elith Reumert

Oprindelig forfatter TKrogh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Elith Reumert, Elith Poul Ponsaing Reumert, 9.1.1855-24.6.1934, skuespiller, forfatter. Født i Kbh, død sst., begravet i Egebæksvang, Fr.borg amt. Efter at være blevet student 1873 fra Borgerdydskolen på Chr.havn studerede R. en kort tid medicin, men scenen og litteraturen havde hans hjerte. Allerede som rus kom han ind i den lystige kreds i Studenterforeningen hvor Carl Møller førte an. Drevet af længsel efter scenen søgte han en dag Frederik Høedt, hvem han bl.a. viste sin ungdommelige opfattelse af Shakespeares Romeo. Takket være Høedts interesse kom han kort tid efter trods en uheldig optagelsesprøve ind på Det kgl. teater hvor han fik anvist Emil Poulsen til lærer. Støttet af teaterchef Edv. Fallesen lykkedes det R. at nå frem til en debut 30.9.1876 som kobberstikkeren Marcel i Eugéne Manuels Arbejderliv. en rolle der hidtil var spillet af Emil Poulsen. Som partner havde R. den unge Betty Schnell (senere Hennings.) I de følgende seks år spillede han nu en række roller inden for det lyrisk-romantiske fag uden at vise nogen særlig selvstændig skuespillerbegavelse, nærmest båret af stemmens lyriske patos og det flatterende ydre. Først da Robert Watt 1882 kaldte ham til Folketeatret fik han den længe ønskede lejlighed til at vise en mere alsidig evne, en større sans for karakterudformningen, især af figurer af landlig art. I årene op til 1890 var han Nørregadescenens beundrede friske og livsglade Nicolai i Nøddebo Præstegaard, et stykke som han inspireret af Watts efterfølger, teaterdirektør Severin Abrahams, selv havde skrevet efter Henrik Scharlings fortælling. R. skabte hermed den forestilling der mere end nogen anden blev symbolet på det gamle folketeaters borgerlige familiestemning.

Af andre roller kan nævnes Frands Halland i For Alvor og pastor Jespersen i Uden Midtpunkt. 1890 vendte R. tilbage til Det kgl. teater og virkede der til 1912. Man havde oprindelig tiltænkt ham en del af den aldrende Emil Poulsens roller. Nogen afløser af denne blev han ganske vist ikke; men han kom med sin friske og i ungdomstiden meget elegante og charmerende, om end noget udvendige form til at fylde en ikke uvæsentlig plads i datidens righoldige repertoire. Med årene voksede hans bredde, hans lune blev fyldigere og mere jovialt, således at han fx i samspil med en alt fordunklende medspiller som Olaf Poulsen virkelig formåede at skabe en række sikkert tegnede skikkelser, særlig Jacob von Thybo, Ulysses von Ithacia, doktoren i Barselstuen, ridefogeden i Erasmus Montanus, Christen Madsen og kobbersmeden i Genboerne, skolelæreren i Hjemkomst og Hasle i En Skandale. – Trangen til litterær syssel fulgte i stigende grad R., og det både i egenskab af oversætter, skønlitterær forfatter, skuespilforfatter samt teaterhistoriker. Af hans skønlitterære produktion kan nævnes fortællingerne Skøn-Jomfru, 1908, Jeg elsker Dig, 1909 og Den stærkeste Magt, 1916; blandt skuespillene Amoriner, 1891, Før Daggry (opført på Det kgl. teater 1894) og Højgaards Pensionat, 1903. Hans skønlitterære forfatterskab er båret af hans letløbende pen og en vis sans for idyl og lune; svagere virker hans personal- og teaterhistoriske forfatterskab der omfatter værker som En Race-Slægt, 1917, hvori han skildrer familien Heger, monografier af Louise Phister (1914), Sophie Ørsted (1920), Charlotte Oehlenschläger (1918) og Olaf Poulsen (1923), H. C. Andersen og det Melchiorske Hjem, 1924, H. C. Andersen, som han var, 1925, Elskovs Labyrinther, 1926, en bog om Jens Baggesen og endelig Den danske Ballets Historie, 1922. Denne del af hans produktion der gør et mere tilfældigt indtryk synes i højere grad at være præget af forfatterens stemningsbetonede journalistiske evne end af egentlig grundfæstet videnskabelig saglighed. 1930–31 udgav han endvidere to bind erindringer under titlen Fra Livet og Theatret. Takket være sin klassisk prægede sprogbehandling og sonore røst blev R. en meget skattet oplæser der ikke alene flittigt besøgte de mange tribuner ude i landet, men også vakte opsigt på turneer i England og USA hvor han gjorde en betydningsfuld indsats som fortolker af H. C. Andersens eventyr. R.s udmærkede egenskaber som oplæser gjorde ham i hans sidste år til en skattet mikrofonkunstner i radioen.

Familie

Forældre: adjunkt i Ålborg, senere sognepræst, sidst i Sorterup og Ottestrup, Sorø amt, Alexander Balthasar Carl R. (1818–77) og Anna Christine Ponsaing (1821–80). Gift 2.5.1882 i Karise (Slotsk., Kbh.) med danser Athalia Henriette Anna Flammé, født 5.10.1858 i Kbh. (Helligg.), død 29.9.1952 i Kbh., d. af konditor Herman Carl (Christian) Ludvig F. (1821–70) og Henriette Christine Restorff (1818–1902).-Far til Poul R.

Annonce

Udnævnelser

R. 1909. DM. 1923.

Ikonografi

Mal. af O. Matthiesen, 1880. Træsnit 1887 efter foto. Tegn. af L. Find, 1930. Karikatur af Vald. Møller (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

E. R.: Fra livet og teatret I–II, 1930–31. – Rob. Neiiendam: Folketeatrets hist. 1857–1908, 1919. Samme: Det kgl. teaters hist. II–III. 1922–25. Samme: Det kgl. teaters hist. 1890–92,1970. Sv. Lange: Meninger om teater, 1929 50f. Berl. tid. 25.6.1934. Merete Bonnesen i Politiken s.d. H. Topsøe-Jensen: Mit eget eventyr uden digtning, 1940 119. Poul Reumert: Masker og mennesker, 1940 (3. udg. 1963) 58–65 139–43. Samme: Teatrets kunst, 1963 9–17. De musiske udsendelser. DR 1925–75 I, 1975. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Elith Reumert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296312