Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eline Heger

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Eline Heger, Ellen Marie Heger, 13.12.1774-6.6.1842, skuespiller. Født i Kbh. (Garn.), død i Tårbæk, begravet i Lyngby. H. havde frekventeret V. Galeottis danseskole og medvirket i hans balletter. Instrueret af madame J. C. Rosing hvis efterfølger hun blev som fremstiller af den nordiske ungmø, debuterede hun 26.11.1793 som Lucette i skuespillet Den gode Moder oversat af M. Rosing. Da hun få dage senere udførte titelrollen i Emilie Galotti brød hendes personlighed igennem. Der var over hendes ranke, lyse skikkelse, hendes blide diktion og i hendes tungsindige blik en betagende renhed. Jens Baggesen kaldte hendes jomfruelighed "hellig", og den syttenårige Adam Oehlenschläger, den treogtyveårige Henrik Steffens og den femogtrediveårige Knud Lyne Rahbek var alle forelsket i hendes poetiske fremtoning. Men hendes evne var enstrenget, hverken lunerig eller temperamentsfuld; hun havde skønne, naturlige udtryk for øm hengivenhed og blid melankoli, og den elegiske stemning hun vakte i tilskuernes sind var øjeblikkets og dertil en ny tone på Den danske skueplads. Hendes Dyveke i O. J. Samsøes sørgespil (1796) blev det kvindeideal der foresvævede Oehlenschläger da han digtede Thora i Hakon Jarl og Valborg i Axel og Valborg og i fremstillingen af disse skikkelser fik hendes ydre og indre evner deres rigeste udtryk. H.s navn er i teatrets historie uløseligt knyttet til hans; også Maria i Correggio, moderen i Den lille Hyrdedreng og Helga i Stærkodder gav hun scenisk liv. Efter alle vidnesbyrd bevarede hun sit milde væsen, sin blide jomfruelighed op gennem årene trods vanskeligheder i samlivet med sin opfarende, splittede mand og sorg over tabet af fire af de ti børn hun fødte ham. Blandt roller uden for det oehlenschlägerske repertoire udførte hun Estrith i C. L. Sanders Niels Ebbesen, Frederikke i A. W. Ifflands Jægerne, Marie i Goethes Clavigo, titelrollerne i Schillers Maria Stuart og B. S. Ingemanns Bianca. Da hun 13.1.1832 ved premieren på fru Gyllembourgs drama Magt og List havde spillet Sophies rolle, ramtes hun af apopleksi og berøvedes mælet for bestandig, men levede dog endnu i ti år. Ved hendes død skrev hendes svigersøn, historikeren E. C. Werlauff: "Hun havde været sit Hjems gode Genius, forsaavidt som det tillodes hende at være det. Selv i sin hjælpeløse Tilstand var hun et Foreningspunkt."

Familie

Forældre: kandestøber Thomas Schmidt og Anne Reinsdorf (gift 2. gang med kontrollør ved hofteatret J. F. Leyh, ca. 1749–1829). Gift 4.2.1797 i Kbh. (Frue) med kgl. skuespiller Stephan H., født 17.9.1769 i Kbh. (Frue), død 8.3.1855 sst. (Frbg.), s. af assessor i hof- og stadsretten, senere konferensråd Hans H. (1747–1819) og Anna Louise Drewsen (1751–99).

Ikonografi

Tegnet som barn af Marie Jeanne Clemens (Teatermus.). Malet som Dyveke af Hans Hansen, 1796 (sst.) og i samme rolle af H. Koefoed. Stik af H. i samme rolle af G. L. Lahde, 1804. Stik af H. som Thora af C. V. Bruun, 1826.

Annonce

Bibliografi

Breve fra da. skuespillere, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 100–02. – Th. Overskou: Den danske skueplads III-IV, 1860–62. Nic. Bøgh i Hist. archiv, 1875 I 190–229. E. Werlauff: Erindr, af mit liv, 1910 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XIII.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Eline Heger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290973