Ebbe Rode, 10.5.1910-23.5.1998, skuespiller. Ebbe Rode gik tidligt ud af skolen og arbejdede i nogle år som bladtegner især på Berlingske Tidende. Uden egentlig forberedelse debuterede han 1931 på Dagmarteatret som den 17-årige søn i det franske lystspil Etienne og vakte straks interesse ved sin moderne, lidet teatralske naturlighed – "en replik, der altid lød som livets tale". N.å. knyttedes han til Det kgl. teater hvor han hurtigt kom til at spille et stort repertoire, men først og fremmest gjorde sig gældende i tidens eget drama. På nationalscenen repræsenterede han i 30'erne noget nyt og nutidigt. Det viste sig første gang i det amerikanske skuespil Waterloo-broen, 1933 hvor han spillede sammen med Else Skouboe hvis partner han s.å. var i filmen Tango. Og han fortsatte denne linje bl.a. som sønnen i Du skønne ungdom, Adam i Eva aftjener sin barnepligt, titelrollen i Chas, John i Anna Sophie Hedvig og ind i 40'erne som læreren i Ullabella, den unge arbejder i Spurve under taget (også på film) samt sønnen Erik i En kvinde er overflødig hvor datteren Ester blev spillet af Bodil Kjer som han første gang havde spillet sammen med i det franske skuespil Ved landevejen.

Det moderne i Ebbe Rodes type og talent gjorde ham i disse år til Danmark mest populære yngre skuespiller – en popularitet der blev understøttet af de roller, han spillede på filmen med Stenmåren i Afsporet, 1942, som den foreløbige kulmination. Vanskeligere havde han, også rent teknisk, ved at klare sig i det klassiske rollefag og i de moderne skuespil der som fx Synder og Helgen og Vintersolhverv i kostumet eller diktionen søgte bort fra nutiden og hverdagen. Her blev han fra omkring 1940 suppleret af den unge Mogens Wieth som han ofte kom til at optræde med på scenen, og med hvem han 1942 gav en række oplæsningsaftener. Blandt Ebbe Rodes få helt vellykkede klassiske roller fra denne periode kan nævnes Osvald i Gengangere. Men ellers fornyede han sig fortrinsvis ved at opdyrke de karakter- og karikaturkomiske sider af sit talent – på teatret fx i Bunbury, som Britannus i Cæsar og Cleopatra og sidenhen som den naragtige digter i Colombe. Også på filmen spillede han enkelte komiske roller, første gang som Søren Søndervold, 1942. Og som fortolker af Robert Storm Petersen og Mark Twain gjorde han med rette megen lykke – de klassiske danske og udenlandske humorister vedblev han at dyrke.

Man kan sige, at den "rene" naturlighed og den stærkt karikerede komik længe udgjorde polerne i Ebbe Rodes kunst, hvorimod mere sammensatte figurer som fx Johannes i Ordet og Gregers Werle i Vildanden havde vanskeligere ved at lykkes for ham. Den retlinede, sky eller primitive mandighed blev i stadig højere grad hans felt – med Stanley i Omstigning til paradis som et af yderpunkterne. Et andet yderpunkt blev juristen Arthur i H.C. Branners Søskende, 1952 som han ti år senere spillede på fjernsynet – en fornem studie af et hæmmet, uforløst menneske. På samme linje lå delvis Rakitin i En måned på landet og titelrollen i Kjeld Abells festspil Andersen eller Hans livs eventyr.

Efter 1956 at have fejret sit 25-års-jubilæum i titelrollen i Marcel Pagnols Topaze valgte Ebbe Rode at forlade Det kgl. teater og optrådte i de følgende knap ti år på de fleste scener i Kbh. og provinsen. På Alléscenen var han bl.a. Anne Franks far i Anne Franks dagbog. På Folketeatret spillede han dobbeltrollen i Terence Rattigans Fra bord til bord (også på Århus teater) og den komiske brudgom Valentin i Eventyret. På Det ny teater var han Sir Peter Teazle i Bagtalelsens skole, Trigorin i Mågen og skabte en af sine morsomste karikaturkomiske figurer i det russiske lystspil Den, der ler sidst. Han spillede også på turné – bl.a. i Hvem er bange for Virginia Woolf? – og medvirkede i en af Stig Lommers sidste ABC-revyer. På film spillede han kammertjeneren i Bent Christensen og Leif Panduros Harry og kammertjeneren og var forfatteren i Carl Th. Dreyers Gertrud.

1965 vendte han tilbage til Det kgl. teater og gik ind i en ny frugtbar periode. Han skabte nogle af sine fineste moderne figurer – fx i James Saunders' Blomsterduft, Arthur Millers Prisen, David Storeys Hjem og John Osbornes Nedtælling. Han spillede også enkelte rent komiske roller – fx fængselsbetjenten Frosch i Flagermusen. Men først og fremmest kom han nu til at spille en række af de klassiske roller som det havde været svært at besætte, siden Poul Reumert trak sig tilbage. Jeronimus i Mascarade var nok den Holberg-rolle der lykkedes bedst, men Ebbe Rode spillede også Herman von Bremen i Den politiske kandestøber og Jeronimus i Jean de France. Hos Moliére var han Arnolphe i Fruentimmerskolen og Orgon i Tartuffe, hos Henrik Ibsen pastor Manders i Gengangere og dr. Wangel i Fruen fra havet, hos August Strindberg ritmesteren i Faderen (på Det danske teater) og kaptajnen i Dødsdansen (på Helsingborg stadsteater). Et, overlegent vittigt portræt tegnede han af Holger Drachmann i Sten Kaaløs Komedie i grænselandet og havde megen succes på to skuespil hvor han var den eneste medvirkende: Galaner, godtfolk og galgenfugle (på turné) og Clarence Darrow (på Bristol). Han genoptog også nogle af sine gamle partnerskaber hvori han beviste, i hvilken grad det var lykkedes ham at ældes med ynde: i Det skete i Riga på Strøghus teatret med Helle Virkner og i Kære løgner på Det danske teater og Aveny med Bodil Kjer. Ligeledes opførte han med mellemrum sammen med Bodil Kjer brevkomedien Kærestebreve (1989-97).

Særlig i årene efter den anden verdenskrig tog Ebbe Rode ofte i skrift og tale del i den offentlige debat. Han tilsluttede sig aktivt bevægelsen Een verden og var i nogle år formand for foreningen Ligaen for tolerance. Ebbe Rodes politiske og humane interesser afspejles i Åben dagbog fra et tiår, (1957) og Møde med Albert Schweitzer, (1959). Han har desuden udgivet erindringsbogen Troldguld, (1958) og Lys badet i skygger (1984) samt nogle indtryk af vennen Storm P. Fra mit STORMagasin, (1979). I sine øvrige bøger beskæftiger Rode sig fortrinsvis med teatrets kunst og kunstnere: På stikord, (1970), Fodnoter i øjenhøjde, (1977) samt En brevveksling om det at være skuespiller, (1973, s.m. Johs. Sløk). – Rode var medlem af bestyrelsen for Ole Haslunds kunstnerfond, formand for Dirch Passer fonden og stifter af Edith Rode legatet. Han blev 1954 studenternes æreskunstner. Modtog Gramexprisen 1980 og Ole Haslunds hæderspris 1982.

Familie

Ebbe Rode blev født på Frbg., begravet på Frederiksberg ældre kgd. Forældre: forfatter Helge Rode (1870–1937) og Edith Nebelong (Edith Rode) (1879–1956). Gift 1. gang 31.5.1939 på Frbg. (b.v.) med skuespiller Bodil Kjer, født 2.9.1917 i Odense, død1.3.2003, datter af forretningsbestyrer Ernst Kjer (1883–1958) og Elli Harries (1883–1945). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 23.12.1949 med skuespiller Helle Genie Virkner, født 15.9.1925 i Århus (Johs.) (gift 1. gang med skuespiller William Rosenberg, født 1920; gift 3. gang 1959 med J.O. Krag, 1914–78), død 10.6.2009, datter af godsejer Moritz (Morris) Lotinga (1893–1946) og Ellen Larsine Rasmussen (født 1903). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 1959 med Nina Pens, født 22.5.1929 i Lyngby (gift 1. gang 1952 med redaktør Mogens Lind, 1898-1967), datter af købmand Svend Thorkild Pens (død 1949) og Rigmor Restorff. Ægteskabet opløst 1981.

Udnævnelser

R. 1948. R1. 1971.

Ikonografi

Malet som barn. Mal. af Trier Aagaard ca. 1932 (Grand Hotel i Grindsted). Tegnet i rolle af H. Jensensius udst. 1934 og af H. Bendix udst. 1936 og 1977. Profiltegn. 1939 (Teatermus.). Tegn. af Otto Frederiksen, 1942, tegn. af samme (Teatermus.). Tegn. af Kai Christiansen, 1956 (Kgl.bibl.). Buste af H. Isenstein. Foto.

Bibliografi

Ebbe Rode: Troldguld, 1958, På stikord, 1970, Lys badet i skygger, 1984 og Johs. Sløk og Ebbe Rode: En brevveksl, om det at være skuespiller, 1973. – Jens Kistrup i Berl. tid. 16.11.1971. M. Hallar: Portrætter af en dansk scenekunstner, Ebbe Rode gennem 65 år, 1981. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig