Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christopher Pauli Rose

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christopher Pauli Rose, 10.10.1723-30.10.1784, skuespiller, instruktør. Født i Kbh, død sst. (Nic), begravet sst. (Nic. k.). Sammen med Iver Als blev R. 1744 student fra Kbh. og da teatret i foråret 1747 skulle genopstå, var han blandt de akademikere der meldte sig til tjeneste ved interimsscenerne, hvorfra han n.å. og til sin død virkede ved komediehuset på Kongens Nytorv. Allerede på åbningsaftenen 18.12.1748 spillede han Valerius i Dobleren og markis Lisimon i De tre Rivaler, og rimeligvis fremsagde han også prologen. F. D. de Pilloy, M. de Montaigus elev, gav ham vejledning i fransk teaterstil. Et portræt af R. skildrer ham bedre end mange ord, et ungdomsbillede fra 1752, malet i C. G. Pilos skole, der forestiller ham som skuespilleren Leander i Hexeri eller Blind Alarm. Hans fremtræden var selvbevidst og elegant, velegnet til at kreere Plutus, rigdommens gud (1751); ansigtets træk var små, men øjnene levende, og han bar sit hoved smukt. Et sådant kavalerydre kvalificerede R. til at spille elskerroller, og det blev da særlig i komedier af Moliére, J. F. Regnard og Ludvig Holberg, at han udfoldede sin charme, sit vindende smil og sit overfladevæsen der uden for scenen ikke behagede Holberg. Han kaldte R.s liv "en Kiede af Uordentligheder" og fandt det forargeligt, at han vovede at "catechisere" sine kolleger. Det var mod R.s indflydelse Holberg advarede, da han skrev "at Comoedien aldrig kand komme i Stand, hvis man skal dependere af to eller tre Personers Capricer, som hverken vil have bequemme Personer eller som kand dømme om deres Bequemhed". R. var af samme skuespillertype som N. P. Nielsen i 1800-tallet, opfarende og lidenskabelig og med en lignende blød mandighed i stemmen der i A. C. Destouches' rørende komedier kunne fremkalde tårer, men kyndige som F. Schwarz fandt ham "svulstig og opblæst" i helteroller, fx Orosman i Zaire, og teaterchef H. W. Warnstedt kaldte ham "modbydelig" og daterede først hans periode som navnkundig skuespiller fra det øjeblik, "da jeg næsten tvang ham til at gaa ind i de ædle Fædres Roller". Forinden havde han dog som Tellheim i Minna v. Barnhelm, vejledt af N. K. Bredal, forsøgt en naturligere spillemåde, og i de borgerlige sørgespil Beverley og Den værdige Fader blev R. beundret af alle for sin troværdige og følsomme samtaletone; biskop J. P. Mynster erindrede endnu, mere end tres år senere "den simple Værdighed, der var i Rosés Spil", og K. Lyne Rahbek der dyrkede ham sentimentalt, satte symbolsk Vigilius Erichsens borgerligt fornemme portræt af R. i sin bog Breve fra en gammel Skuespiller til hans Søn, hvorved han socialt og moralsk ville hæve standen. R.s personlige udvikling svarede til hans kunstneriske; elegancen blev til legemlig fylde, og han endte som en konservativ, mere følelsesbetonet end lunerig pére noble der ikke ville finde sig i den unge Peder Rosenstand-Goiskes kritik, men hvis ærlige optræden i datterens bortførelsesaffære gjorde et meget tiltalende indtryk. Ungdommen kaldte ham "Fader Rose", og som sådan gik han over i teaterhistorien, skønt han ikke ved sin instruktørgerning dannede skole. Han optrådte sidste gang 23.9.1784 som Melac Fader i De to Venner, og efter hans død afholdt teatret sin første mindefest for en aktør til hans ære.

Familie

Forældre ukendte. Gift 1. gang 8.8.1746 i Kbh. (Garn.) med Gertrud Christensdatter, kaldet Lemvig, født 1722, begr. 6.10.1775 i Kbh. (Nic). Gift 2. gang 28.7.1779 i Lyngby med kgl. skuespiller Elisabeth Cathrine Amalie Bøttger (E. C. R.), døbt 25.9.1738 i Kbh. (Nic), død 23.2.1793 sst. (Nic), d. af guldsmed Mathias Olsen B. (død ca. 1762) og Else Lindegaard. – Far til Mette Marie R.

Ikonografi

Mal. i rolle, Pilo-type, 1752 (Teatermus.). Mal., efter dette træsnit af J. F. Rosenstand efter tegn. af H. Tegner, 1879. Tegn. af Vigilius Erichsen, 1779. Pastel af samme, 1781, tegnet gentagelse 1782 (Fr.borg), malet gentagelse s.å. (Det kgl. teater) og stukket af Meno Haas, s.å., tegnet kopi ca. 1848 (Teatermus.), kopi af H. C. Vantore (sst.), i træsnit 1884. Relief af F. L. Zuschlag. – Stukket mindeblad af F. L. Bradt, 1784, efter tegn. af Brun.

Annonce

Bibliografi

Breve fra da. skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 21–27. – Fr. Schwarz: Lommebog for skuespilyndere, 1785 72f 271–83. K. L. Rahbek i Nytårsgave for skuespilyndere, 1807 197–230. P. Rosenstand-Goiske: Kritiske efterretn. om den kgl. da. skueplads, udg. Chr. Molbech, 1839 56–62. Ludv. Holberg: Samtlige comoedier, ved F. L. Liebenberg. Jubeludg. III, 1888 12–20. H. W. v. Warnstedt i Pers. hist. t. 6.r.III, 1912 163–65. Holbergs breve, udg. V. Dahlerup, 1926 193–98. Fr. Schyberg: Dansk teaterkritik indtil 1914, 1937.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Christopher Pauli Rose i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296487