Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cajus Bruun

Oprindelig forfatter RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Cajus Bruun, Cajus Marius Zeuthen Bruun, 25.2.1866-1.11.1919, skuespiller. Født på Gøl, død i Kbh., begravet i Gentofte. B. havde haft flere beskæftigelser og derved fået viden om mange ejendommelige mennesker, inden han 13.1.1888 debuterede på Odense teater som Garding i Karens Garde. I tretten sæsoner tilhørte han provinsscenerne hvor han også et par år virkede som direktør, inden han 12.9.1901 spillede sin første rolle, grosserer Berg i Etatsraadens Stiftelse, på Casino i Kbh.; senere udførte han et stort repertoire på Dagmarteatret og Det ny teater, og 1913 modtog han ansættelse ved nationalscenen hvor hans første optræden fandt sted 18.9. som magister Olaus i Gustaf Vasa. B. var en scenisk naturbegavelse hvis jyske oprindelse prægede hans kunst. Med elskeligt lune, sandhed i opfattelsen og små midler i udforeisen skabte han, støttet af stort kendskab til landets dialekter, adskillige på deres område monumentale skikkelser, såvel fra godserne, fx hofjægermesteren i Paa Plads, som fra gårdene, fx Christoffersen i Den gamle Præst. Et animalsk velvære prægede disse figurer sammen med komisk naivitet og enfoldighed. En af de typiske skikkelser fra B.s lystspilgalleri var veteranen i Skovfogdens Grethe der betegnede et særligt område af B.s talent: fremstillingen af det menneskelige vrag hvis skæbne fremkalder hjertelig medfølelse. Dog, ikke alene det sølle, men også det forslagne og storvigtige beherskede han. Muntert og på rammende vis karakteriserede han på Det kgl. teater mange småroller i det løbende repertoire, hvorved de undertiden hævedes til noget af det centrale i forestillingen, fx Master Cotton i Peer Gynt. kontorbudet i Affæren, lægen i Ungen, og som dommeren i Hekseri eller Blind Allarm gav han en storkomisk, bredt anlagt Marstrand-studie der røbede, at han ville få betydning for den Holbergske komedie. Men allerede 26.10.1919 optrådte B. sidste gang som Bjørn i Elverhøj; hans pludselige, alt for tidlige død betød et virkeligt tab for dansk skuespilkunst. Uden for scenen var han en fortrinlig fortæller af Aakjærske digte og landlige historier, fx Et Sogneraadsmøde.

Familie

Forældre: godsforvalter Jens Severin B. (1823–75) og Caroline Marie Dorthea Dam (1835–1915). Gift 24.12.1894 i Odense (Skt. Hans) med skuespiller Clara Bentzen, født 5.10.1859 i Tikøb, død 8.8.1924 på Frbg., d. af slagter Peter B. (født 1834) og Hansine Caroline Amalie Nielsen (1835–84, gift 2. gang med kok Emil Theodor Hansen, ca. 1839–81). – Far til Angelo B.

Ikonografi

Tegn. af Vald. Møller, 1917 (Teatermus.). Mal. af Aksel Jørgensen. Foto.

Annonce

Bibliografi

Masken 3.12.1911. R. Schmidt i Tilskueren, 1919 464–73. Gunnar Sandfeld: Thalia i provinsen, 2.udg. 1968.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Cajus Bruun i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287783