Bent Mejding

Bent Mejding, 14.1.1937, skuespiller, instruktør. Efter en handelsuddannelse blev Bent Mejding elev på Det ny teater 1957-59. Debuten som den unge John i 30 års henstand fandt sted på Folketeatret 1958. Samtidig med engagement som skuespiller på Det ny teater startede Bent Mejding Ungdommens teater 1961 der efter nogle begyndervanskeligheder fik fast bopæl på Alléscenen fra 1964. Samme år blev Bent Mejding producent for Gladsaxescenen og 1965 leder af det nystartede Gladsaxe teater. Dette teater ledede han dog kun frem til oktober 1966. Året forinden havde han forladt Det ny teater som skuespiller, og han kunne derfor i de følgende år helt hellige sig arbejdet med Ungdommens teater. Bent Mejding modsatte sig tidligt den storkøbenhavnske abonnementsordning og det af Arte styrede teaterliv. Da kontrakt med landsdelsscenen skulle underskrives nægtede Bent Mejding. Han undlod endvidere at søge den opslåede stilling som direktør for Ungdommens teater i 1980 fordi den nye udvikling mod et centraliseret teaterliv indgav mismod og tvivl. Bent Mejding var direktør for Alléscenen 1964-80. Sammen med Niels-Bo Valbro ledede han Det ny teater 1992-97.

Allerede 1961 fandt Bent Mejdings instruktørdebut sted da han opsatte De retfærdige for Ungdommens teater på Riddersalen. Samtidig med at han havde adskillige filmroller og arbejdede entusiastisk på oprettelse af et teater for ungdommen havde han som tidens elskertype succes på teatret bl.a. takket være sit gode ydre. De noget flade og ligegyldige roller som blev Bent Mejding tildelt i de første år ændredes markant efter 1963, og Bent Mejding fik herefter roller der kunne udvikle skuespillertalentet. På Ungdommens teater medvirkede han som skuespiller med stor succes, bl.a. i titelrollen i Alfie, 1966, som iskold, kynisk konferencier i Cabaret, 1969 og i Privatliv i et forrygende sammenspil med Susse Wold i 1971 som de har optrådt i mange gange siden.

Som leder af Ungdommens teater startede han en abonnementsordning, og som noget nyt i 60'erne lancerede han diskussionsaftener efter forestillingerne. I begyndelsen var det hovedsagelig unge skuespillere Bent Mejding gav en chance på sit teater, men med tiden inddrog han også ældre og prøvede skuespillere, fx Bodil Udsen, Olaf Ussing, Lily Weiding. I 60'erne bestod repertoiret ofte af moderne, engelske stykker som Bent Mejding med held iscenesatte. I 70'erne spillede Bent Mejding flere klassiske forestillinger, bl.a. Dødedansen, 1975 og Bunbury, 1976. Kendetegnende for repertoiret var en fokusering på stykker der havde et alvorligt indhold, men som kunne leveres i en komedietone.

På Gladsaxe teater introducerede Bent Mejding musicalgenren som han overførte til Ungdommens teater. Han deltog endvidere i opsætningen af beat-musicalen Jesus Christ Superstar, 1971 der på Falkonér-centret blev et forfriskende pust i dansk teaterliv.

Bent Mejding har iscenesat flere forestillinger på Det kgl. teater, fx Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde, 1968 hvor han arbejdede med unge skuespillere og fik fjernet de ved teatret ofte tilbagevendende teaterklicheer. Med Filumena 1979 fik teatret en tiltrængt publikumssucces der samtidig viste Bent Mejdings evne til at gøre det alvorlige let og det lette alvorligt. Bent Mejdings karriere har været særdeles ekspansiv hvor han i de helt unge år kunne overkomme det utrolige. Karakteristisk for Bent Mejding både som skuespiller og instruktør har været professionalisme. Som skuespiller har det sofistikerede ydre været en støtte og med tiden er Bent Mejding avanceret til en habil karakterskuespiller med en hurtig spillestil der kan minde om den engelske. Sammen med Susse Wold har han i 2000 og igen 2006-07 spillet A.R. Gurneys Kærestebreve på Privatteatret og på turné. Som instruktør har han undgået tilfældigheder og givet sine forestillinger et internationalt præg.

Bent Mejding har desuden medvirkede i tv-serier: Matador, 1978-82, Edderkoppen, 2000 og Forbrydelsen, 2007. Blandt hans senere roller i film kan nævnes Tro, håb og kærlighed, 1991, Italiensk for begyndere, 2000 og Drømmen, 2007.

Bent Mejding har bl.a. modtaget Ole Haslunds legat 1964, Thalias teaterkat 1964, Poul Reumerts legat 1964, Olaf Poulsens mindelegat 1969, Mogens Wiethlegat 1971, H.C. Andrsen-medaljen 1994 og Herman Bangs mindelegat 2011. Formand for Teaterdirektør-foreningen.

Han udgav i 2012 erindringsværket Mit liv som papegøje.