Anthon Smidth

Anthon Smidth, Anthon Julius Smidth, 21.5.1809-1.8.1868, skuespiller, fiskerikonsulent. Født på Falster (?), død i Kbh. (Frels.), begravet i Åstrup, Falster. S. ville studere da han 1827 var blevet student fra Herlufsholm, men efter filosofikum gav han efter for teaterlysten og debuterede 21.4.1834 som Clavigny i Scribes Gesandten på Kristiania teater der dengang både sprogligt og i repertoirevalg var en slags kopi af Det kgl. teater. Han skjulte sig først under navnet Ansichy, vel for lettere at kunne træde tilbage hvis forsøget ikke lykkedes, men da han ved sit smukke, aristokratiske ydre og sin dannelse efterhånden vandt anseelse i et stort repertoire fra Shakespeares Jago til Hostrups redaktør Grønholt forblev han i Kristiania til udgangen af sæsonen 1853 hvorefter han tilhørte M. W. Bruns selskab i de danske provinser. Skønt Bjørnstjerne Bjørnson heftigt bekæmpede dansk på scenen i Norge var han personlig en god ven af S. Omsider, 46 år gammel, stod S. første gang på en københavnsk scene da han 14.9.1855 spillede godsejeren i Ægtemandens Repræsentant på Casino, hans virke-plads – med undtagelse af en enkelt sæson ved Folketeatret – til han 18.5.1865 optrådte sidste gang som baron Ebersdorf i En Spurv i Tranedans. Blandt hans roller var kalifen i Kalifen paa Eventyr kreeret af ham, domherren i Esmeralda, Petrucchio i Trold kan tæmmes og titelrollen i Hr. Lauge med den tunge Haand, men repertoiret på Casino kunne kun sjældent byde ham sådanne opgaver der stod på højde med hans intelligens, og hvori han kunne gøre virkning ved sit imponerende ydre og sin myndighed, og hver gang han søgte at nå sine ønskers mål, en ansættelse ved Det kgl. teater, mødte han afslag. Uden for scenen fik S. oprejsning på et område som intet havde med hans kunst at gøre. Under sit lange ophold i Norge var han blevet stærkt fiskeriinteresseret, ikke i videnskabelig, men i praktisk forstand, og fra 1859 skrev han årlige indberetninger til indenrigsministeriet om fiskeriets tilstand i Danmarks forskellige dele. Efterhånden indlagde han sig stor fortjeneste ved at ophjælpe denne da forsømte næringsvej. Han var utrættelig i at lære fiskerne bedre metoder, skaffe dem redskaber og transportmidler til fangstens afsætning, og efter at han var blevet statens konsulent besøgte han som dens repræsentant store fiskeriudstillinger i Bergen og Boulogne for at indhøste erfaringer som kunne komme danske fiskere til gode. "Der er ingen Tvivl om", skrev chefen for biologisk station, dr. Blegvad 1936, "at S. som en forstandig, praktisk og kundskabsrig Mand ærligt har bestræbt sig for at opnaa Forbedringer for Datidens Fiskere". Både ude og hjemme vandt hans virksomhed megen anerkendelse, bl.a. modtog han, endnu mens han var Casino-skuespiller, fortjenstmedaljen i guld. Uddrag af sine ministerielle indberetninger udgav han 1866 for internationale sagkyndige i skriftet La mer autour du Danemark. – Hans hustru, Betty Smidth, hørte samtidig med Peter Schram og Carl Hagen til det Siboni'ske musikkonservatoriums stemmebegavede elever og optrådte første gang ved dets aftenunderholdning 24.3.1833; sin egentlige debut fik hun 5.4.1836 som Catharine i Lestocq på Det kgl. teater hvor hun også i sæsonen 1849–50 forsøgte sig uden varigt held. Men i mellemtiden var hun ved Kristiania teater blevet en meget yndet skuespiller - ikke alene en kvik soubrette, men også anvendelig i lystspillet og tragedien – for hvem de københavnske privatscener stod åbne skønt hun undertiden foretrak årelange udflugter til Bergens teater (1868–69; 1873–75) og provinserne. I tre perioder var hun knyttet til Folketeatret hvor hun ved varme, lune og klar replik navnlig i den sidste årrække stod som en modsætning til Julie Hansens groteske og ensartede komik. De repræsenterede borgerlige udgaver af de kgl. skuespillerinder Julie Sødring og Louise Phister. S.s kunst var stilfærdig (bestemoder i Ole Lukøje), og hun varierede sine halvkomiske, godmodige matroner, og da hun på sin 65-års fødselsdag fejrede 50 års jubilæum (fru Martin i Fader og Søn; fru Pind i Dalby Præstegaard) var hun en meget afholdt skuespiller hvis afgang blev beklaget. Hun optrådte sidste gang 23.12.1885 under et gæstespil på Casino som Stine i Erik Ejegods Pilgrimsfærd.