Albert Luther

Albert Luther, Albert Carlsen Luther, 25.1.1888-14.11.1962, skuespiller. Født i Ålborg (Vor Frue), død i Kbh. (Bispebjerg), begravet sst. (Garn.). L. kom ind på Det kgl. teaters elevskole 1906. Som lærer fik han bl.a. Peter Jerndorff hvis sprog var skoledannende både inden og uden for murene, og det varede ikke længe før L. ved siden af sit jyske tungemål havde lært en perfekt beherskelse af det rigsdanske. Han debuterede 21.4.1910 som præsten i Hamlet, spillede Lorenzo i Købmanden i Venedig og Robinson i Mandens Overmand (Shaw). Fra 1916 kom han til Folketeatret i Einar Christiansens direktørperiode, og her fik han den følgende halve snes år sin kunstneriske udvikling og blev en bærende kraft. Sit gennembrud fik han som onkel Jason i Jette Gebert i Einar Christiansens Bloch-prægede forestilling. Her viste han en behersket menneskefremstilling der blottede både bunden varme og den sjældne noblesse der blev et særkende for ham. Takket være L.s musikalitet og stemme-begavelse blev det muligt for Folketeatret med succes at opføre J. L. Heibergs bearbejdelse af Farinelli, 1918. Den gamle skriver i Otto Rungs Paradisfuglen og Jens Driversen i Audiensen hørte også til hans karakteristiske figurer ligesom Per Søwren i Livet paa Hegnsgaard hvor hans dialekt frydede tilhørerne. 1925 kom L. til Dagmarteatret hvor han oplevede en frodig udvikling og viste sig som en eminent karakterskuespiller. Her spillede han bl.a. Courvoisier i Romain Roilands Kærligheden og Døden. 1930 vendte han atter tilbage til nationalscenen og var bl.a. pastor Jensen i Den gamle Præst: 1933 kom han påny til Dagmarteatret hvor han blev til dettes ophør 1937. Derefter fulgte den lange Gerda Christophersen turné med den spræng-aktuelle Kaj Munk-forestilling Han sidder ved Smeltediglen, 1938 hvor L. var professor Mensch.

L. vendte 1941 tilbage til Det kgl. teater hvor han spillede et vidtspændende galleri af roller, Beslay i Nederlaget. (2. gang mindeforestilling for Nordahl Grieg 5.12.1945), pastor Chasuble i Oscar Wildes Bunbury. kaptajn Lewis i O'Neills Ismanden kommer, en vidunderlig pædagog i Jules Romains" Dr. Knox og teaterdirektør Desfournettes i Jean Anouilhs Colombe, endvidere en lang række roller i det klassiske danske repertoire hvor hans dialektkundskab ofte forgyldte præstationerne. Han fejrede 50 års jubilæum 1960 og tog ved samme lejlighed afsked med Det kgl. teater i en af sine kæreste roller, assessor Svale i Eventyr paa Fodrejsen. L. var i første række de små rollers umistelige fremstiller. Den store patos og den store eros hørte ikke til hans udtryksregister. L. optrådte desuden rundt i landet som oplæser og lutsanger. Mange blev gennem hans fortolkninger fortrolige med den poesi han elskede af bringe ud, Jeppe Aakjær, Aage Berntsen, Johs. V. Jensen, St. St. Blicher, men også Robert Bums, Herman Wildenvey og C. M. Bellman. Når han sammensatte sine programmer kom hans underfundige begavelse, lune og præcise karakterisenngsevne til sin fulde ret, fx hans fortolkning af "Søren Kanne", "Den jenarmede" eller Aakjærs "Jens Hans Hywlbor", "Fredløs", eller "Jens Jensen" og "Pæ Kræsen" frit efter Fröding. På dette område har ingen kunnet løfte arven efter denne himmerlandske troubadour. Han var ligeledes en meget benyttet radiokunstner. Allerede i begyndelsen af 30erne spillede han kaptajn v. Aberwitz i P. A. Heibergs De Vonner og de Vanner. Om hans spændvidde fortæller at han i 1936 både spillede den gamle Firs i Kirsebærhaven og Peachum i Tiggerens Opera, og ellers fremstillede Mosquet i Knock, Gerhard Konik i 2 x 2=5, Fix i Jorden rundt i 80 Dage og Kaifas i Nordahl Griegs Barrabas. I TV-teatret huskes han bl.a. som en af kardinalerne i Kardinalernes Middag. 1951 og den elskelige lunerige professor Petersen i Skærmydsler, 1956. L. har endvidere medvirket i en lang række folkekomediefilm. Han var bestyrelsesmedlem af Dansk skuespillerforbund 1939-56.