Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carlo M. Pedersen

Oprindelige forfattere MeHa og HenLu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Carlo M. Pedersen, Carlo Marin Pedersen, 28.2.1918-3.5.1992, sceneinstruktør. Født i Nyborg, begravet Odden kgd., Sjællands Odde. Ikke den traditionelle skuespilleruddannelse, men en studentereksamen (1938) som adgangsbillet til Studenterscenen bragte P. i kontakt med det professionelle teatermiljø. På Studenterscenen kom P. i forbindelse med forfattere som Klaus Rifbjerg og Ernst Bruun Olsen samt skuespillere som Bodil Udsen, hvis instruktør han blev i Helsingør-revyer i midten af 50erne. Gennem instruktionen af Bruun Olsens to første radiospil I morgen skal jeg videre, 1958 og Det victorianske lysthus, 1959 placerede han sig inden for det medium hvor han har ydet sin vægtigste kunst. Efter i femten år at have fungeret som fast instruktør inden for radioteatret søgte han 1975 en tre-årig orlov for at overtage posten som skuespilleder under Det kgl. teaters chef Henning Rohde. Fra 1978 delte P. atter sin virksomhed mellem instruktion af scenedramatik og hørespil. Han var fast knyttet til Radioteatret frem til 1988. – "Jeg ser det som min fornemste opgave at være med til at bringe ny dansk dramatik frem på Det kgl. teater, og jeg mener, der er talentmasse nok til stede," kunne P. erklære, da han tiltrådte posten som nationalscenens skuespilleder. Næppe nogen anden instruktør har ydet en så omfattende indsats for det hjemlige drama. I et rundspørge i tidsskriftet Harlekin (2/1965) fordrede P., at "instruktøren må være en slags sporhund, der sætter tænderne i, så snart han vejrer dramatisk kød". Denne evne til at opspore og fastholde demonstrerede han allerede ved sin virksomhed i dramaturgiatet under Jørgen Claudis ledelse af Radioteatret. I centrum af P.s virksomhed stod tre forfattere. Erik Knudsen, hvis springske genfortælling af Danmarkshistorien han fulgte med situationsfornemmelse gennem radiospillet Offervilje, 1972, TV-stykkerne Snart dages det brødre og Engang blir Danmark frit, begge 1974. For Bruun Olsen var P. af uvurderlig betydning ved at forankre hårdt optrukne typer og tilspidsede synspunkter i en realistisk virkelighed – lykkeligst mødes der gemytter i Bruun Olsens varmest og nænsomst skrevne hørespil Men boghandleren kan ikke sove, 1963, Blues, 1973 og Balladen om far, 1978. Endelig var P. i en årrække fast instruktør for Klaus Rifbjerg. Samarbejdet tog form med Udviklinger på Fiolteatret 1965, fortsatte gennem scenedramatik på Det kgl. teater - Hvad en mand har brug for, 1966, Voks, 1968, År. 1970 og Svaret blæser i vinden, 1971 – radiospil (de første syv afsnit af serien De beskedne, 1975) samt TV-stykker hvor P. ligefrem blev krediteret som medforfatter af Laila Løvehjerte, 1972. "Kunstneren er for mig en slags utilfreds drømmer, som er gået på jagt efter sandheden om mennesket," udtalte P. 1975 i et interview med journalisten Else Cornelius. Og hans sandhedssøgen var vel overhovedet hans fornemste kvalitet. P.s krav til skuespilleren i radiostudiet var, at teksten skulle bæres af hans "intense situationsfornemmelse, hans evne til "at være til stede" i netop det miljø i den sindstilstand og atmosfære, som spillet forudsætter" (De musiske udsendelser DR 1925-75, III). Som instruktør evnede han i bedste realistiske tradition at skabe sådanne situationer, ladet med en atmosfære skuespillerne kunne tro på og inspireres af. Han var ingen ven af det store, ydre apparat – det gjaldt både hans virksomhed som iscenesætter og som skuespilleder på Det kgl. – men tog revanche i radioen hvor virkningen beror på den intime nuance, antydningernes suggestion.

Familie

F: chauffør Hans Christian Marin P. (1884-1964) og Maren Sophie Kristine Andersen (1885-1977). Gift 26.9.1942 i Kbh. (Skt. Jacobs) med Grete Thrane, født 27.5.1916 i Kbh., d. af tapetserer Julius Peter T. (1885-1979) og Karen Elfrieda Jensen (1895-1979).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Interviews i Harlekin I, 1965 nr. 2 18-20, Thisted dagbl. 5.7.1975, Vanlese folkebl. 18.4. s.å. og Berl. tid. 19.2.1978. – De musiske udsendelser. DR 1925-75 II-III, 1976-78. P.'s erindringer: Ekkorum. Hørt og husket fra en svunden tid, 1991.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Henrik Lundgren: Carlo M. Pedersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295538