Ludvig Gade, Ludvig Harald Gade, 16.4.1823-7.4.1897, mimiker, balletdirigent. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Ass.). G. var en af August Bournonvilles tidligste elever og den der i det længste åremål stod i ballettens tjeneste. Han optrådte første gang 3.11.1836 og debuterede 8.1.1844 i en Pas de deux i Festen i Albano. Kgl. ansættelse som danser fik han 1857, men nåede aldrig at blive solodanser. Imidlertid havde Bournonville brug for hans høje, stærkt byggede skikkelse og udtryksfulde ansigt til sine mimiske karakterroller, fx Kong Svend i Valdemar, Bonden Ola i Brudefærden i Hardanger, Junker Mogens i Et folkesagn. Banditten Gasparo i Blomsterfesten, Svend i Fjeldstuen, Jætten Thrym i Thrymskviden og først og fremmest Vikingen Bjørn i Valkyrien, G.s mesterligste fremstilling hvor han gav et sandt billede både af vildskaben i bersærkergangen og af komikken i den tumlende dans med de bakkantiske piger. G. var en kunstner med fantasi og karakteriseringsevne, og hans fremstillinger blev typedannende for senere mimikere. Under Bournonvilles ophold i Stockholm (1861–64) varetog G. hans funktioner, og 1877 blev han mesterens efterfølger som ballettens leder med titel af dirigent. I denne stilling var han tro mod Bournonvilles ånd, men hans personlige initiativ var ringe. G. gav ikke det dygtige personale nye muligheder gennem et nyt repertoire, men indskrænkede hovedsagelig virksomheden til at være et appendiks til operaer og lyriske skuespil. Efter 54 års tjeneste afgik han juli 1890, men da han sad inde med alle traditionerne ledede han senere genindstuderingen af Valdemar og Valkyrien hvori han nu udførte Harald Hildetands rolle, sidstegang 2.12.1895.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.