Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Constantin Philipsen

Oprindelig forfatter MaEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Constantin Philipsen, Lauritz Carl Constantin Philipsen, 1.12.1859-23.8.1925, biografdirektør, filmproducent. Født i Kbh. (Frue), død i Hellerup, begravet i Kbh. (Garn.). P. var uddannet som fotograf. En tidlig interesse for lysbilleder førte til lysbilledforestillinger på Svendborg teater da P. endnu kun var 17 år. Snart efter afholdt han forestillinger på Hofteatret i Kbh., indtil disse blev forbudt af brandvæsenet. I 1880erne rejste han til USA hvor han dels arbejdede som fotograf, dels rejste rundt med sine lysbilledforestillinger. Efter hjemkomsten slog P. sig ned i Kbh. og købte et fotografatelier på Købmagergade 12. Her virkede han indtil 1898 og arbejdede samtidig som teaterfotograf for Casino teater i Amaliegade som en pioner på dette felt. 1898 solgte P. sit atelier for helt at hellige sig lysbilledforevisninger, turnerede i flere år i Skandinavien, og i Drammen i Norge viste han 1899 for første gang film. Snart blev P. "impressario", som han selv kaldte sig, for The American Wargraf der fortrinsvis producerede krigsreportagefilm. En kort periode fra juni til sept. 1902 var P. knyttet til forlystelsesetablissementet Skt. Thomas på Frbg. allé 30 hvor han i Odeon teatret arrangerede biografforestillinger. Men de blev svigtet af publikum, så han snart blev tvunget til at standse. 1904 åbnede P. Danmarks første egentlige biograf Kosmorama i Citypassagen, Østergade 26 i kbh. Det var det første forlystelsessted her i landet der var baseret på film alene og havde daglige forestillinger fra tidlig eftermiddag til sen aften. Kosmorama blev en succes og i løbet af de næste to år åbnede P. 24 biografer ude omkring i landet. De fleste fik navnet Kosmorama som fx Århus' første biograf der åbnede 1905 i Guldsmedegade. 1909 solgte P. biografen i Citypassagen for at åbne en større, Royal Biografen, på Vesterbrogade 34. Her blev han til 1911 da Kbh. indviede sin nye hovedbanegård. P. købte den gamle, ombyggede banegårdshallen til biograf der med sine 3 000 pladser blev Nordeuropas største, og Paladsteatret åbnede 1912. Den forhenværende banegård blev imidlertid kondemneret 1917, men inden da havde P. solgt bygningen; et nyt Paladsteater erstattede hans, og selv byggede han en storbiograf, Kinopalæet, på Gl. Kongevej. Denne åbnede 1918, og allerede 1924 grundlagde han sin sidste biograf, Rialto, i Smallegade. Den var tænkt som en "art cinema", men planerne hertil nåede P. ikke at realisere før sin død. P. forsøgte sig en kort tid også som filmproducent. Han indkaldte en fransk instruktør Gerard Bourgeois til sin første film Gøglerblod, 1911. I denne havde Gerda Christophersen og den norske teaterskuespiller og -leder Bjørn Bjørnson hovedrollerne, og i en af filmene fra 1912 københavnernes feterede varietéskuespiller Dagmar Hansen. P. fik stor betydning for biograflivet i Danmark. Han var en initiativrig og dygtig biografdirektør, og som den første her i landet lykkedes det ham med Kosmorama at grundlægge en biograf der kunne svare sig. Andre filmpionerer, fx Peter Elfelt havde forsøgt sig som biografdirektør, men uden held. P.s succes skyldtes utvivlsomt at han havde valgt det rette tidspunkt til at åbne sin første biograf. 1904 var filmteknikken og filmkunsten så vidt fremskreden at man kunne producere film med en spilletid på op til 15 minutter. Dette åbnede mulighederne for at lave små handlingsfilm der bedre end de tidligere enminutters film kunne fastholde publikums interesse. P.s største indsats var imidlertid Paladsteatret som han indrettede som et "rigtigt" teater. Man havde kun aftenforestillinger, og pauserne mellem de korte film, der blev ledsaget af levende musik, kunne fordrives i den store foyer. Dette i forbindelse med P.s sikre filmvalg bevirkede, at han fik et nyt og kvalitetsbevidst publikum i tale.

Familie

Forældre: fotograf, senere grosserer Emilius Ludvig P. (1834-96, gift 2. gang med Frederikke Sophie Petersen, 1847-1909) og Petronelle Sjøgren (1831-68). Gift Marie Helene Elster, født 25.1.1882 i Kbh. (Helligånds), død 11.11.1954 på Frbg., d. af kaptajn Christian Gregers E. (1832-97) og Louise Augusta Petersen (1845-1936).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Emil Aars i Pressens mag., 1918 nr. 17.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marguerite Engberg: Constantin Philipsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295757