Johan Jacobsen

Johan Jacobsen, Johan Herman Jacobsen, 14.3.1912-7.7.1972, filminstruktør. Efter endt skolegang rejste Johan Jacobsen 1929 på studietur til USA. Fra slutningen af 1929 til 1931 var han ansat på filmudlejningsselskabet First Nationals afdeling i København. 1931 blev han instruktørassistent for Lau Lauritzen på Palladium og snart efter desuden filmklipper for A.W. Sandberg. 1934 rejste han til England hvor han et år studerede engelsk dokumentarfilm hos John Grierson, den førende engelske dokumentarfilmproducent; derefter 1936 til Paris hvor han fortsatte sine filmstudier på franske atelierer. Efter hjemkomsten blev han igen ansat på Palladium. 1938 fik han chancen for at debutere som filminstruktør idet han fik overdraget instruktionen af en film som Sandberg måtte opgive på grund af sygdom. Indtil Johan Jacobsen 1947 blev sin egen producent instruerede han film for forskellige selskaber. 1951 grundlagde han filmselskabet Flamingo Film, og 1960 fik han en biografbevilling, men måtte 1966 sælge begge. De sidste år af sit liv forsøgte han sig uden større held med forskellige jobs inden for filmbranchen.

Med debutfilmen Under Byens Tage, 1938 viste Johan Jacobsen sig som en talentfuld lystspilinstruktør. Af Frank Capra og Ernst Lubitsch havde han lært tempoets og de dramatiske pointers betydning for denne genre. De næste år fulgte en række vellykkede filmkomedier indtil han med den dramatiske episodefilm Otte Akkorder, 1938, fandt nye veje for sit talent. Forbilledet var Julien Duviviers "Et Balkort". Begge instruktører knytter episoderne sammen med en fælles ingrediens, i Johan Jacobsens film en Chopinvals på grammofonplade. Johan Jacobsens sans for den dramatiske situation og hans evner som skuespillerinstruktør gør Otte Akkorder til et højdepunkt i hans produktion. 1945 fulgte Den usynlige Hær, den første danske film der i dramatisk form skildrer modstandskampen. Filmen giver et klart, usentimentalt billede af kampen og udmærker sig desuden ved dokumentarisk ægthed i de enkelte scener.

1947 fulgte Soldaten og Jenny efter C.E. Soyas Brudstykker af et Mønster. Næppe i nogen anden film når Johan Jacobsen så langt i instruktionen af skuespillerne, her Bodil Kjer og Poul Reichhardt som de to unge der udstødes af det bigotte borgerskab. I Tre Aar efter, 1948, endnu et Soya-filmatisering giver Johan Jacobsen et besk billede af hvordan det siden krigen er gået med modstandskampens helte og skurke. Samme år skabte han trafikfilmen Næste gang er det dig, hans bedste dokumentarfilm. Hermed toppede Johan Jacobsens karriere. Hans film fra 1950'erne var især lystspilfilm af dalende kvalitet. 1959 vender Johan Jacobsen tilbage til den dramatiske film med En fremmed banker på, en kontroversiel film om heltedyrkelsen af modstandskampens døde helte. Han fortsatte som instruktør 1966, men arbejdede i denne periode især som producent for sin kone, Annelise Hovmands film. Johan Jacobsen var en lærenem og talentfuld instruktør, men indfriede aldrig helt de store løfter han gav som ung, måske fordi han havde svært ved at finde sin egen stil.