Carl Th. Dreyer, Carl Theodor Dreyer, 3.2.1889-20.3.1968, filminstruktør. Carl Th. Dreyer begyndte som journalist 1909 ved Berlingske Tidende, var siden ved Riget hvor han havde flyvning og ballonfart som speciale. Fra 1912 var han ved Ekstra Bladet hvor han bragte reportager om sine egne ballonflyvninger og skrev perfide portrætter af tidens kendte navne, bl.a. Asta Nielsen.

1912 skrev han filmmanuskriptet Bryggerens Datter der blev produceret af Det Skandinaviske Handelshus. Fra 1913 var han ansat som manuskriptforfatter ved Nordisk Film, og i årene 1912-18 blev i alt 22 af hans manuskripter realiseret, bl.a. Ned med Vaabnene, 1914 og Hotel Paradis, 1917.

Hans første film som instruktør, melodramaet Præsidenten, blev optaget 1918 og udsendt 1920, samme år som den svensk producerede Prästänkan. 1921 udsendtes den ambitiøse Blade af Satans Bog som var optaget 1919 med forbillede i Griffiths "Intolerance". Die Gezeichneten (1922), dansk titel Elsker Hverandre, og Michael (1924), dansk titel Mikael efter Herman Bang, blev optaget i Tyskland. Drachmann-filmatiseringen Der var engang, 1922 er kun ufuldstændigt bevaret. 1925 kom den realistiske folkekomedie Du skal ære din Hustru. 1926 den norsk-producerede Glomdalsbruden.

Dreyers hovedværk i stumfilmperioden - og i det hele taget et hovedværk i filmens historie – var den fransk-producerede La passion de Jeanne d'Arc, 1928 der med en nyskabende intens nærbilledstil skildrede processen mod Jeanne uden udvendige historiske effekter. Hans første tonefilm, den tysk-producerede Vampyr, 1932, optaget i flere sprogversioner, var en poetisk suggestiv horror-film.

I de følgende 10 år kom Dreyer ikke til at instruere film. Han arbejdede på en række projekter, mest udførligt på en Maria Stuart-film til hvilken et færdigt manuskript foreligger; men det lykkedes ham ikke at finde producenter. 1936 var han en kort tid filmanmelder ved B.T. hvortil han også skrev en serie humoristiske skitser. 1942 løste han en bestillingsopgave, kortfilmen Mødrehjælpen, og fik mulighed for at instruere en spillefilm for selskabet Palladium: Vredens Dag, 1943, et stort renæssancedrama om hekseforfølgelse hvor Dreyer viser sin evne til omhyggelig perioderekonstruktion og sin helt personlige filmæstetiske stil der med nøje kalkuleret langsomhed i spil og billedfølge opnår en fascinerende effekt. Tematisk er den som Du skal ære din Hustru, Jeanne d'Arc og den senere Gertrud centreret omkring en positiv kvindeskikkelse der er under pres fra den dominerende omverdens intolerance.

1945 kom den mislykkede svensk-producerede Två månniskor. Ordet 1955, efter Kaj Munks skuespil, blev en ny sejr, mens Hjalmar Söderberg-filmatiseringen Gertrud 1964 fik en meget blandet modtagelse. Siden 40erne havde Dreuyer arbejdet med projektet om en stort anlagt film om Jesus. Det så flere gange ud til at projektet skulle blive realiseret, men bl.a. Dreyers kompromisløshed og perfektionskrav stillede sig i vejen. Manuskriptet blev udgivet posthumt. Blandt hans andre urealiserede projekter er en kriminalfilm som han 1945 skrev manuskript til sammen med Sigurd Hoel, Derfor dræber jeg, og en film om Medea som han 1965 skrev manuskript til sammen med Elsa Gress.

Carl Th. Dreyer er den største skikkelse i dansk film og det eneste danske bidrag til filmens verdenskunst med undtagelse af Asta Nielsen. Han stod som følge heraf isoleret i dansk kulturliv og kom med sin kompromisløse kunstnerholdning til at fremstå som det kommercielle filmsystems martyr, en verdenskunstner som ikke kunne finde passende hjemlig anerkendelse – en position der dog øjensynlig passede ham ganske godt. Drevet ud i uvirksomhed eller vanskelige arbejdskår reagerede Dreyer, bl.a. i sine skrifter, samlet i Om filmen, 1959, med et kunstsyn der stod i demonstrativ opposition til samtidens. Hans bedste film der hører til filmhistoriens største er båret af en engageret humanisme og kommer gennem stilens kunstneriske askese frem til en art filmisk mystik.

Familie

Carl Th. Dreyer blev født i København (Frue), døde på Frederiksberg (Lindevang) og blev begravet på Frederiksberg ældre kirkegåd.

Forældre: proprietær i Skåne Jens Christian Torp (1850-1928) og husbestyrerinde Josefina Bernhardina Nielsson (1855-91). Adopteret 1890 af typograf Carl Theodor Dreyer (1864-1911) og Inger Marie Olsen (1863-1937). Gift 19.11.1911 i København (Frue) med Ebba Frederikke Larsen, født 25.5.1888 i København (Johs.), død 4.12.1977 på Frederiksberg (Lindevang), datter af maler Johannes Henrik Larsen (1856-1932) og Johanne Kristine Charlotte Nielsen (1857-1945).

Udnævnelser

Ingenio et Arti 1963.

Ikonografi

Maleri af Gunnar Ditlefsen, 1967 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Carl Th. Dreyer: Om filmen, 1959. Fire film, 1964. Jesus fra Nazaret, 1968. – Jean Sémolué: Dreyer, Paris, 1962. Ebbe Neergaard: Dreyer, 1963. Elsa Gress: Films of Carl Th. Dreyer, 1965. Philippe Parrain: Dreyer, cadres et mouvements, Paris 1967. Tom Milne: The cinema of Carl Dreyer, N.Y. 1971. Martin Drouzy: Carl Th. Dreyer, født Nielsson I-II, 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig