Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theodor Christensen

Oprindelig forfatter PSch

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Theodor Christensen, Christen Johannes Theodor Gleerup Christensen, 6.4.1914-2.9.1967, filminstruktør. Theodor Christensen studerede efter studentereksamen 1932 statsvidenskab ved universitetet i København. Han knyttede venskab med Karl Roos der blev hans partner i mange filmaktiviteter. De skrev anmeldelser sammen 1935 og udsendte 1936 bogen Film der var det første egentlige filmæstetiske arbejde på dansk og som i en noget formalistisk og samtidig vidtløftig form arbejdede videre med Eisensteins, Arnheims og Balázs' filmteorier. Efter en række filmplaner og urealiserede manuskripter fik Theodor Christensen ansættelse hos Minervafilm og redigerede, ud fra allerede optaget materiale, filmen Iran, det nye Persien, 1939, om danske ingeniørers bygning af den iranske jernbane. Filmen etablerede den britiske dokumentarismes stil og metode i dansk dokumentarisme, og uden at have forbilledernes poesi eller billedsans blev den dog af afgørende betydning for den danske dokumentarfilm der brød igennem under besættelsen.

Theodor Christensens eneste forsøg inden for spillefilmen, manuskriptet som han skrev sammen med Roos til Jeppe Aakjær-filmatiseringen Jens Langkniv, 1940, blev en af dansk films mest debatterede fiaskoer. Under besættelsen var Theodor Christensen leder af modstandsbevægelsens filmgruppe og optog materiale som indgik i kompilationsfilmen Det gælder din Frihed. Filmen var produceret af Danmarks frihedsråd og blev ved premieren 1946 angrebet fra flere sider. Herefter fulgte en lang række skoledannende dokumentarfilm om danske samfundsforhold, bl.a. Sådan ligger landet, 1949, om dansk udenrigspolitik, Hvad skal jeg være? 1955, og I kø foran livet, 1958, om ungdomsproblemer, Enden på legen, 1960, om sportsdyrkelse, Bare en kvinde, 1958, og Dit navn er kvinde, 1961, om kvindeproblematik og Til husbehov, 1964, om boligproblemet. En planlagt spillefilm om Georg Brandes, Lucifer, blev aldrig realiseret.

I 60'erne besøgte Theodor Christensen tre gange Cuba hvor han underviste ved det cubanske filminstitut og instruerede filmen Ella, 1964. Han var medlem af socialdemokratiets kulturudvalg 1963 der forberedte filmloven af 1965, og han var med til at starte den danske filmskole 1966 hvor han virkede som lærer til sin død; endvidere skrev han gennem årene en del artikler om film, der senere blev udgivet i bogform. Theodor Christensen står i dansk film først og fremmest som den store pædagog, inspirator og igangsætter.

Annonce

Familie

Theodor Christensen blev født i Tveje-Merløse, Holbæk købstads sogn, død i København (Bellahøj), urne på Bispebjerg kirkegård.

Forældre: kommunelærer Jens Peter Christensen (1880-1972) og Sofie Amalie Gleerup (1880-1944). Gift Tove Hebo (senere kaldet Hebo Christensen), født 9.2.1916 i København (Christians sogn, døbt Lillerød 1917), død 13.9.1966 i København, datter af sagførerfuldmægtig, senere overretssagfører, cand.jur. Ejner Tage Hebo (1890-1951) og Rigmor Helene Møller (1893-1944).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Theodor Christensen - om en handling af billeder, udg. John Ernst, 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Theodor Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288245