Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benjamin Christensen

Oprindelig forfatter MaEng

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Benjamin Christensen, Richard Benjamin Christensen, 28.9.1879-1.4.1959, filminstruktør. Efter studentereksamen i Viborg studerede Benjamin Christensen et par år medicin ved Københavns universitet. 1901 blev han optaget på Det kgl. teaters operaskole og debuterede 1902 som Mazetto i Mozarts Don Juan. Da han 1903 mistede sangstemmen blev han skuespiller, først tre år på Århus teater, derefter på Folketeatret i København, men også her svigtede stemmen, og han måtte opgive en scenisk karriere. I nogle år var han derefter agent for et champagnefirma indtil han 1912 debuterede i Svend Rindoms stumfilm Skæbnebæltet. Han medvirkede i flere film, men 1913 købte han Dansk biografkompagni og gik i gang med sin egen film Det hemmelighedsfulde X, 1914. Hans anden film Hævnens Nat kom 1916. 1919 fik han tilbud fra Svensk Filmindustri om at indspille den film der skulle blive hans hovedværk Heksen som udsendtes 1922. Derefter rejste Benjamin Christensen til Berlin, iscenesatte to film og spillede titelrollen i Carl Th. Dreyers film Michael, 1924, efter Herman Bangs roman. Herfra tog han til Hollywood hvor han i ti år iscenesatte en række film, den kendteste gyseren Seven Footprints to Satan, 1929. 1934 vendte han hjem, og 1938 fik han antaget manuskriptet til Skilsmissens Børn på Nordisk Films Kompagni. Derefter fulgte endnu tre danske film, den sidste 1942. Efter at have trukket sig ud af aktivt filmarbejde fik Benjamin Christensen 1944 bevilling til Rio bio i Rødovre som han ledede til sin død.

Allerede inden Benjamin Christensens første film var færdig gik der frasagn om denne mand der på en gang var producent, instruktør, hovedaktør, manuskriptforfatter, dekorationsmaler og distributør. I modsætning til mange andre selskaber fra den tid udsendte han ikke en række film, men satsede alene på en enkelt. Den blev da også en stor succes både kunstnerisk og økonomisk. Kritikken noterede den usædvanlige debut. Teaterbladet Masken skrev: "Det hemmelighedsfulde X er intet mindre end en Verdenssucces ... Vi mindes ikke at have set en Film så rig på Spænding og tilrettelagt for de levende Billeder med et så overlegent og kyndigt Blik for hvad Kinokunsten kræver". Indholdsmæssigt adskiller denne ret banale spionhistorie sig ikke fra de fleste andre i tiden. Det var på det formelle plan hans talent viste sig. Bedre end selv de mest erfarne beherskede han de filmiske virkemidler, avanceret lyssætning, præcis klipning og levende kameraarbejde.

Med Heksen skabte Benjamin Christensen en af filmhistoriens mest besættende film. Den var tænkt som en undervisningsfilm om hekseforfølgelse gennem tiderne, men fra at være en tør, pædagogisk fremlægning af emnet udvikler filmen sig til en lidenskabelig, sensuel beskrivelse af middelalderens og renæssancens opfattelse af hekse og kulminerer i et furioso af en heksesabbat hvor Benjamin Christensen selv optræder i rollen som Satan. Understøttet af Johan Ankerstjernes fotografiske kunnen udnytter han her sine formelle evner virtuost. Dobbelteksponering, tintning i suggestive farver, kamerabevægelse, mystisk lyssætning samvirker i det livfulde billede af heksenes møde med Satan. Filmen vakte både beundring og skandale. I mange lande blev den forbudt på grund af de erotiske scener, og den blev ingen økonomisk succes, men den gav Benjamin Christensen flere nye tilbud.

Annonce

Ingen af hans film fra den følgende periode er dog blevet stående i filmhistorien. Da han i midten af 1930'erne vendte tilbage til dansk film der da befandt sig i en kvalitetsmæssig krise tog han sociale problemer op, skilsmissebørn, svangerskabsafbrydelse o.l. Til to af filmene, Barnet og Gaa med mig hjem havde Leck Fischer skrevet manuskript hvilket bidrog til kvaliteten da manuskriptarbejdet aldrig blev Benjamin Christensens stærke side, hvad hans sidste film Damen med de hvide Handsker, 1943, vidner om.

Familie

Benjamin Christensen blev født i Viborg, død på Frederiksberg, begravet i askefællesgrav samme sted (Søndermark kirkegård). Forældre: manufakturhandler Hans Jacob Naschou Christensen (1832-1900) og Marie Christine Skive (1838-1913). Gift 14.10.1948 på Frederiksberg med Dagmar Elisabeth Winther, født 18.5.1894 i Horsens, død 24.9.1976 på Frederiksberg, datter af købmand Johan Poul Møller Schern Winther (1845-96) og Ana Marie Jensen (1864-95).

Ikonografi

Maleri af J.E. Aabye, udstillet 1902. Foto.

Bibliografi

Sv. Rindom i Gads da. mag. XVI, 1922 475-78. Henning Brøchner i Verden og vi, 1922 1517-19. Carl Th. Dreyer i Politiken 1.1.1922. VI. Matusevitch i Kosmorama, 1964, nr. 66 138-46. John Ernst: Benjamin Christensen, 1967.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marguerite Engberg: Benjamin Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288311